SPANGENBERG & MADSEN

Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, der også er kendt som S&M, er grundlagt i 1905, og er dermed en af landets ældste rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi er i dag landsdækkende, med afdelinger i København, Aarhus, Kolding og Næstved.

Teknikhus med en bred vifte af specialer

Som specialister indenfor teknologirådgivning arbejder vi med rådgivningsydelser inden for alle former for tekniske installationer, brand og sikring. Vores faglige kompetencer spænder bredt og dybt indenfor byggeri, infrastruktur og industri og omfatter blandt andet el, vvs, BIM, bæredygtighed, indeklima, katodisk beskyttelse, nærføring, forsyning og kritisk forsyning, baneteknik, commissioning, brand, sikring og security. Vi har en omfattende kundekreds i dansk erhvervsliv, hos offentlige myndigheder og institutioner, regioner, kommuner, boligselskaber samt hos private bygherrer.

Trivsel og tilfredshed er gået hånd i hånd med væksten - hele vejen rundt

Spangenberg & Madsen har over en årrække gennemgået en solid strategisk udvikling, der har udmøntet sig i en sund organisk vækst. I perioden siden 2017 er S&M to gange blevet kåret som Gazelle-virksomhed, på baggrund af denne vækst, og endnu mere væsentligt for virksomheden er det, at vi samtidig har fastholdt en særdeles høj medarbejdertrivsel og en god kultur som vi værner om og som bidrager til at det er sjovt at arbejde hos Spangenberg & Madsen. Spangenberg & Madsen er både certificeret som en god arbejdsplads af organisationen Great Place to Work og er adskillige gange kåret som en af landets bedste arbejdspladser.

Sidst opdateret 09-11-2022