Scandlines

Serviceminded salgssupporter med sprogøre

Scandlines, Rødbyhavn

Er du kundeorienteret og har erfaring med B2B-salgssupport? Og har du lyst til at være del af et ambitiøst salgsteam, der trives med at løse mange opgaver samtidig uden at gå på kompromis med den gode stemning?

Jobbet
Som vores nye salgssupporter får du ansvar for at supportere salgschefen, produktchefen og Key Account Managers for B2B-passagermarkedet i Danmark og Sverige. Mere konkret indebærer det, at du:

  • Udarbejder kundekontrakter og opretter adgang til agent-bookingsystemer.
  • Er ansvarlig for service og information til B2B-kunder i dit eget salgsdistrikt i Skandinavien.
  • Besvarer spørgsmål fra danske og svenske kunder pr. telefon og mail.
  • Assisterer produktchefen i forbindelse med lancering af nye produkter.
  • Udarbejder salgsstatistikker og rapporter til internt brug i vores afdeling for passagersalg.
  • Opdaterer indhold på vores danske og svenske websites for B2B-passagerkunder.
  • Udarbejder og sender nyhedsbreve til vore B2B-passagerkunder i Skandinavien.
  • Håndterer salgsmateriale og brochurer for interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Planlægger kundearrangementer og deltagelse i turistmesser.
  • Læser korrektur på dansk og engelsk materiale samt oversætter produktbeskrivelser til engelsk.
  • Har ansvar for opdatering og diverse administrative opgaver i vores IT-systemer herunder CRM, ExpressLink og Sitecore.
  • Udarbejder referater af team-møder.

Dine kvalifikationer
Hvorvidt du har en baggrund med uddannelse inden for handel, turisme eller marketing er ikke så afgørende, men det er et krav, at du har erfaring med kundekontakt og administrative opgaver samt har en positiv indstilling.

  • Du er flydende i dansk og engelsk i tale og skrift.
  • Du behersker svensk og evt. tysk på samtaleniveau.
  • Du er fortrolig med Office-pakken herunder særligt Word, Powerpoint og Excel.
  • Du har med fordel erfaring med Microsoft CRM.
  • Du har teknisk flair og kommer hurtigt ind i anvendelse af andre IT-systemer.
  • Du har erfaring fra et lignende job enten inden for salgssupport, distribution, markedsføring eller tilsvarende.

Som person er du kundeorienteret og serviceminded, og du kan bevare overblikket i travle situationer uden at slække på struktur og øje for detaljen. Derudover kommer du med en god portion fleksibilitet og trives med at udføre ad hoc-opgaver. Du sætter pris på god stemning i teamet og bidrager gerne til dine kolleger med en hjælpende hånd, hvis der skulle være behov for det.

Vi tilbyder
Fra dit primære arbejdssted på kontoret i Rødbyhavn får du en central rolle med stor berøringsflade i hele organisationen. Salgsteamet består af 7 dedikerede kollegaer, der allerede nu står klar til at tage godt imod dig. Stillingen giver rigtig god mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt i et dynamisk og travlt miljø. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring, feriefridage, kantineordning, frirejser på vores ruter og favorable rabatter på færger og i vores BorderShops.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen eller Scandlines, er du velkommen til at kontakte salgschef Anne Gitte Fjord på mobil +45 2966 9213 eller mail til annegitte.fjord@scandlines.com.

Er du interesseret i at søge stillingen, skal du snarest muligt sende din ansøgning og CV via nedenstående link.

Vi behandler ansøgninger løbende, og glæder os til at høre fra dig.


Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2016 i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 1 million fragtenheder og 64.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg. Læs mere her www.scandlines.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.