Bunker Holding A/S

IT Student Assistant – Project Management Office

Bunker Holding A/S, Middelfart

Vil du kickstarte din karriere med et studierelevant job i en fremadstormende global virksomhed med hovedsæde i Middelfart? Vil du bidrage til at opbygge vores Project Management Office? Er du analytisk, faglig stærk og arbejder struktureret, så er er det dig, vi er på udkig efter.

Du vil, som IT Student Assistant i Bunker Holding Group, primært bistå vores etablering af projektkontor kombineret med koordinering og udviklingsarbejde i vores IT-afdeling. Vi tilbyder en spændende mulighed for personlig og faglig udvikling, hvor du hele tiden lærer nyt via dine arbejdsopgaver. Du bliver en del af et PMO & Business Relations team med syv kolleger, herunder en studentassistent, der alle arbejder med at udvikle måder at arbejde med stakeholders, projekt- og porteføljestyring i Bunker Holding.

Stillingen er ca. 15 timer om ugen, og arbejdstiden vil være fordelt over 2-3 dage ugentligt - alt efter hvordan det passer med dit studie. Du vil få base på hovedkontoret i Middelfart.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling af projektmodel med nye processer, værktøjer og guidelines
  • Løbende assistance til IT-projekter
  • Dataindsamling og -analyse i forbindelse med IT-drift og performance
  • Diverse ad hoc-opgaver af praktisk karakter herunder ledelsessupport

Dine kvalifikationer:

  • Vi forventer, du læser på en relevant videregående uddannelse og er klar til overbygningen
  • Du er kommunikativ med solide dansk og engelsk kundskaber
  • Du er avanceret bruger af Office pakken
  • Du er grundig, omhyggelig og kan lide, at detaljerne er på plads
  • Du er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt, struktureret og er IT-minded

Som IT Student Assistant vil din arbejdsdag byde på en blanding af selvstændige udviklingsopgaver og mere rutineprægede administrative aktiviteter, og du skal være villig til at påtage dig begge typer. Det er samtidig vigtigt, at du har en positiv og supporterende attitude. Du er en holdspiller og arbejder motiveret med dine opgaver. Vi vil gøre vores til at benytte og udvikle dit talent.

Bliv en del af Bunker Holding og kickstart din fremtidige karriere

Bunker Holding er en stor international virksomhed i vækst. Arbejdet hos Bunker Holdings IT-afdeling indebærer spændende faglige og personlige udfordringer i en virksomhed, hvor fleksibiliteten er stor, og hvor du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsdag. Vi har en uformel og humoristisk omgangstone og et godt socialt klima, hvor engagement og arbejdsglæde spiller en væsentlig rolle.

Din ansøgning:

Du kan søge stillingen ved at trykke på ”Søg jobbet online” knappen og vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante papirer.
Da vi gerne ser, at du starter hurtigst muligt, indkalder vi løbende til samtale.


Bunker Holding A/S er moderselskab for en gruppe af virksomheder, der primært beskæftiger sig med at forsyne skibe med brændstof over hele kloden. Vi er på én gang et solidt funderet og traditionsrigt dansk selskab – og en ung fremadstormende global virksomhed. Bunker Holding en international organisation, som er repræsenteret med 43 kontorer i 26 lande verden over, og som omsætter årligt for et stort milliardbeløb i USD.

Du kan få et smugkig på vores virksomhedskultur ved at se vores karrierefilm her.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.