Virksomhedsprofil: JORTON A/S

Virksomheden har 520 følgere

Adresse

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Århus N
Tlf: 89 30 45 00
http://www.jorton.dk/

Karrieresite

http://www.jorton.dk/job-hos-jorton/

Kort

JORTON byggeplads tunnel

ÅBENHED, DIALOG og SAMARBEJDE

JORTON er en landsdækkende entreprenørviksomhed med afdelinger i 8 byer. Vi har været med til at opføre et stort antal boliger og institutionsbygninger samt gennemført utallige renoverings- og vedligeholdelsesarbejder.

JORTON har desuden udført en lang række broer og store komplicerede betonkonstruktioner til erhvervs- og anlægssektoren. JORTON har en fleksibel organisation med en flad struktur, der betyder, at beslutningsvejene er korte og ansvarsfølelsen stor.

Det er et særkende for JORTON, at det er vores egne folk og vores eget materiel, du møder ude på pladserne. Vi råder over en stor stab af specialister, der repræsenterer en omfattende og varieret viden og erfaring, som løbende vedligeholdes og gerne deles, når vi løser opgaver i samarbejde med lokale fagfolk.

Mere end 80 år i byggebranchen

JORTON blev etableret i Århus i 1932. I de første år bestod aktiviteterne af mindre jord-, kloak- og vejarbejder. Efter 2. verdenskrig fulgte større entreprisearbejder.

JORTONs vækst tog for alvor fart med det industrialiserede boligbyggeri i 1953. Vi var med overalt i landet da boligforeningernes montagebyggerier indtog landet. Med de mange entrepriser, der blev udført i alle dele af landet, opstod behovet for en mere lokal tilknytning til de områder, hvor arbejdet foregik. Odense afdelingen kom til i 1976 og herefter fulgte afdelingerne i Aabenraa, Esbjerg, Kolding og Aalborg.

Fra at være et lokalt entreprenørselskab tilbage i 1932 er JORTON i dag vokset til en landsdækkende bygge- og entreprenørvirksomhed med opgaver inden for såvel total- som hoved- og fagentrepriser.

Målsætning

JORTON har som målsætning at fastholde og udbygge positionen i byggebranchen, som en eftertragtet og kvalitetsbevidst samarbejdspartner gennem levering af arbejde, funderet på høj faglig kvalitet og gennemført med effektiv styring og kontrol.

Virksomheden råder over en stor stab af specialister, der repræsenterer en omfattende og varieret teknisk og håndværksmæssig viden og erfaring, en viden der løbende vedligeholdes og gerne deles, når vi løser opgaver i samarbejde med lokale fagfolk.

Vi bygger på samarbejde, dialog og åbenhed

JORTON åbner for dialog og samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere.

Siden 1932 har vi været garant for høj faglig kvalitet og byggeteknisk udvikling. JORTON har fra begyndelsen været funderet i egenproduktion og nærhed til bygherrer og projekter.

Kvaliteten, der følger af vores måde at arbejde på, vil vi ikke give køb på. Vi gør os umage.

Nøgleordene er åbenhed, dialog og samarbejde baseret på høj faglig kompetence.


På denne side kan du danne dig et overblik over jobannoncer fra JORTON A/S. Du kan se hvilke kanaler og regioner annoncerne var placeret i og hvordan antallet af indrykkede jobannoncer har ændret sig fra kvartal til kvartal.

Klik på grafen for at se de job det drejer sig om.







Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.