Jobglæde

Vi taler grimt til vores kolleger

Selvom du måske selv synes, at du er et høfligt, behageligt og professionelt menneske på jobbet, så er det langtfra sikkert, at dine kolleger er enige. For mange mener, at tonen er for hård på arbejdspladsen, men kun få tror, at de selv er en del af problemet.

Mobilselskabet Call me kører i øjeblikket en kampagne for den gode tone på jobbet. I den forbindelse har selskabet fået lavet en undersøgelse blandt HK-medlemmer, der viser, at 60 procent af de adspurgte synes, der er en hård tone på deres arbejdsplads.

79 procent mener endda, at det går ud over produktiviteten og arbejdsglæden, men hvem bærer egentlig ansvaret for den hårde jargon, og hvordan ændrer man en kultur?

Ifølge Call me starter problemet hos dig selv. I deres undersøgelse mente 88 procent nemlig, at de selv taler ordentligt og gør noget for den gode tone. Så vi oplever altså mest, at det er ’de andres’ tone, der er problematisk.

Den manglende selvindsigt og forståelse af vores egen rolle i dynamikken på jobbet gør det svært at løse problemet. Og det er måske heller ikke alle, der er klar over, hvordan de virker på deres kolleger.

”I Danmark bruger vi meget ironi og stikpiller. Og selvom de er meget udbredte, kan de opfattes som utroligt intimiderende for nogle,” forklarer Gitte Strandgaard, der er formand for landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.

Og problemet har en selvforstærkende effekt. Blandt andre har webmediet Videnskab.dk tidligere skrevet om, hvordan omgangstonen på en arbejdsplads kan smitte.

Det bunder i, at forskere fra University of Florida fandt ud af, at du bærer tonen og eventuelt dårligt humør med dig fra et møde til det næste. Effekten kunne måles i op til en uge, og de uhøflige og uforskammede ord forplanter sig dermed dybere i modtageren, end mange måske tænker over.

Negativiteten gror

Ifølge formanden for Voksenmobning Nej Tak opstår og udvikler den hårde tone sig gradvist. Og forråelsen sker ikke fra den ene dag til den anden.

”Det starter med små stikpiller. Man skyder på en, der er lidt langsommere til arbejdet, og den tone kan udvikle sig til mobning,” forklarer hun.

Bliver det for eksempel okay, at sige ’let røven’ til en kollega, kan det let eskalere, og Gitte Strandgaard understreger, at der skal en aktiv og kollektiv indsats til for at gøre op med problemet, når først det har bidt sig fast.

”Vi tillader alle sammen den hårde tone, hvis ikke vi aktivt siger fra,” siger hun. Og ifølge hende er utryghed og frygt grobund for mobning. Det betyder, at hvis for eksempel lederen har en hård tone, så smitter det nemt alle medarbejdere, og frygten gør, at ingen af os kæmper imod.

”Omgangstone er en del af det psykiske arbejdsmiljø. Og hvis miljøet er dårligt, og nogle mistrives, er misundelige, ikke føler sig anerkendt eller får respekt fra ledere og kolleger, så begynder folk at sige nogle ting til hinanden, som ikke er helt gode,” forklarer hun.

Ifølge Gitte Strandgaard er der som regel helt specifikke faktorer til stede på de arbejdspladser, hvor tonen løber løbsk. Ofte handler det om dårlig og mangelfuld ledelse, og hun understreger, at ledere bør være gode rollemodeller og gå forrest i forhold til at behandle andre ordentligt.

Er chefen derimod fjern, mest fokuseret på tal og regneark og uinteresseret i personaleledelse, vil andre medarbejdere overtage det uformelle lederskab – og herunder præge omgangstonen. Og formanden for landsforeningen mod voksenmobning mener ikke, at det er en optimal situation.

”De folk, der praktiserer en hård tone, gør det tit, fordi de er bange for deres egen status. De bruger måske de hårde ord til verbalt at hævde deres plads i hierarkiet,” forklarer hun.

Ord, der slider

Ifølge Gitte Strandgaard er der nogle steder en direkte forventning om, at omgangstonen kan være barsk. Det drejer sig blandt andet om arbejdspladser, hvor der næsten udelukkende er mænd.

Her er en vis ligefremhed ofte accepteret af medarbejderne, men måske er det kun på overfladen. Og Gitte Strandgaard mener, at man bør gribe ind, hvis der blot er en enkelt person, der ikke bryder sig om det.

For selvom nogle mennesker er i stand til at håndtere det giftige arbejdsmiljø, så betyder det ikke, at alt er okay. Miljøet slider på folk, og du kan måske klare det en tid – men kun så længe du har et solidt følelsesmæssigt overskud.

”Jeg er i mit arbejde stødt på en mandlig medarbejder, som meget pludseligt mistede sin kone. Det gjorde ham tyndhudet på jobbet, og pludselig brød han sammen over den hårde tone. Så det er vigtigt at tale ordentligt til hinanden. Jargonen tærer på folk, og en dag bliver det for meget,” fortæller formanden for landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.

Ifølge hende er kommunikation og involverede kolleger løsningen. Vi skal alle være klar til at træde til og stoppe en ond tone. Du må ikke blande dig udenom, og vi skal turde udfordre ledere og kolleger, som står bag udsagnene og ikke lade en dårlig stemning eskalere.

”Mobning og den dårlige tone opstår, fordi folk ikke får sagt til og fra. Den gode tone opstår, når man er i stand til at kommunikere åbent og direkte. Både når noget er godt, og når der er noget, man er utilfreds med, frustreret over, eller hvis man føler sig nedgjort,” slutter Gitte Strandgaard.

Læs også