Hos ingeniørvirksomheden Rambøll står Tonni Christiansen lige nu og mangler mellem 10-20 ekstra ingeniører med erfaring inden for signal, spor og kørestrøm, og det er noget der i den grad påvirker Rambøll.
”Vi har opgaver, vi må afstå fra at give bud på, og vi forventer, at vores behov for flere ingeniører inden for det her område vil vokse frem til 2013,” siger Tonni Christiansen, der er direktør i Banedivisionen i Rambøll. I sommer vandt Rambøll det største danske rådgiverudbud nogensinde, nemlig udskiftningen af alle signalsystemer – med en honorarramme på en milliard kroner. De nye signalsystemer skal ifølge Rambøll give færre forsinkede tog, et ensartet højt sikkerhedsniveau i hele Danmark og mulighed for højere hastighed. Samlet set vil der i Danmark være beskæftigelse til op mod 1.000 medarbejdere – og det er dem, Tonni Christiansen vil få en udfordring med at finde.
Egen uddannelse
”Vi kører et stort internt efteruddannelsesprogram og supplerer med ekstern efteruddannelse og oplæringskurser,” fortæller Tonni Christiansen og uddyber, at man også vil bruge de færdigudannede fra en nystartet masteruddannelse på DTU, hvor Rambøll i øvrigt bistår med undervisningskræfter på uddannelsen.
”Det er en helt ny uddannelse, så den skal først vise sit værd. Der kommer også til at gå lidt tid, før der kommer nogen ud i den anden ende. De 15-20 stykker der kommer ud, dækker desuden slet ikke markedsbehovet, men det er en god hjælp.”
En konjunkturanalyse foretaget af fagbladet Ingeniøren og Ingeniørforeningen – IDA – viser, at mere end hver fjerde ingeniørvirksomhed har svært ved at skaffe specialister, og når det gælder projektledere, svarer 22 procent af virksomhederne, at de har problemer med at få stillingerne besat. Studiekoordinator på DTU’s nye jernbaneuddannelse, Alex Landex, siger til Ingeniøren:
”Selv om interessen for uddannelsen er stigende, vil vi aldrig kunne dække behovet for banespecialister alene. I branchen taler man om et behov for mellem 5-700 specialister inden for de kommende år,”
Man kunne frygte, at de meget specialiserede ingeniører pludselig vil stå uden arbejde, når arbejdspuklen herhjemme med banearbejdet er slut, men det ser Tonny Christiansen ikke som noget problem:
”Tidligere har jernbanemarkedet ligget meget stille, og nu er der kommet de her store investeringer, og det er det, der har affødt behovet. Det samme så vi, da man skulle lave naturgasnettet; at der pludselig kom et behov for en masse ingeniører til det område. Det kommer typisk i bølger, og derfor tilpasser vi os og omskoler og videreuddanner løbende medarbejderne, så de er der, hvor arbejdet er.”
Store projekter på vej
Hos Rambøll kommer man også til at mærke, at flere medarbejdere går på pension i de kommende år, men på baneområdet er der i gang med at ske en foryngelse, så det ser han lyst på.
Ud over udskiftningen af signalanlæggene i Danmark, vil man mangle specialiserede ingeniører på andre store projekter – hvor Rambøll er involveret i flere af dem.
Det drejer sig blandt andet om anlæggelsen af den københavnske Metro Cityring med nye spor, signaler og førerløse tog, Femernforbindelsen til Tyskland og tilslutning af jernbanen, som kræver en udbygning af banen fra Ringsted til Rødby med nye spor og signaler – og anlæggelse af en ny jernbane mellem København og Ringsted til Rødby med nye spor, stationer, signaler og kørestrømsanlæg. Desuden skal det eksisterende jernbanenet genoprettes til international standard med en bevilling på 4,7 milliarder kroner over otte år.
Den nye jernbaneuddannelse
For at komme i gang med studielinjen skal du have gennemført en bacheloruddannelse på DTU, men også diplomingeniører og studerende fra Københavns Universitet, Roskilde Universitets Center og andre relevante studieretninger kan følge linjen.
Som jernbaneingeniør får du kendskab til trafikplanlægning, signalanlæg, kølestrøm, tog og spor – og samspillet med disse teknikker. I undervisningen vil man møde undervisere fra virksomheder, der arbejder med jernbaner – og man vil komme på besøg i fjernstyringscentraler ved arbejde i marken. Kort sagt vil man få chancen for at få prøvet teorierne af på forskellige jernbaneprojekter.
Oprettelsen af studielinjen for jernbaneteknologi på DTU vil betyde, at der bliver opbygget et videncenter, der er uafhængigt af virksomhedsinteresser og politiske interesser, og som vil undervise og forske i jernbaner.
Du kan læse mere om uddannelsen hos banedamnark.
