Virksomhedsprofil: Verdo A/S

Virksomheden har 1156 følgere

Adresse

Verdo A/S
Agerskellet 7
8920 Randers NV
http://www.verdo.dk

Karrieresite

http://www.verdo.dk/Privat/Jobs.aspx


Kort

Verdo

Verdo tænker på næste generation

Vi leverer langsigtede løsninger, der holder.

Verdo er en moderne virksomhed med fokus på både fornyelse og omtanke. Gennem de seneste ti år har Verdo udviklet sig fra at være et mere eller mindre almindeligt energiselskab til i dag at være blandt de grønneste energiselskaber i Danmark. Samtidig er vores forretningsområde udvidet gennem årene, så vi i dag kan langt mere end producere og distribuere vand, el og varme. Vi gør os også inden for entreprise i både Hillerød, Viborg og Århus. Vi beskæftiger os med tele og fibernet og ikke mindst international handel med brændsler, ligesom vi har kraftvarmeværker i Randers og Grenaa.

I dag har vi ikke blot fokus rettet både mod vores nuværende kunder og brugere, vi tænker også på næste generation. Derfor arbejder vi målrettet med langsigtede løsninger, og vi sørger for at udvikle løsninger, som både matcher vores ønske om en fortsat grønnere profil og samtidig tager højde for kundernes ønsker og behov.

Størstedelen af Randers by får fjernvarme, el og vand fra Verdo. Derudover har mange valgt en række af vores andre løsninger. Det er for eksempel alarmer og sikring, telefoni og internet, VVS- og el-installationer, energirådgivning og køb til både boliger, institutioner og virksomheder samt salg af biobrændsel til aftagere i hele verden.
De mange nye løsninger, der er kommet til de seneste år, betyder også, at Verdo er en international virksomhed med blandt andet fabrikker i England og Skotland.

Verdo er en af de største virksomheder i Randers og har lokationer flere steder i Danmark, og vi beskæftiger godt 500 medarbejdere. På vores hjemmeside kan du læse mere om vores produkter, løsninger og muligheder for dig som kunde.

Vejen frem

Vi gør hver dag meget for at leve op til både vores vision og mission. Og vi lader vores værdier, som alle medarbejdere arbejder efter, hjælpe os på vej.

VISION
Vi skaber grøn energi

MISSION
Vi vil skabe profitabel vækst gennem grøn energi. Og det vil vi via tilfredse kunder, forstærket produktudvikling og engagerede medarbejdere.

VÆRDIER

  • Respekt og tillid - Vi behandler hinanden med respekt og tillid
  • Kundefokus - Vi er kundeorienterede
  • Effektivitet - Vi er effektive
  • Mod - Vi udfordrer vores måde at gøre tingene på
  • Loyalitet - Vi er loyale overfor vores virksomhed

Disse værdier er en form for spilleregler for alle i Verdo, og de siger noget om, hvordan vi skal optræde både over for hinanden, over for kunderne, og over for omverdenen.

Arbejd hos Verdo

- Og vær med til at sikre en grønnere fremtid.

Er du på jagt efter udfordrende jobmuligheder, hvor du har muligheden for at udvikle dig og få en spændende karriere? Så kom tættere på Verdo og grøn energi.

Finder du et job hos Verdo, som lige matcher dine kompetencer eller karriereønsker, opfordrer vi dig til at søge det. Vi er et energiselskab med særligt fokus på grøn energi, og for at kunne levere og udvikle de klimavenlige løsninger har vi brug for kompetente medarbejdere. Det er både hurtigt og nemt at søge job hos Verdo. Og skulle du blive vores nye kollega i Verdo, modtager vi dig med en god introduktion til virksomheden og dine kolleger.

Du vil blive en del af en virksomhed, hvor vi er stolte af det, vi laver? En virksomhed hvor vi ikke er bange for at udfordre, den måde tingene bliver gjort på. Og et energiselskab hvor respekt, tillid og loyalitet overfor både hinanden og omverdenen skaber grobunden for en grønnere fremtid.

Vi glæder os til at møde dig!

Se hvilke jobs Verdo har opslået og læs mere om vores rekrutteringsproces på vores jobside.


På denne side kan du danne dig et overblik over jobannoncer fra Verdo A/S. Du kan se hvilke kanaler og regioner annoncerne var placeret i og hvordan antallet af indrykkede jobannoncer har ændret sig fra kvartal til kvartal.

Klik på grafen for at se de job det drejer sig om.







Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.