Bøgetorp

Driftsleder til værktøjsafdeling, succesvirksomhed

Bøgetorp søger for kunde i Billund

Driftsleder til værktøjsafdeling – succesvirksomhed i Billund:

Til professionel drevet virksomhed søges driftsleder med ansvar for virksomhedens værktøjsafdeling, der personalemæssigt består af omkring 20 medarbejdere, de fleste værktøjsmagere. Ansvaret omfatter primært fremstilling af prototypeværktøjer og produktionsværktøjer til egne high-tech produktionsmaskiner samt support til produktionen herunder vedligehold. Som driftsleder referer du til fabrikschefen og indgår i fabrikkens driftsgruppe, DG, der omfatter fabriksområdets nøglepersoner.

Virksomheden:

Det er en veldrevet og økonomisk solid familieejet virksomhed i stærk vækst med p.t. omkring 80 ansatte.
Virksomheden er underleverandør af højt forædlede metalemner til en række kendte store virksomheder i såvel Danmark som udlandet. Primært inden for elektronik- og medicinalbranchen. Ca. 80 % af omsætningen ligger uden for Danmark.

I et tæt samarbejde med virksomhedens kunder udvikler og optimerer virksomheden metalemner efter kundens behov og specifikationer. Der fremstilles prototypeværktøjer og prototypeemner til forskellige testformål, således at produktet er optimeret før den endelige fremstilling af produktionsværktøjer og produktionsforberedelsen. Over for kunden fremstår virksomheden som en professionel og innovativ sparringpartner, fra ide over konstruktion/værktøjsdesign og værktøjsfremstilling til højteknologisk produktion herunder den efterfølgende løbende produktionsoptimering. Virksomheden er kvalitetscertificeret.

Driftsleder/værktøjsafdelingen – jobprofil:

Afdelingen er et nøgleområde i virksomheden kendetegnet ved et højt fagligt niveau, super fleksibilitet, højt kvalitetsniveau samt rettidig omhu. Ansvar og opgaver som driftsleder:

  • Overordnet bliver det dit ansvar, at afdelingen fungerer optimalt og effektivt samt videreudvikles ud fra virksomhedens strategier og planer
  • Ansvar for fremstilling af prototypeværktøjer, produktionsværktøjer, test, optimering samt support til produktionsområdet. Der anvendes LEAN-principper
  • Ansvar for værktøjsafdelingens maskiner, udstyr og indkøb. Større anskaffelser sker i samarbejde med fabrikschefen
  • Ansvar for planlægning af afdelingens aktiviteter samt opfølgning på at tidsplaner og aftaler overholdes. Sikre at de opstillede krav i forbindelse med kvalitets- og miljøstyring overholdes
  • Ansvar for at et godt samarbejde internt i afdelingen samt at samarbejdet mellem værktøjsafdelingen og konstruktion og produktion fungerer optimal
  • Generel personaleledelse for udvikling af ressourcer, kompetencer og arbejdsmiljø. Herunder ansvar for lærlingeplaner og udvikling af de grundlæggende værdier for værktøjsmagere

Driftsleder/værktøjsafdelingen - personprofil

Du er faglært værktøjsmager eller lignende, gerne med relevant teknisk faglig overbygning. Du arbejder i et teknisk miljø i en produktionsvirksomhed med høje krav til det faglige niveau samt kundeservice. Du har udpræget interesse for at arbejde med ledelse og mennesker. Vi forventer endvidere:

  • At du har mindst 5 års erfaring fra arbejde i et sammenligneligt teknisk miljø i en produktionsvirksomked. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af mindre teams
  • At du er operationel og ønsker hands on ved gennemførelse af opgaver, herunder at du har teknisk flair og kan se løsninger. Virksomheden arbejder intensivt med LEAN-principper
  • At du er vant til at arbejde med IT herunder MS Office, MS Project og produktionsstyring/ERP
  • At du er resultatorienteret med et godt overblik samt parallelt hermed god til at danne ”ledelsesteam” med øvrige ledelsesressourcer
  • At du er samarbejdsorienteret, fleksibel og serviceminded: en udpræget teamplayer
  • At du er klar til at gå foran i forbindelse med forandringer og holdningsbearbejdning og være driver
  • At du har sans for struktur, systematik og orden
  • At du kan arbejde selvstændigt og har stor arbejdskapacitet

Arbejdsforhold:

Idet der arbejdes på to skift og weekend må påregnes, at der kan være situationer, hvor opgaver skal håndteres uden for normal arbejdstid. Dette er der taget højde for i den faste løn. Arbejdet finder sted på virksomhedens adresse. Tiltrædelse ønskes hurtigst.

Du tilbydes:

  • Fast løn inklusiv pension der modsvarer dine kvalifikationer, fri mobil og betalt bredbåndsforbindelse
  • At blive en del af en engageret og motiveret organisation med positive kolleger i en vækstorienteret og dynamisk virksomhed

Ansøgningsfrist og evt. yderligere information:

Send venligst kortfattet ansøgning samt CV som en word-fil mrk. ”driftsleder” pr. mail til: tj@bogetorp.com eller ring til seniorkonsulent Tage Jacobsen, Bøgetorp ApS på mobil nr. 5353 9233 for mere information. Du bedes fremsende din ansøgning snarest, idet vi indkalder relevante kandidater løbende. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.