Vera opgiver at finde et pædagog-job



Indonesiske Vera Delina er pædagog og har forgæves søgt job de seneste tre år. Hun mener, at hendes indvandrerbaggrund står i vejen.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Selv er hun ikke i tvivl: Den klare årsag til, at hun efter flere end 300 afsendte ansøgninger ikke har fået nogen fastansættelse, er hendes udenlandske baggrund. Vera Delina blev uddannet pædagog i 2013 og har siden da været arbejdsløs med undtagelse af et par vikariater.

”Faktum er, at jeg går med tørklæde. Jeg tror, at lederne fravælger mig, fordi jeg er muslim, har accent, går med tørklæde og ikke er fra Danmark,” siger hun til fagbladet Børn & Unge, hvor BUPL i Aarhus fortæller, at de genkender problematikken: Der er en tendens til, at jobsøgende pædagoger med anden etnisk baggrund har udfordringer med at få job.

Vera Delina har nu taget konsekvensen og begyndte den 16. januar på uddannelsen til social- og sundhedshjælper.

”Jeg har altid villet være pædagog, fordi jeg kan lide at arbejde med mennesker, og fordi jeg har en uddannelse som skolelærer fra Indonesien. Min interesse ligger primært i arbejdet med mindre børn,” siger hun til Børn & Unge, og tilføjer, at hun håber, at hun kan få gavn af sine pædagogkompetencer, når hun er færdig som social- og sundhedshjælper.

Læs også: Thomas vil have et fleksjob som pædagogmedhjælper

Fordel med pædagoger med indvandrerbaggrund

I 2016 blev der ifølge BUPL uddannet 216 pædagoger med indvandrerbaggrund. Jan Kampmann, der er professor og forsker i barndom, ungdomsliv og familieliv på Roskilde Universitet mener, der er store fordele i at have ansat pædagoger med indvandrerbaggrund:

”Pædagoger med anden etnisk baggrund kan hjælpe børn, der ligesom dem har en udenlandsk baggrund. Grundlæggende, fordi de måske har nogle af de samme kulturelle, sproglige, adfærds- og forståelseskoder, der hersker i andre lande. Det betyder, at der kan blive skabt en bedre formidling mellem børnene og de øvrige pædagoger,” siger han i en anden artikel i Børn & Unge.

Tilbage i 2013 udtalte Hans Hummelgaard, der er forskningschef for Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, at indvandrerne fra ikke-vestlige lande var dem, der mistede jobbet først under krisen:

”En forklaring kan være, at indvandrerne står dårligere i konkurrencen om job på grund af manglende sproglige kvalifikationer. Samtidig er mange ufaglærte, og der forsvinder hele tiden job,” sagde han dengang til Politiken, hvor direktør i Foreningen Nydansker supplerede:

”Barrieren for at komme ind på arbejdsmarkedet er vokset for indvandrerne. Samtidig har politikerne mindre fokus på emnet og valgt en mainstream-strategi om at skabe beskæftigelse for alle.”

Publiceret 2017-06-01


Seneste artikler

Kæmp dig ud af karrierens blindgyder
Du sidder trygt i jobbet. Men måske sidder du i virkeligheden fast. Det kan være, at tiden er kommet til, at du insisterer på nye opgaver, forfremmelse eller lov til at udvikle dig. Eller også må du videre i karrieren.
Indrykket 1. september på Undervisning
Gode raad til nye ledere i folkeskolen
Gode råd til nye ledere i folkeskolen
Når du går fra den kendte lærergerning til den ukendte rolle som leder, er der en række ting, du skal være opmærksom på.
Indrykket 1. august på Undervisning
Sådan søger du job, når du allerede er i job
Næsten hver ottende dansker skifter hvert år direkte fra det ene job til det andet. Men det kan være svært at vurdere, hvordan jobsøgningen skal gribes an. Skal din chef vide det? Må du tage til jobsamtale i pausen?
Indrykket 1. juli på Undervisning
Hyggegestus er afgørende for tværprofessionelt samarbejde
Hyggegestus er afgørende for tværprofessionelt samarbejde
De tilfældige møder ved kaffemaskinen eller på gangene mellem timerne er helt afgørende for et velfungerende tværfagligt samarbejde.
Indrykket 1. juni på Undervisning
kvinde med cv
Sådan skriver du CV-profilteksten, der får dig til samtale
Ifølge Rekrutteringsanalysen 2017 læser 80 procent af arbejdsgiverne CV’et først og 83 procent læser profilteksten i CV’et. Så hvad skal du skrive for at blive læst og komme igennem nåleøjet? Kig med og få dos and dont’s til profilteksten.
Indrykket 1. maj på Undervisning
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.