Aalborg Energie Technik a/s

Hos Aalborg Energie Technik (AET) er vi ca. 140 kolleger, der hver dag arbejder tæt sammen om at gøre en forskel for vores kunder og for at understøtte en verden drevet udelukkende på bæredygtig energi. Den grønne omstilling er en integreret del af vores mission, hvor vi med hjælp fra vores teknologier reducerer drivhusgasserne.

Vi kan tilbyde en række spændende og alsidige jobs i en dynamisk og international virksomhed. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi vægter medarbejdertrivsel højt.

Vi har en værdibaseret og uformel kultur i en flad organisationsstruktur. Fagligheden er høj, og vi har fokus på et kommercielt mindset.

Vi har en stærk strategi for vores fortsatte vækst inden for bæredygtig energi - vi kalder det WINNING TOGETHER.

Desuden tilbyder vi gode og ordnede ansættelsesforhold, der udover en attraktiv løn, også rummer bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring.

AET er en førende ingeniør- og entreprenørvirksomhed, der leverer kraftværker, kraftvarmeværker og kedelanlæg i størrelsesområdet 25 - 170 MWt. Vores forretning omfatter projektering, indkøb, styring, opførelse og servicering af bæredygtige energianlæg.

Vi har eksisteret i mere end 25 år og har hovedsæde i Aalborg samt et mindre kontor i Krakow/Polen.