Unge lærere yderst tilfredse med deres job

Af Ulla Oppermann Blankholm

Ni ud af 10 unge lærere er så glade for deres arbejde, at de regner med fortsat at stå ved tavlen om fem år, viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

De unge nyuddannede lærere er så tilfredse med deres arbejde, at de regner med også at stå foran folkeskolens elever og undervise om fem år. Det viser en undersøgelse, der er foretaget blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer, der er 30 år eller derunder, og som arbejder i en kommunal folkeskole – i alt svarede 413 unge lærere. Næsten to ud af de tre lærere siger, at den største glæde ved at være lærer er at undervise, derefter kommer samværet med eleverne og dernæst elevernes faglige og sociale udvikling.

”Det er enormt positivt, at nye lærere siger, at det netop er at undervise, at være sammen med eleverne og at være med til at udvikle eleverne, der gør dem glade. Det er et meget positivt budskab, og i øvrigt også det, som lærere generelt siger, er glæden ved lærerarbejdet,” siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening – på foreningens hjemmeside.

Han mener, det lover godt, når man kæder det sammen med, at ni ud af 10 lærere regner med at stå foran tavlen om fem år, som undersøgelsen også viser.
De tre største udfordringer for de unge lærere er ifølge undersøgelsen d e urolige elever i klassen – det svarer 52 procent. Derefter kommer elever med emotionelle/sociale problemer (47 procent) og elever med indlæringsmæssige problemer (40 procent).

Ønsker efteruddannelse
De unge lærere mener, at deres arbejdsvilkår ville kunne blive forbedret med færre undervisningstimer, med faglig sparring med kollegaerne og med supervision. Desuden viser undersøgelsen, at de nye lærere efterspørger uddannelse i at håndtere elever med indlæringsmæssige problemer - i at håndtere elever med emotionelle/sociale problemer - og i at håndtere urolige elever.

Men i slutningen af marts i år oplyste Ritzau, der kun er blevet brugt 60 af de 160 millioner kroner, som regeringen i 2006 afsatte til efteruddannelse af lærere.

”Hvis man skal pege på en årsag, er det økonomi. Når de 100 millioner kroner ikke er brugt, er det fordi, kommunerne selv skal betale vikarudgiften, og de har ikke pengene. Hvis man nu havde ændret den pulje til at omfatte vikarudgiften, havde vi kunnet bruge alle efteruddannelsesmidlerne – og flere til,” siger Gordon Ørskov Madsen på Danmarks Lærerforenings hjemmeside.

Fremtiden for lærerstanden
For nogle lærere er det et chok pludselig at stå ved tavlen og skulle undervise en flok elever, når de lige er kommet fra seminariet. Her på Jobindex.dk har Lars Bo Hansen, studievejleder på Frederiksberg Seminarium tidligere givet råd om, hvordan man gør overgangen fra seminarium til klasselokale så blid som muligt – se https://www.jobindex.dk/cgi/content.cgi?rm=show&id=504.

Han mener, at det vigtigste er, at man har troen på sig selv, og den nye undersøgelse fra Danmarks Lærerforening vidner da også om, at mange lærere befinder sig godt i klasselokalet.
For kort tid siden kom det dog frem, at der bliver brug for færre lærere om 10 år. Ifølge Ritzau fastslår undervisningsminister Tina Nedergaard (V), at de danske folkeskoler kan klare sig med 3.200 lærere de kommende år, uden at det går ud over antallet af børn pr. lærer. Børneårgangene bliver nemlig mindre.

”Jeg sidder med fingrene nede i tallene. Situationen er, at der vil være lige så mange lærere pr. elev i 2020, som der er i 2010, selv hvis der er 3.200 færre lærere, simpelthen fordi der er færre elever,” sagde hun.

Regeringen har meldt ud, at der skal være nulvækst på de kommunale budgetter de kommende år, og det har skabt kritik, fordi Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet en folkeskole i verdensklasse. Tina Nedergaard siger, at hun ikke forstår, hvorfor lærerne er bekymrede for, at regeringens plan om nulvækst vil give besparelser i folkeskolerne.

”Der har været mange rygter om, at der skal spares i folkeskolen. Der er ikke et eneste år, hvor det har været rigtigt i den tid, vi (regeringen) har været her,” konstaterer hun over for Ritzau – og understreger, at hun taler om et landsgennemsnit.