Du skal indtage scenen om ganske få sekunder for at give en vigtig besked til et par hundrede medarbejdere, men lige i de sekunder har du allermest lyst til bare at løbe tavs væk i en hurtig spurt. Mange kender følelsen af, at scenen ikke er et rart sted at være, men prøver du for eksempel at sige til dig selv, at de sommerfugle du har i maven giver positiv energi og at; ”ja – det her vil jeg gerne”, så er du i gang med at arbejde med dit, i faglig jargon, scenetekniske ja. Du kan også benytte dig af en fysisk tilgang til din nervøsitet, hvor du forestiller dig, at du har en magnet siddende i brystkassen og bliver tiltrukket af en anden magnet på scenen. ”Så får man straks en attitude, der viser, at man gerne vil være inde på scenen – og at man er tændt,” siger Mia Hesselberg-Thomsen, der ejer Act-to sammen med Gitte Flege.
Act-to har eksisteret i otte-ni år og har specialiseret sig i udvikling af kommunikation og gennemslagskraft ved hjælp af teaterinstruktørens værktøjer. De har gennem årene mærket en støt stigende interesse fra danske virksomheder, der vil vide mere om skuespilteknikkerne.
”Mange er interesserede i at lære teknikkerne at kende for at bruge dem, når de står på virkelighedens scene. 55 procent af vores kommunikation er kropssprog, og 38 procent er betoning, og derfor er det vigtigt at kende til de her teknikker, når man skal præsentere eller formidle viden,” siger hun.
Afsæt i personligheden
Mia Hesselberg-Thomsen har gennem 17 år arbejdet som sceneinstruktør, inden hun startede Act-to, og hun bliver ofte spurgt, om man ikke påtager sig en rolle, hvis man som leder eller medarbejder bruger teknikkerne fra scenen.
”I teatrets verden har skuespillerne selvfølgelig forskellige roller, men vi indtager jo alle forskellige roller i forskellige sammenhænge. Er du sammen med nogle lederkollegaer, sammen med medarbejderne, vennerne eller familien; der er som regel nogle nuanceforskelle, som alle har afsæt i din egen personlighed,” siger Mia Hesselberg-Thomsen, som tit oplever personer, der har en udfordring i forhold til deres usikkerhed ved at skulle være en bestemt rolle.
Nogle gange får man sagt det, man skal, til en forsamling, men kan efterfølgende høre på tilbagemeldingerne, at ens budskab ikke er gået rigtigt igennem. Det er ifølge Mia Hesselberg-Thomsen velkendt, at ens hæmninger står i vejen for at få budskabet rigtigt ud over rampen.
”Man kan for eksempel blive væltet af en forsamling, som er meget skeptisk over for det, man siger. Dér handler det også om, at man har nogle redskaber, og at man tror på sig selv.”
Gylden præsentations-regel
En persontype er den usikre formidler, men der er også typen, som hører inde under den gruppe, Act-to kalder Duracel-folket. Den energiske type, der kan være en sælger eller en ledertype, der har så meget energi og vil sit arbejde så meget, at han eller hun simpelthen får blæst folk væk med al deres energi. Der arbejder Act-to med at styre energien.
”En gylden regel er, at man uanset om man er nervøs eller hører til Duracel-folket, skal lægge seks procent energi oveni ens præsentation i forhold til det, man mærker fra publikum. Så kan man nemlig føre dem med. Hvis man er langt under, får man dem ikke med – og hvis man er langt over, får man ikke skabt den nødvendige lydhørhed.”
Ifølge en artikel i Børsen tirsdag den 18. maj i år oplever DuetTeatret også en stigning i antallet af virksomheder, der sender medarbejdere af sted for at forbedre deres præsentationsteknik. DuetTeatret tilbyder lige som Act-to kurser i præsentationsteknik med udgangspunkt i redskaber fra teaterverdenen.
