Usundt at bruge for mange penge på ph.d.’er



Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd slår fast, at der bliver brugt rigtig mange penge på ph.d.’er, og at der måske kan være bedre måder at bruge pengene på.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Jens Oddershede

Forsigtigheden lyser ud af det udkast til en senere rapport, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har udgivet. Formand for rådet, Jens Oddershede, der er tidligere rektor for Syddansk Universitet, træder på samme måde varsomt. Danmark har siden 1990’erne øget antallet af ph.d.’er pr. indbygger markant – så vi nu uddanner 3,5 ph.d’er pr. 10.000 indbyggere.

”Hvis vi ser på de lande, vi sammenligner os med i rapporten, blandt andet Sverige og Holland, så har vi set en meget større vækst her i Danmark i antallet af ph.d.’er end i de to lande. Universiteterne i Danmark bruger 19 procent af deres samlede forskningsmidler på ph.d’er, og det er meget. Derfor startede vi med at kigge på, om der er en god grund til at bruge så mange penge på det. Kan det være, vi forsømmer noget andet?” siger Jens Oddershede og uddyber, at ”Viden i Verdensklasse” kun er et udkast til en senere rapport, hvor man sætter spørgsmålstegn ved, om pengene kunne bruges anderledes.

Som han bemærker, ville det ikke være noget problem, hvis midlerne var uanede:

”Det er de som bekendt ikke, og derfor er det her heller ikke et spørgsmål om, hvorvidt der bliver uddannet for mange ph.d.’er – det er et spørgsmål om, hvorvidt vi bruger pengene rigtigt. Det er den forsigtige konklusion, vi er nået frem til indtil videre,” siger han.

Vækstlaget skal sikres

I udkastet til rapporten lyder det blandt andet:

”Udfordringen er at sikre et vækstlag, der både er tilstrækkeligt til at levere de ph.d.’er, som erhvervslivet har brug for og til at sikre den højeste kvalitet i den fortsatte videnskabelige udvikling. Samtidig skal der ikke uddannes flere ph.d.’er, end der er brug for. Men hvad er nødvendigt, og hvad er tilstrækkeligt? Balancepunktet er der, hvor rammerne er de rette for dem, der har modet, evnerne og kræfterne til at gå hele vejen, og som kan frembringe fremragende forskningsresultater, der ikke kun fremmer det pågældende forskningsområde, men den samlede forskningskvalitet.”

Netop det at sikre vækstlaget og fokusere på forholdene for de forskere, der skal arbejde sig op, er vigtigt ifølge Jens Oddershede.

”Det gør man ved, at universiteterne opretter nogle flere adjunkt og post.doc. stillinger og ved, at man får erhvervslivet og universiteterne til at spille bedre sammen i forhold til rekrutteringsfasen. Det samme gælder for hele seniorniveauet,” siger han.

Vores forskning er et brand

Jens Oddershede mener, at ph.d.’erne betyder fantastisk meget for Danmark, og understreger hvor vigtig forskning helt generelt er. Det kan man også læse ud af rapporten, som fastslår, at dansk forskning med sit høje niveau er et brand for omverdenen.

”Det gør Danmark synligt ikke blot i den internationale forskningsverden, men i den globale vidensøkonomi. Det giver forskere adgang til de bedste forskningsmiljøer, og det gør dansk forskning attraktiv for de bedste internationale forskere. På den måde har den høje forskningskvalitet positive effekter for det danske samfund, der rækker langt ud over de snævre akademiske kredse.”

Den endelige rapport udkommer i slutningen af august eller i starten af september 2016.

Publiceret 2016-08-01


Seneste artikler

Skarp karrieredrejning
Lars Kirkegaard Uhlmann er uddannet elinstallatør og arbejdede som salgsingeniør, da hans kone pludselig fik en idé, han ville være med på.
Indrykket 27. marts på Ingeniør og teknik
Danmarks største job- og karrieremesse, DSE Messe Lyngby, afholdes onsdag den 5. og torsdag den 6. april på DTU i Lyngby.
Kom med, når mere end 160 virksomheder og organisationer samles til DSE Messe Lyngby 2017. Messen giver den perfekte mulighed for at få direkte kontakt til virksomhederne. Her kan du få de kontakter, som er vigtige når du søger job, studiejob, praktik, speciale eller kontakter for fremtiden.
Indrykket 20. marts på Ingeniør og teknik
Ingeniører føler sig ikke jobmæssigt udfordret af kunstig intelligens
Ingeniører føler sig ikke jobmæssigt udfordret af kunstig intelligens
Kunstig intelligens vil overtage en stor del af de jobs, vi kender i dag. De fleste ingeniører regner dog ikke med, at deres job vil blive påvirket.

Indrykket 1. februar på Ingeniør og teknik
Siemens: Vi går efter ingeniører, der vil gøre en forskel Siemens: Vi går efter ingeniører, der vil gøre en forskel
Siemens bruger stort set alle typer ingeniører, og deres indstilling er afgørende: De skal have lyst til at arbejde for en mere bæredygtig verden.
Indrykket 1. januar på Ingeniør og teknik
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.