Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




Unge læger bruger meget tid på tilpasning


Ung læge

Af Ulla Oppermann Blankholm

Forsker er overrasket over, at unge læger bruger en stor del af deres tid på at finde ud af, hvilke forventninger der er til dem – og prøve at tilpasse sig dem. Det kan i værste fald skade patienterne.

Selvfølgelig er der nogle forventninger om, at man tager sig af patienterne, når man starter som ny læge, men samtidig er der en lang række uskrevne forventninger til de unge læger – og de optager en stor del af tiden – når de unge læger lærer at begå sig på hospitalsgangene.
Der er nemlig også forventninger til, at man ikke bruger ret lang tid på hver patient, så der ikke bliver skabt for lange køer.

”Desuden er der i bestemte sammenhænge uskrevne regler for, hvad man siger til hvem. Derudover er det ofte en tendens, at man som læge kommer til at gøre problemerne mere simple end de er, simpelthen for at finde en hurtig løsning,” siger Torsten Risør, der er praktiserende læge og lige har afsluttet en ph.d. om de unge læger.

”Det overraskede mig, at fokus på tilpasning fyldte så meget hos lægerne.”
Han mener, at der også er store fordele ved den såkaldte tilpasning på hospitalerne for lægerne, fordi de finder ud af, hvad deres rolle er, og hvad de skal tage sig af. For læger er det særligt godt, når de skal handle her og nu, så de ikke i situationen skal finde ud af hinandens rolle og arbejdsrutiner.

”Grunden til, at jeg alligevel reflekterer over det er, at hver patient jo har et forskelligt problem. Selv om to patienter har den samme diagnose, oplever de den ikke ens, og derfor skal de håndteres forskelligt. Men når lægerne i højere grad lærer at tilpasse sig end at være nysgerrige og åbne og holde en undren i gang, kommer vi til at overse nogle af patienternes problemer.”

Hurtig løsning
Han nævner et eksempel med en almen praksis, hvor en af turnuslægerne havde en patient i 40’erne, som havde ondt i sin hofte. Han undersøgte hoften, men der var ikke noget, der krævede behandling, og derfor tilbød han hende en blokade med binyrebarkhormon.

”Da jeg efterfølgende snakkede med lægen om patienten, vidste han godt, at det nok ikke var hoften, der var problemet. Han vidste, at hun stod i en svær situation og stod overfor en arbejdsprøvning, og at hun ikke var klar over, om hun kunne klare den på grund af smerter,” fortæller Torsten Risør og fortsætter:
”Han valgte at fokusere for hurtigt på et lille problem i stedet for at give sig tid til den enkelte patient - og dermed forsimplede han problemet.”

Torsten Risør mener, at der er gode muligheder for gøre noget ved den tendens ved at ændre lægeuddannelsen, som ifølge ham er bygget op på den samme måde, som den var for 100 år siden. De første tre år er meget naturvidenskabeligt orienterede, hvor man arbejder med en viden, der er meget præcis og eksakt. Der er nogle bestemte værdier og mål, man vurderer kroppen ud fra, og falder noget uden for, så er der tale om en sygdom eller lidelse.

”Men man skal også have øje for de ting, man oplever, når man bliver syg, fordi det betyder, at patienten tænker over, om hun for eksempel fortsat kan passe sit arbejde. Derfor mener jeg, at man i den første del af studiet skal se nogle patienter, tale med dem – og se den kompleksitet, det er, for et menneske at være sygt. Det vil holde en undren ved lige, som er værdifuld, når man er læge.”

Han mener, at læger skal turde være usikre og være klar over, at de aldrig ved alting om det menneske, de sidder overfor.

Det hele menneske
Men kan det lade sig gøre, at give mere plads til undren i en travl hverdag, fristes man til at spørge. Torsten Risørs indtryk er, at mange læger – yngre som ældre – gerne vil have plads til at arbejde på den måde, men at det er svært på grund af den måde, arbejdet er tilrettelagt på.

”Vi vil alle sammen gerne arbejde med det hele menneske, men hvorfor gør vi det så ikke? Vi er under et stort tidspres, og mulighederne i løbet af en arbejdsdag for at diskutere med sine kollegaer er meget begrænsede. Selv om vi gerne vil udfolde det, så har vi organiseret os, så det er svært.”

Han henviser til et norsk projekt, hvor man lavede længere patientsamtaler, og det viste sig, at over en periode på to år – kom patienterne faktisk færre gange til lægen.

”De fleste af os vil gerne mødes og forstås, og hvis vi oplever, det ikke sker, kommer vi igen med vores problemer. Der er tale om, at vi må træffe et valg om, hvordan vi som læger vil arbejde.”

Publiceret 2010-05-30




Læs også

1 til 24 af 238 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||10|Næste »
1 til 24 af 238 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||10|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.