Vi taler grimt til vores kolleger



Selvom du måske selv synes, at du er et høfligt, behageligt og professionelt menneske på jobbet, så er det langtfra sikkert, at dine kolleger er enige. For mange mener, at tonen er for hård på arbejdspladsen, men kun få tror, at de selv er en del af problemet.

Martin Ellermann
Journalist, Jobindex.


Mobilselskabet Call me kører i øjeblikket en kampagne for den gode tone på jobbet. I den forbindelse har selskabet fået lavet en undersøgelse blandt HK-medlemmer, der viser, at 60 procent af de adspurgte synes, der er en hård tone på deres arbejdsplads.

79 procent mener endda, at det går ud over produktiviteten og arbejdsglæden, men hvem bærer egentlig ansvaret for den hårde jargon, og hvordan ændrer man en kultur?

Ifølge Call me starter problemet hos dig selv. I deres undersøgelse mente 88 procent nemlig, at de selv taler ordentligt og gør noget for den gode tone. Så vi oplever altså mest, at det er ’de andres’ tone, der er problematisk.

Den manglende selvindsigt og forståelse af vores egen rolle i dynamikken på jobbet gør det svært at løse problemet. Og det er måske heller ikke alle, der er klar over, hvordan de virker på deres kolleger.

”I Danmark bruger vi meget ironi og stikpiller. Og selvom de er meget udbredte, kan de opfattes som utroligt intimiderende for nogle,” forklarer Gitte Strandgaard, der er formand for landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.

Og problemet har en selvforstærkende effekt. Blandt andre har webmediet Videnskab.dk tidligere skrevet om, hvordan omgangstonen på en arbejdsplads kan smitte.

Det bunder i, at forskere fra University of Florida fandt ud af, at du bærer tonen og eventuelt dårligt humør med dig fra et møde til det næste. Effekten kunne måles i op til en uge, og de uhøflige og uforskammede ord forplanter sig dermed dybere i modtageren, end mange måske tænker over.

Negativiteten gror

Ifølge formanden for Voksenmobning Nej Tak opstår og udvikler den hårde tone sig gradvist. Og forråelsen sker ikke fra den ene dag til den anden.

”Det starter med små stikpiller. Man skyder på en, der er lidt langsommere til arbejdet, og den tone kan udvikle sig til mobning,” forklarer hun.

Bliver det for eksempel okay, at sige ’let røven’ til en kollega, kan det let eskalere, og Gitte Strandgaard understreger, at der skal en aktiv og kollektiv indsats til for at gøre op med problemet, når først det har bidt sig fast.

”Vi tillader alle sammen den hårde tone, hvis ikke vi aktivt siger fra,” siger hun. Og ifølge hende er utryghed og frygt grobund for mobning. Det betyder, at hvis for eksempel lederen har en hård tone, så smitter det nemt alle medarbejdere, og frygten gør, at ingen af os kæmper imod.

”Omgangstone er en del af det psykiske arbejdsmiljø. Og hvis miljøet er dårligt, og nogle mistrives, er misundelige, ikke føler sig anerkendt eller får respekt fra ledere og kolleger, så begynder folk at sige nogle ting til hinanden, som ikke er helt gode,” forklarer hun.

Ifølge Gitte Strandgaard er der som regel helt specifikke faktorer til stede på de arbejdspladser, hvor tonen løber løbsk. Ofte handler det om dårlig og mangelfuld ledelse, og hun understreger, at ledere bør være gode rollemodeller og gå forrest i forhold til at behandle andre ordentligt.

Er chefen derimod fjern, mest fokuseret på tal og regneark og uinteresseret i personaleledelse, vil andre medarbejdere overtage det uformelle lederskab – og herunder præge omgangstonen. Og formanden for landsforeningen mod voksenmobning mener ikke, at det er en optimal situation.

”De folk, der praktiserer en hård tone, gør det tit, fordi de er bange for deres egen status. De bruger måske de hårde ord til verbalt at hævde deres plads i hierarkiet,” forklarer hun.

