Vi taler grimt til vores kolleger



Selvom du måske selv synes, at du er et høfligt, behageligt og professionelt menneske på jobbet, så er det langtfra sikkert, at dine kolleger er enige. For mange mener, at tonen er for hård på arbejdspladsen, men kun få tror, at de selv er en del af problemet.

Martin Ellermann
Journalist, Jobindex.


Mobilselskabet Call me kører i øjeblikket en kampagne for den gode tone på jobbet. I den forbindelse har selskabet fået lavet en undersøgelse blandt HK-medlemmer, der viser, at 60 procent af de adspurgte synes, der er en hård tone på deres arbejdsplads.

79 procent mener endda, at det går ud over produktiviteten og arbejdsglæden, men hvem bærer egentlig ansvaret for den hårde jargon, og hvordan ændrer man en kultur?

Ifølge Call me starter problemet hos dig selv. I deres undersøgelse mente 88 procent nemlig, at de selv taler ordentligt og gør noget for den gode tone. Så vi oplever altså mest, at det er ’de andres’ tone, der er problematisk.

Den manglende selvindsigt og forståelse af vores egen rolle i dynamikken på jobbet gør det svært at løse problemet. Og det er måske heller ikke alle, der er klar over, hvordan de virker på deres kolleger.

”I Danmark bruger vi meget ironi og stikpiller. Og selvom de er meget udbredte, kan de opfattes som utroligt intimiderende for nogle,” forklarer Gitte Strandgaard, der er formand for landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.

Og problemet har en selvforstærkende effekt. Blandt andre har webmediet Videnskab.dk tidligere skrevet om, hvordan omgangstonen på en arbejdsplads kan smitte.

Det bunder i, at forskere fra University of Florida fandt ud af, at du bærer tonen og eventuelt dårligt humør med dig fra et møde til det næste. Effekten kunne måles i op til en uge, og de uhøflige og uforskammede ord forplanter sig dermed dybere i modtageren, end mange måske tænker over.

Negativiteten gror

Ifølge formanden for Voksenmobning Nej Tak opstår og udvikler den hårde tone sig gradvist. Og forråelsen sker ikke fra den ene dag til den anden.

”Det starter med små stikpiller. Man skyder på en, der er lidt langsommere til arbejdet, og den tone kan udvikle sig til mobning,” forklarer hun.

Bliver det for eksempel okay, at sige ’let røven’ til en kollega, kan det let eskalere, og Gitte Strandgaard understreger, at der skal en aktiv og kollektiv indsats til for at gøre op med problemet, når først det har bidt sig fast.

”Vi tillader alle sammen den hårde tone, hvis ikke vi aktivt siger fra,” siger hun. Og ifølge hende er utryghed og frygt grobund for mobning. Det betyder, at hvis for eksempel lederen har en hård tone, så smitter det nemt alle medarbejdere, og frygten gør, at ingen af os kæmper imod.

”Omgangstone er en del af det psykiske arbejdsmiljø. Og hvis miljøet er dårligt, og nogle mistrives, er misundelige, ikke føler sig anerkendt eller får respekt fra ledere og kolleger, så begynder folk at sige nogle ting til hinanden, som ikke er helt gode,” forklarer hun.

Ifølge Gitte Strandgaard er der som regel helt specifikke faktorer til stede på de arbejdspladser, hvor tonen løber løbsk. Ofte handler det om dårlig og mangelfuld ledelse, og hun understreger, at ledere bør være gode rollemodeller og gå forrest i forhold til at behandle andre ordentligt.

Er chefen derimod fjern, mest fokuseret på tal og regneark og uinteresseret i personaleledelse, vil andre medarbejdere overtage det uformelle lederskab – og herunder præge omgangstonen. Og formanden for landsforeningen mod voksenmobning mener ikke, at det er en optimal situation.

”De folk, der praktiserer en hård tone, gør det tit, fordi de er bange for deres egen status. De bruger måske de hårde ord til verbalt at hævde deres plads i hierarkiet,” forklarer hun.

Ord, der slider

Ifølge Gitte Strandgaard er der nogle steder en direkte forventning om, at omgangstonen kan være barsk. Det drejer sig blandt andet om arbejdspladser, hvor der næsten udelukkende er mænd.

Her er en vis ligefremhed ofte accepteret af medarbejderne, men måske er det kun på overfladen. Og Gitte Strandgaard mener, at man bør gribe ind, hvis der blot er en enkelt person, der ikke bryder sig om det.

For selvom nogle mennesker er i stand til at håndtere det giftige arbejdsmiljø, så betyder det ikke, at alt er okay. Miljøet slider på folk, og du kan måske klare det en tid – men kun så længe du har et solidt følelsesmæssigt overskud.

”Jeg er i mit arbejde stødt på en mandlig medarbejder, som meget pludseligt mistede sin kone. Det gjorde ham tyndhudet på jobbet, og pludselig brød han sammen over den hårde tone. Så det er vigtigt at tale ordentligt til hinanden. Jargonen tærer på folk, og en dag bliver det for meget,” fortæller formanden for landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.

Ifølge hende er kommunikation og involverede kolleger løsningen. Vi skal alle være klar til at træde til og stoppe en ond tone. Du må ikke blande dig udenom, og vi skal turde udfordre ledere og kolleger, som står bag udsagnene og ikke lade en dårlig stemning eskalere.

”Mobning og den dårlige tone opstår, fordi folk ikke får sagt til og fra. Den gode tone opstår, når man er i stand til at kommunikere åbent og direkte. Både når noget er godt, og når der er noget, man er utilfreds med, frustreret over, eller hvis man føler sig nedgjort,” slutter Gitte Strandgaard.

Publiceret 2016-10-17


Seneste artikler

mennesker med tommelfinger op
Sådan bruger du evalueringer i din jobsøgning
Vi har netop lanceret en ny service, hvor medarbejdere kan vurdere deres arbejdsplads. For tiden er Jobindex det eneste sted i Danmark, hvor det kan lade sig gøre. Og netop viden om både det søde og det sure på en arbejdsplads kan du bruge til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.
Indrykket 15. januar på Forside
kvinde med cv
Sådan skriver du CV-profilteksten, der får dig til samtale
Ifølge Rekrutteringsanalysen 2017 læser 80 procent af arbejdsgiverne CV’et først og 83 procent læser profilteksten i CV’et. Så hvad skal du skrive for at blive læst og komme igennem nåleøjet? Kig med og få dos and dont’s til profilteksten.
Indrykket 8. januar på Forside
brug krudt i dit cv
Læg mest krudt i dit CV, ikke din ansøgning
Hvis du nørkler længere med din ansøgning end med dit CV, bruger du krudtet forkert. Nye tal viser, at 80 procent af arbejdsgiverne læser CV’et først. Og hvis de ikke finder dit CV interessant, læser halvdelen slet ikke din ansøgning.
Indrykket 1. januar på Forside
Overarbejde
Er det normalt med ”gratis” overarbejde i din branche?
Mere end hver tredje med overarbejde får ikke betaling eller afspadsering for det. Omfanget afhænger dog meget af branche.
Indrykket 25. december 2017 på Forside
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Tal fra en ny undersøgelse viser, at du i snit har 1921 kroner at lønforhandle om. Det er mere end den gennemsnitlige, årlige lønstigning, når du først er ansat. Så det er ved jobskiftet, du har mulighed for det store lønspring.
Indrykket 19. december 2017 på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.