Teknik Bureauet ApS

Projektleder

Teknik Bureauet ApS søger for AGJ A/S i Stenlille

Teknik Bureauet ApS søger for AGJ A/S i Stenlille en projektleder med ansvaret for gennemførelse af komplekse projekter.

Virksomheden

AGJ er et 100 % danskejet smede-, ingeniør- og maskinfirma med hovedsæde i Stenlille. P.t. beskæftiger selskabet mere end 90 dygtige og kompetente medarbejdere, hvoraf ca. 40 mand er beskæftiget i selskabets rustfrie afdeling i Nordvestsjælland.

Siden 1963 har virksomheden leveret smede- og konstruktionsarbejde til medicinal- og fødevareindustrien, kraftværker, raffinaderier, Forsvaret og petrokemiske industrier i Europa.

Arbejdsopgaver:

  • Varetage de administrative opgaver og overordnet ansvarlig for gennemførelse af projekterne fra overdragelse til aflevering og opfølgning hos AGJ´s kunder.
  • Ansvar og fokus på at projekterne kører og holder de aftalte tidsplaner og kvalitetskrav, herunder koordinering af leverandører, medarbejdere og kunder.
  • Udarbejdelse og økonomisk opfølgning på projekterne i samarbejde med økonomichefen, herunder kalkulation fra start til slut.
  • På baggrund af aktuelle projekters kompleksitet, deltager projektlederen i den interne ressourcefordeling med de personaleansvarlige afdelingsledere.
  • Ad hoc-engineering udføres på tværfaglige opgaver, afhængigt af krav i projektet.
  • Medvirke ved indgåelse af strategiske alliancer og ”kick off”-møder med kunderne.
  • Kunde- og leverandørkontakt med fokus på tilbudsgivning, udbudsmateriale og indkøb.
  • Deltage aktivt i ledergruppen, med fokus på fortsat udvikling af AGJ A/S og samtidig være inspirator for virksomhedens medarbejdere.

Kvalifikationer:

  • Videregående kommerciel uddannelse som ingeniør eller tekniker, kombineret med en håndværksmæssig baggrund som maskinarbejder, smed eller lignende.
  • Erfaring fra trykbærende anlæg og rørsystemer.
  • Erfaring med projektarbejde fra stål, energi, kraftværk, farmaceutisk eller petrokemisk industri.
  • Erfaring med projektledelse og konstruktionsarbejde i ISO-certificeret virksomhed.
  • Behersker Word og Excel på brugerniveau.
  • Behersker dansk i skrift og tale – herunder kommunikerer stort set fejlfrit på skrift.

Personlige kvalifikationer:

  • Praktisk anlagt med godt humør og gode samarbejdsevner på alle niveauer.
  • Dygtig og fleksibel med en høj grad af kvalitetsbevidsthed og selvstændighed.
  • Engageret og stabil med en vis gennemslagskraft.
  • Drive og energi.
  • Erfaring fra lignende stilling en nødvendighed for at opnå succes.

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt i en spændende, alsidig og dynamisk virksomhed. Gage efter kvalifikationer og mulighed for relevant efteruddannelse.

Skulle du have spørgsmål eller ønske yderligere information, er du velkommen til at kontakte Bill René Hansen på tlf. 2026 0225 også udenfor alm. arbejdstid.

Tiltrædelse

Snarest, der vil blive interviewet løbende.

Ansøgning

Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende en ansøgning hurtigst muligt til Bill René Hansen på bill@teknikbureauet.dk, der også gerne besvarer spørgsmål på 2026 0225 eller 4444 0225. Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.