Virksomhedsprofil: Kingo Karlsen A/S

Virksomheden har 197 følgere

Adresse

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Tlf: 45 87 22 90 00
http://www.kingo.biz/

Kort

Kingo Karlsen

Kingo's historie

Firmaet Kingo Carlsen blev stiftet i 1955 af Jens Kingo Carlsen. Det var i de gunstige efterkrigsår, hvor der for alvor var ved at komme gang i hjulene. Arbejdet foregik ved håndkraft, da de få maskiner der var på markedet var uegnede til nedbrydningsarbejde.

Jens Kingo Carlsen drev firmaet frem til 1980, men allerede i 1970 trådte sønnen Vermund og hans hustru Ida til som medarbejdere. Ved denne lejlighed blev virksomheden omdannet til et aktieselskab og skiftede navn fra Kingo Carlsen til Kingo Karlsen A/S.

I 1996 overtog Vermunds søn Thomas driften af firmaet, og i 19999 gennemførtes generationsskiftet fuldt ud, da Thomas overtog aktierne i virksomheden. Ligesom ved første generationsskifte kom der nye øjne på driften med en forøgelse af omsætningen til følge.

Kingo er i dag en helt anderledes virksomhed, end da Jens King Carlsen gik i gang med hammer og barkede næver, eller da Vermund Karlsen nyligt indtrådt i firmaet i 1970 var med til at købe den første gravemaskine. Men ånden fra dengang lever dog videre, idet der stadig lægges stor vægt på at være ordholdende og seriøs.

Kingo arbejder landsdækkende og har domicil i både Silkeborg i Jylland og i Gadstrup på Sjælland. På Kingo's anlæg i Silkeborg modtager vi forurenet jord samt alt genanvendeligt affald.

I dag er Kingo Danmarks førende nedbrydningsentreprenør, med ca. 160 ansatte. Vores ledestjerne er at være Nordens synonym for miljørigtig nedbrydning udført med respekt for mennesker og den verden vi lever i.

Vi er førende i graden af genanvendelse og arbejder for øget genbrug af materialer i deres oprindelige form. Hvert år udfører vi ca. 250 opgaver og genanvender ca. 97 % af de ca. 250.000 tons nedbrydningsmaterialer som årligt bearbejdes.

Kingo som arbejdsplads

Hos Kingo beskæftiger vi en stor gruppe bygningskonstruktører, ingeniører, maskinfører og nedrivere, som i et tæt samarbejde varetager virksomhedens nedrivningsopgaver. I den administrative del er bl.a. økonomi, beregning og markedsføring. På pladsen i Silkeborg har vi desuden en Jord og re-cycling afdeling, som modtager forurenet jord og alle former for genanvendeligt affald.

Hos Kingo ønsker vi at skabe mere værdi for vores kunder, og det er derfor vigtigt løbende at udvikle medarbejdernes kompetencer, så alle er rustet til at udføre deres arbejde bedst muligt.

Det starter allerede når man bliver ansat. Alle nyansatte er igennem en grundig introduktion for at blive klædt bedst muligt på i forhold til de arbejdsopgaver de skal løse. Derudover er der en række fagspecifikke kurser og interne kurser som hver enkelt medarbejder skal have.

Det er vigtigt for os at alle medarbejdere har mulighed for at dygtiggøre sig og udvikle sig i jobbet.

Det er ikke ufarligt at lave nedbrydning. Derfor prioriteres sikkerheden meget højt. Alle medarbejdere skal hver dag kunne tage hjem fra arbejde uden at have pådraget sig skader, heller ikke fra miljøskadelige stoffer.

Hos Kingo har vi en positiv kultur hvor tillid og ansvar går hånd i hånd. Vi har en afslappet og god omgangstone, og det er vigtigt at alle går glade på arbejde hver dag.

Registreret navn

KINGO KARLSEN A/S

Momsnummer

DK21791733

Selskabsform

Aktieselskab

Etableret

1999

Antal ansatte

100 - 199

Beløb i hele 1000

Regnskab 2011 2012 2013 2014 2015
Valuta DKK DKK DKK DKK DKK
Omsætning
Bruttofortjeneste 32.270 41.732 50.854 86.199 103.922
Årets resultat 3.640 5.863 5.594 11.638 10.376
Egenkapital 17.347 23.210 28.304 38.944 46.320
Balance 72.399 79.418 104.663 150.335 167.331

Kilde til ovenstående informationer


På denne side kan du danne dig et overblik over jobannoncer fra Kingo Karlsen A/S. Du kan se hvilke kanaler og regioner annoncerne var placeret i og hvordan antallet af indrykkede jobannoncer har ændret sig fra kvartal til kvartal.

Klik på grafen for at se de job det drejer sig om.







Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.