Virksomhedsprofil: Shurgard Denmark ApS

Virksomheden har 29 følgere

Adresse

Shurgard Denmark ApS
Sundkrogsgade 21
2100 København Ø
http://www.shurgard.dk

Kort

Om Shurgard

Shurgard Europa er den største ejer og udvikler af self-storage i Europa med flere end 220 anlæg i syv lande. Vi findes i Sverige, Danmark, Nederlandene, Belgien, Tyskland, Frankrig og England.

Shurgard er kendt for sin service, renlighed, tilforladelighed og bekvemmelighed og har betjent over 1 million tilfredse kunder siden virksomhedens begyndelse.

Vores forretning/vores medarbejdere

Det er i vores butikker, at vores forretning foregår. Igennem mødet med kunderne skaber vi resultater, der tæller. Vi ved, at alle kunder er forskellige og har forskellige behov, og derfor ønsker vi at levere den nemmeste og bedste løsning for vore kunder. Vi vil have den bedste service og de mest tilfredse kunder, som vender tilbage.

Vi bruger enhver lejlighed til at give den bedste service og forsyne vores kunder med den bedste løsning til deres flytte- og opbevaringsbehov, og vores medarbejdere er det, der skiller os ud fra vores konkurrenter og gør os til den førende self-storage-virksomhed i Europa. Vores medarbejdere og vores holdånd er vigtige for os, for det er sådan vi lærer af hinanden, leverer de bedste løsninger og har det sjovt på arbejdet.

Udvikling

Vi har i dag fantastiske medarbejdere, der gør et godt stykke arbejde, og vi tror på værdien i fortsat at udvikle dem og få dem til at vise deres fulde potentiale. Det der skiller os ud fra vores konkurrenter er netop alle de mennesker, der arbejder her, og de er grunden til, at vores kunder vælger at komme tilbage til os.

Vi stræber hele tiden efter at forbedre og udvikle vores medarbejdere og dermed vores service. Glade medarbejdere, som trives og udvikles på jobbet, kommer til at give vores kunder den bedste oplevelse, og dermed kommer vi til at tilbyde den bedste service og få de mest tilfredse kunder.

Vores ambition

Mennesker og virksomheder har brug for opbevaring af mange forskellige årsager. Disse årsager genspejler ofte store forandringer i vore kunders liv. I en verden der er i konstant forandring, er det vores ambition at være førstehjælpen, når det kommer til opbevaring.


Som medarbejder i butikken hos Shurgard indebærer din dag, at du arbejder med forskellige arbejdsopgaver, og at du møder mange mennesker. Din vigtigste opgave er at levere den bedste løsning via den bedste service til vores kunder sammen med dine kolleger. Sammen sørger I også for, at butikken er ren og pæn, og at anlægget fungerer perfekt. Ikke to dage er helt ens, og du lærer mange forskellige ting indenfor de fleste områder.

En positiv indstilling og en vilje til at lære og udvikle sig samt en vilje til at tage ansvar er det, som vi leder efter. Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor detailhandel og service, men det er ikke det vigtigste. Frem for alt leder vi efter personer, som er motiverede, udadvendte og salgsorienterede, og som samtidig vil give den bedste service.
Alt andet kan vi lære dig.

Vi har tre stillinger, som man kan udvikle sig indenfor som kundeansvarlig i vores butikker hos Shurgard: Assisterende butikschef, butikschef og KTP – Key Trainer Professional.

Assisterende butikschef

I denne stilling uddannes du til at blive butikschef og hjælper butikschefen i det daglige arbejde. Målet med denne stilling er, at du en dag skal bestyre din egen butik, og vi sørger for, at du får de rigtige redskaber til at kunne gøre det.

Butikschef

Som butikschef hos Shurgard er du den øverste ansvarlige for vores butikker og anlæg. Den vigtigste del af dit job er at være et forbillede for din / dine medarbejdere, og at du fremmer en førsteklasses service med den indstilling, at du driver butikken, som var den din egen. Sammen med din distriktschef analyserer du salg og overskud, og sammen udarbejder I handlingsplaner for at nå de ønskede mål for lige netop din butik.

