JobglædeØvrigt

Sund­heds­per­so­na­le tyr til lyk­kepi­l­ler

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lærere og pædagoger har langt større risiko end andre for at skulle tage antidepressiv medicin. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter står hver dag ansigt til ansigt med patienter eller beboeres problemer og lidelser. Det slider på psyken. Ida Huitfeldt Madsen har som et led i sin ph.d. på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøgt, om sundhedspersonale og ansatte inden for undervisningssektoren i højere grad bruger antidepressiv medicin – og konklusionen er klar. Ansatte inden for de to brancher har højere risiko for at skulle tage antidepressiv medicin.

”Det er især de ansatte, der oplever, at deres arbejde er følelsesmæssigt krævende, som begynder på at tage antidepressiv medicin,” siger Ida Huitfeldt Madsen.

Lidt under 5.000 danskere har deltaget i undersøgelsen, og de deltagere, der havde alvorlige depressive symptomer, har ikke indgået i undersøgelsen og det samlede deltagerantal. I undersøgelsen fremgår det, at arbejdet med mennesker inden for de pågældende fag, betyder at man er ansvarlig for patienternes fundamentale behov – og at man bliver konfronteret med patienternes eller andres personlige problemer og lidelser.

Ida Huitfeldt Madsen var ikke overrasket over resultatet, da tidligere undersøgelser har givet tilsvarende resultat. Her har man blandt andet kunne se, at sundhedspersonale og ansatte inden for undervisning havde højere risiko for at blive indlagt på et hospital med depression.

”Men det overraskede os, at dem der havde været udsat for vold og trusler inden for de her områder, ikke havde højere risiko for at tage antidepressiv medicin,” siger Ida Huitfeldt Madsen, der dog mener, at det kan skyldes statistiske usikkerheder, fordi denne gruppe af ansatte er relativt lille.

Mere forskning
Ida Huitfeldt Madsen undersøger i sin ph.d. arbejdsmiljøets betydning for udviklingen af behandlingskrævende psykiske lidelser, og hun finder det interessant at se, hvordan vi bliver påvirket af vores arbejdsmiljø. Hun vil dog ikke give nogle anbefalinger i forbindelse med sin konklusion af analysen.

”Det er der ikke grundlag for i undersøgelsen, som kun konkluderer, at sådan er situationen. Det eneste jeg kan anbefale er, at der kommer mere forskning inden for de her følelsesmæssige krav på arbejdspladsen – som er forbundet med højere forbrug af antidepressiv medicin. For hvad betyder det at arbejde med andre mennesker for os? Det gør de fleste af os jo det meste af dagen.”

Undersøgelsen viste for eksempel, at ansatte inden for kunderelaterede jobs ikke oplever den samme stigning i brugen af antidepressive midler.

Begrænset selvrapportering
Undersøgelsen er udført ved hjælp af spørgeskemaer hos et repræsentativt udsnit af den danske befolkning – og er blevet koblet anonymt men individuelt med deres forbrug af receptpligtig medicin gennem Lægemiddeldatabasen. Helt konkret er det blevet undersøgt, om deltagerne har brugt antidepressiver. Forskellen på denne undersøgelse og tidligere undersøgelser er, på grund af informationerne fra Lægemiddeldatabasen, at undersøgelsen ikke bygger på selvrapporterede tilbagemeldinger fra deltagerne. Dermed undgår man selvrapporteringen i forhold til brugen af medicinen.

Ida Huitfeldt Madsen forventer at afslutte sit samlede ph.d. projekt i midten af 2012. Du kan læse den samlede undersøgelse på Scandinavian Journal of Work, Environment & Health - http://www.sjweh.fi/show_abstract.php?abstract_id=3049.

Læs også