Virksomhedsprofil: Danmarks Nationalbank

Virksomheden har 1391 følgere

Adresse

Danmarks Nationalbank
Havnegade 5
1093 København
http://www.danmarksnationalbank.dk/

Karrieresite

http://www.danmarksnationalbank.dk/DNDK...


Kort

Danmarks Nationalbank

Din viden gør forskellen

Som medarbejder i Danmarks Nationalbank har du mulighed for at gøre karriere inden for en række discipliner, du ikke kan komme i nærheden af andre steder.
Det er et privilegie at være landets centralbank, og med vores unikke position i dansk økonomi følger et stort ansvar. Vi er Danmarks pengepolitiske maskinrum, og derfor er det afgørende, at vores arbejde er af høj kvalitet. Uanset om du er med til at udarbejde statistik og analyser af dansk og international økonomi, overvåge betalingssystemer og det finansielle system eller har med pengesedler og mønter at gøre, så er din viden med til at gøre forskellen. Derfor stiller vi høje faglige krav til dig.

Nationalbanken er en selvejende og uafhængig institution etableret ved lov. Som Danmarks centralbank har vi ansvaret for pengepolitikken. Vi arbejder for at holde valutaen stabil og inflationen lav, og for at kontante og elektroniske betalinger er sikre. Herudover overvåger og vurderer vi den finansielle stabilitet i Danmark, så finansiering af aktiviteter i samfundet fungerer stabilt.

Som centralbank spiller vi en rolle i det internationale finansielle system, og vores arbejde har en direkte konsekvens for Danmark. Det store ansvar er med til at motivere os, holde os skarpe og udvikle os professionelt.


Der går aldrig inflation i ansvar

Som medarbejder i Danmarks Nationalbank bliver du en del af en arbejdsplads, hvor du i tæt samspil med din leder skaber rammen for din fremtid. Vi har fokus på feedback, og din faglige såvel som personlige udvikling. Derfor tilbyder vi individuel vejledning frem for et standardiseret karriereprogram.

Hvis du er parat til at tage initiativ og gerne vil være med til at definere, hvilken retning din karriere i banken skal gå, understøtter vi dine ambitioner med ansvar og udfordringer – det går der aldrig inflation i.


Værdifuld valuta på jobmarkedet

Som medarbejder i Danmarks Nationalbank får du et job, som definerer dit CV – også hvis du har ambitioner om en karriere udenfor Danmarks grænser. Vi er anerkendt for vores bundsolide arbejde, og et job hos os er en de facto-blåstempling af dig og din faglighed.

Du skal være blandt de bedste på dit felt for at arbejde i Nationalbanken, og når du er kommet indenfor, er det faglige miljø med til at udvikle og forbedre dine kompetencer. Uanset hvor dygtig du er, garanterer vi, at du hurtigt bliver endnu dygtigere af at være her. Dét gør dig til en værdifuld valuta på arbejdsmarkedet.


Hvad siger medarbejderne om Nationalbanken som arbejdsplads?


"Jeg var student i banken og deltog på karriereaftenen, hvor jeg skulle "sælge" et job. Pludselig opdagede jeg, at det jo var det job, jeg gerne selv ville have. Jeg sagde det til min chef, og vupti, så var jeg ansat som fuldmægtig."


"Banken er et spændende sted at være, da der er tid til faglig fordybelse og tid til sparring, både med kolleger og leder."


"Man skal kunne arbejde selvstændigt, for man får smidt meget ansvar i hovedet fra start. Det kan godt være lidt overvældende at vide, at nu sidder jeg med det her, og der er ikke andre, der laver det."


"Jeg tror, at det er svært at finde et sted, hvor der er lige så gode internationale muligheder som her. Her er forbindelser til internationale organisationer, man nok ikke kunne komme til, hvis ikke lige man kom fra Nationalbanken."



GPS bil
21. juli 2015
Danmarks Nationalbank

Tak fordi du følger Nationalbanken på Jobindex.

Vi har netop opdateret vores virksomhedsprofil, og vi håber du kan lide den. Du kan læse mere om os på http://www.nationalbanken.dk/da/job/ledige_job/Sider/Default.aspx

Mange glade sommerhilsner
HR teamet i Nationalbanken


På denne side kan du danne dig et overblik over jobannoncer fra Danmarks Nationalbank. Du kan se hvilke kanaler og regioner annoncerne var placeret i og hvordan antallet af indrykkede jobannoncer har ændret sig fra kvartal til kvartal.

Klik på grafen for at se de job det drejer sig om.







Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.