KTP – Key Trainer Professional

Vi har en række KTP-job pr. distrikt. En KTP er ansvarlig for uddannelsen af nye medarbejdere, fungerer som coach eller støtte til uddannelse og er distriktschefens højre hånd. Som KTP rejser du til vores hovedkontor i Bruxelles flere gange om året for at blive opdateret om nyheder vedrørende vores virksomhedssystem samt vores trænings- og coaching-metoder, som du sidenhen tager med dig hjem og implementerer i organisationen sammen med din distriktschef og dine KTP-kolleger.

Vi har også nogle særlige stillinger, som vi kalder “captains”, og som du kan blive nomineret til, hvis du er særligt dreven og har udviklet en særlig interesse for nogle af vores virksomhedsområder.

Er det lykkedes for os at vække din nysgerrighed med hensyn til arbejdet i vores butikker? Så vil vi benytte lejligheden til at fortælle dig, hvad det er, vi tilbyder dig:

Det grundlæggende:

Vi tilbyder kun fuldtidsstillinger med månedsløn plus månedlig bonus.
Bonussen er baseret på dit og dine kollegers ambitionsniveau.
Du arbejder hverken tidligt om morgenen eller sent om aftenen - ja, du har læst rigtigt... vi har åben mellem kl. 10-18.
Du får et rullende skema med faste fridage, og du arbejder hver anden lørdage mellem kl. 10-16.
Desuden har du fri på røde dage, hvor vores butikker er lukket.

Varieret arbejde

Variationen med hensyn til arbejdsopgaver gør, at det er sjovt at arbejde i vores butikker. Du lærer mange forskellige ting indenfor mange områder. Hvilket igen skaber et godt grundlag for en videre karriere - både i og udenfor vores virksomhed.

Mødet med kunden

Du kommer til at møde mange kunder hos Shurgard, og altid at gå den ekstra mil for kundens skyld belønnes hos os - både i form af positiv feedback og energi, men også igennem vores generøse bonussystem.

Holdånd

Dine kolleger bliver en meget vigtig del af dit arbejde. Vi ønsker en atmosfære, som er støttende og coachende, og hvor vi lige gør lidt ekstra for hinanden. Mange af vores medarbejdere omgås også i deres fritid, og det ser vi som et godt tegn på trivsel på jobbet.

Succesrige virksomheder bygges op indefra af mennesker og deres virksomhedskultur. Med din hjælp fortsætter Shurgard med at være Europas førende virksomhed indenfor self-storage, så vi ser frem til at modtage din ansøgning i dag!!

Du finder den hos os hos Shurgard!

Har du snuset til arbejdslivet, men er nu klar til dit første ”rigtige” fuldtidsjob? Leder du efter en sikker og fast arbejdsgiver? Eller trænger du bare til at prøve noget nyt? Du er velkommen til at skrive en ansøgning til Shurgard.

Livet i vores butikker består af forskellige arbejdsopgaver, lige fra at sikre vores kunder med den bedste løsning til at holde butikken i topform.

Med vore egne medarbejderes ord beskriver vi vores kultur som:
”Ansvarlig, servicemindet, resultatorienteret, holdspillere. Vi er fleksible, strukturerede og målrettede. Og vi er altid parate til at gå den ekstra mil for vores kunder og kolleger.”

Og de egenskaber leder vi også efter hos dem, som søger arbejde hos os.

Selv hvis du ikke er den bedste til salg og service, når du starter hos Shurgard, kan vi love dig, at vi vil gøre alt for, at du skal udvikle dig til at blive så god, som du kan og mere til. Dette gør vi blandt andet igennem vores Shurgard Academy og vores distriktschefer, som giver dig løbende uddannelse og feedback, og hvis opgave det er at sørge for, at du hele tiden udvikler dig i din stilling.

Vi kan love dig et stort ansvar og værdifuldt arbejde i et struktureret miljø, hvor der hersker orden, og hvor tydelighed er et af vores ledende principper.

Hvis det lyder tiltalende, bør vi helt klart tales ved.

På denne side kan du danne dig et overblik over jobannoncer fra Shurgard Denmark ApS. Du kan se hvilke kanaler og regioner annoncerne var placeret i og hvordan antallet af indrykkede jobannoncer har ændret sig fra kvartal til kvartal.

Klik på grafen for at se de job det drejer sig om.







Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.