Virksomhedsprofil: Behandlingsskolerne ApS

Virksomheden har 331 følgere

Adresse

Behandlingsskolerne ApS
Linde Allé 53
2720 Vanløse
http://www.behandlingsskolerne.dk


Kort

Behandlings Skolerne

Ildsjæle med høj faglighed

Vil du gøre en reel forskel i dit arbejdsliv? Som lærer eller pædagog hos behandlingsskolerne hjælper du børn med udfordringer, så de kan udleve deres potentiale og få et godt liv.

Vores dagbehandlingsskoler ligger spredt rundt i Københavnsområdet, og uanset hvilken skole du bliver tilknyttet, vil du opleve et fagligt niveau ud over det sædvanlige. Vi har en god personalenormering og kan derfor sætte fagligheden i centrum, så det enkelte barn udvikler sig og får den hjælp, der er brug for.

Sammen med dygtige kolleger sikrer du, at vores elever oplever personlig og faglig succes. Og vi er stolte af, at stort set alle vores elever ender med en helt almindelig folkeskolens afgangsprøve med gode resultater.

Vores succes har medført, at vi vokser. Derfor søger vi løbende dygtige medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel inden for Behandlingsskolernes mange fagområder. Vi har udfordringer til både dig, der er generalist – men også til specialister – og du kan se frem til at møde små 300 nye kolleger og ildsjæle, som alle ser frem til at byde dig velkommen.

Behandlings Skolerne

Vores hverdag

Gennem de senere år har Behandlingsskolerne været i rivende udvikling, og i dag kan vi blandt andet kalde os Danmarks største private arbejdsplads på specialområdet. Vi kombinerer mange fagligheder i vores daglige arbejde om at opfylde vores løfte – ”vi opbygger vores elevers evne til at lære for livet og giver dem værktøjer og strategier, der gør dem i stand til at tage aktivt del i vores samfund”.

Hovedparten af eleverne, der er indskrevet hos os, er diagnosticeret med én eller flere psykiske lidelser, hvoraf de mest centrale er ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser og forskellige angstproblematikker.
Relationer er derfor en stor del af vores skolearbejde og noget vi bruger rigtig mange ressourcer på – du vil derfor opleve en meget forskellig arbejdsdag hos os, hvor alt fra ture ud af huset med fagligt indhold til studierejser, lejrture, dykkerkurser og aktiv læring indgår.

Hverdagen på Behandlingsskolerne er meget omskiftelig, og du skal derfor kunne håndtere de til tider vanskelige situationer og være rummelig i forhold til elevernes udfordringer. Vi har høje normeringer og du vil altid være assisteret af en kollega i undervisningen, så du som udgangspunkt aldrig står alene med udfordringerne.

Behandlings Skolerne

Kvalifikationer

Vi ser gerne at du er en fagligt dygtig lærer / pædagog med stærke pædagogiske egenskaber såsom overblik, rummelighed og et roligt temperament. Som den trygge voksne kan du skabe positive relationer, men du evner også at sætte grænser og mål og kan håndtere, når elever af og til kan blive frustreret. Du trives i interaktionen med eleverne og har lyst til ind imellem at deltage i aktiviteter og andre forskelligartede opgaver.
Vi ser helst, at du har en relevant uddannelse, men har du et spændende CV og en masse erfaring fra tidligere ansættelser inden for vores felt, hører vi gerne fra dig.

Bliv del af en privatejet virksomhed

Behandlingsskolerne er en privatejet organisation, der beskæftiger sig med behandling og undervisning af børn og unge med særlige behov i alderen 6-25år. Vi holder primært til i Københavnsområdet, men driver også en heldagsskole i Undløse i Holbækkommune og Tikøb i Helsingør kommune.

Behandlings Skolerne

Vi tilbyder

God løn, morgenmad og frokostordning, kollektiv helbredssikring og pensionsordning hos PFA – Og for lærerne intet krav om fuld tilstedeværelse, kun når det giver mening i forhold til samarbejde og kurser. Du vil få mulighed for at udvikle din faglighed både internt og med videre uddannelse.

Du kan læse meget mere om Behandlingsskolerne på vores hjemmeside www.behandlingsskolerne.dk under ”Vores skoler og tilbud”.

Behandlings Skolerne

Seks løfter som vi dagligt arbejder ud fra

  • Vi støtter og udfordrer vores elever med behandlings- og undervisningskompetence på højeste niveau.
  • Vi skaber et stærkere selvværd hos vores elever.
  • Vi leverer et samlet koncept for et udviklende læringsmiljø.
  • Vi investerer løbende i at have de bedste, mest engagerede og professionelle medarbejdere.
  • Vi støtter elever og forældre, også uden for skoletid.
  • Vi tager et socialt ansvar, og deler af vores viden og erfaringer.

Følg os

I menuen til venstre kan du altid finde vores stillingsopslag. Vi informere altid om nye ledige stillinger på vores sociale medier og opfordrer dig til at følge os for løbende at modtage nyheder om nye stillinger.

Behandlings Skolerne

På denne side kan du danne dig et overblik over jobannoncer fra Behandlingsskolerne ApS. Du kan se hvilke kanaler og regioner annoncerne var placeret i og hvordan antallet af indrykkede jobannoncer har ændret sig fra kvartal til kvartal.

Klik på grafen for at se de job det drejer sig om.







Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.