Ord, der slider

Ifølge Gitte Strandgaard er der nogle steder en direkte forventning om, at omgangstonen kan være barsk. Det drejer sig blandt andet om arbejdspladser, hvor der næsten udelukkende er mænd.

Her er en vis ligefremhed ofte accepteret af medarbejderne, men måske er det kun på overfladen. Og Gitte Strandgaard mener, at man bør gribe ind, hvis der blot er en enkelt person, der ikke bryder sig om det.

For selvom nogle mennesker er i stand til at håndtere det giftige arbejdsmiljø, så betyder det ikke, at alt er okay. Miljøet slider på folk, og du kan måske klare det en tid – men kun så længe du har et solidt følelsesmæssigt overskud.

”Jeg er i mit arbejde stødt på en mandlig medarbejder, som meget pludseligt mistede sin kone. Det gjorde ham tyndhudet på jobbet, og pludselig brød han sammen over den hårde tone. Så det er vigtigt at tale ordentligt til hinanden. Jargonen tærer på folk, og en dag bliver det for meget,” fortæller formanden for landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.

Ifølge hende er kommunikation og involverede kolleger løsningen. Vi skal alle være klar til at træde til og stoppe en ond tone. Du må ikke blande dig udenom, og vi skal turde udfordre ledere og kolleger, som står bag udsagnene og ikke lade en dårlig stemning eskalere.

”Mobning og den dårlige tone opstår, fordi folk ikke får sagt til og fra. Den gode tone opstår, når man er i stand til at kommunikere åbent og direkte. Både når noget er godt, og når der er noget, man er utilfreds med, frustreret over, eller hvis man føler sig nedgjort,” slutter Gitte Strandgaard.

Publiceret 2016-10-17


Seneste artikler

Hvem ka’? Kollegaer kan!<
Hvem ka’? Kollegaer kan!
På spørgsmålet ”Hvad kendetegner en god arbejdsplads?” kommer gode kollegaer ind på en klar førsteplads.
Indrykket 5. december på Forside
Højtlønnede har længere arbejdsdage
Højtlønnede har længere arbejdsdage
Selv om den aftalte ugentlige arbejdstid lyder på 38,9 timer blandt de højest lønnede i Danmark, så er den faktiske arbejdstid på 40,6 timer.
Indrykket 1. december på Forside
Altid online, uhyre selvbevidste og altid krævende: Her er fem gode råd til at forstå din næste - unge - chef
De såkaldte 'millenials' strømmer i disse år ud på arbejdsmarkedet, og mange af dem vil ende som chefer en dag. Men de tænker ikke og opfører sig ikke som din gamle chef. Her har du fem kendetegn ved chefer fra den første digitale generation.
Indrykket 28. november på Forside
Kun glade mennesker kan skabe glade kunder
Alle, som arbejder hos den kun seks år gamle IT-virksomhed Daxiomatic, skal grundlæggende være specialister på deres felt. Men de skal også kunne trives med vidtstrakt frihed og ansvar i virksomheden, hvis vision er at gøre alle kunder glade. Nu har Daxiomatic fået titlen ’Danmarks Bedste Mindre Arbejdsplads 2016’ – oven i købet allerførste gang de er tilmeldt Danmarks Bedste Arbejdspladser. Dermed har Daxiomatics grundlæggere opfyldt et af motiverne for at starte virksomheden – at gøre verden til et lidt bedre sted.
Indrykket 28. november på Forside
En fornyet sparekasse tilbage på sejrsskamlen
Siden Middelfart Sparekasse i 2009 sidst stod øverst på sejrsskamlen i Danmarks Bedste Arbejdspladser, har pengeinstituttet været på en rejse. Finanskrisen har rusket grundigt i samfundet, en ny direktør har taget over, og 200 nye medarbejdere er kommet til. Med visionen ”Bedst til kunder” er fokus i øvrigt rettet mere udad. Men glæden ved arbejdspladsen er intakt og toppet med stolthed over stor faglighed og professionalisme.
Indrykket 24. november på Forside
Annonce:
IDG Kurser
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.