Sådan ser den perfekte medarbejder ud ifølge chefen



Er du faglig kompetent, engageret og samarbejdsorienteret? Det er de mest brugte ord, når ledere skal beskrive en succesfuld medarbejder.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


De 10 mest populære ord blandt ledere, når de skal forklare, hvad der beskriver en succesfuld medarbejder er:

Faglig kompetent (45%)
Engageret (34%)
Samarbejdsorienteret (20%)
Selvstændig (19%)
Social (16%)
Ansvarsfuld (14%)
Fleksibel (13%)
Omstillingsparat (11%)
Robust (11%)
Effektiv (9%)

Det viser en analyse fra rekrutteringsvirksomheden LUNDMANN blandt administrerende direktører, ledere med personaleansvar, interne og eksterne HR-konsulenter og HR-ledere – 177 i alt.

Selv om man med de forskellige procentsatser kan forestille sig den helt ideelle medarbejder for enhver chef, så mener Lars Lundmann, der er direktør i LUNDMANN, at man skal være opmærksom på, at de ord, som ledere vægter højt, er flygtige.

”De konkrete ord skifter hele tiden. Det, der er vigtigt nu, er måske ikke lige så vigtigt, som det var for et halvt år siden, men det at være engageret i det, man laver – og at man kan lære nye ting relativt let – det vil altid være vigtigt, når man ansætter,” siger Lars Lundmann, der samtidig understreger, at de nævnte egenskaber ikke bare er noget, man har.

”Man kan blive foranlediget til at tro, at de kompetencer eller egenskaber ligger i hovederne på folk hele tiden, men det giver bedre mening at se det som noget, der hele tiden bliver skabt. Også efter man er startet i jobbet. Hvis du som udgangspunkt er engageret i jobbet, når du starter, så kan det engagement blive boostet under de rette omstændigheder, men det kan også blive dræbt, hvis du for eksempel får en irriterende chef,” lyder det fra Lars Lundmann.

Læs også: Sådan taler jobannoncen til dig

Udnyt jobsamtalens åbenlyse brist

I analysen fremgår det, at LUNDMANN anbefaler en ændring af den måde, jobsamtaler foregår på i dag:

”En mere grundlæggende forandring af jobsamtalen handler om at gøre den til et sted, hvor man skaber den ideelle kandidat, frem for at finde den rigtige.”

Så også her mener man fra LUNDMANN, at det handler om at skabe den medarbejder, man er interesseret i.

”Den måde, som jobsamtaler foregår på de fleste steder i dag, kan ikke bruges ret meget i forhold til at forudsige noget om kandidaten. Måske har kandidaten det ikke godt i samtale situationen – og reelt handler samtalen ikke om jobbet. Det kan du udnytte som jobsøger,” lyder rådet fra Lars Lundmann.

Fordi jobsamtalen primært er en social interaktion, hvor interviewerne ofte vil foretrække folk, der minder om dem selv, så kan du ifølge Lars Lundmann forberede dig ved at finde ud af, hvordan de folk er, som du skal til samtale hos.

”Find ud af, hvad interviewerens interesser er, og se om du på en eller anden måde kan snakke med om dem. Gå direkte efter det sociale og se samtalen som en date – og udnyt den brist, som jobsamtalen har,” siger Lars Lundmann og tilføjer, at du desuden skal sørge for at matche den dresscode og jargon, der er i organisationen, så du på bedst mulig vis kan give et godt første indtryk, da de første minutter kan have stor betydning for udvælgelsen.

Læs også: Mavefornemmelse afgør om du får jobbet

Publiceret 2017-07-31


Seneste artikler

Ny geo-feature forbedrer din jobsøgning
Ny geo-feature forbedrer din jobsøgning
Måske du gør dig tanker om, hvor du gerne vil arbejde – og ikke mindst transporttiden til og fra arbejde. Det gør langt de fleste, når de søger nyt job. Derfor har vi gjort det nemmere for dig at søge job inden for en bestemt radius – typisk fra din bopæl – med vores nye feature, radiussøgning.
Indrykket 13. august på Forside
Flere veteraner i erhvervslivet
Flere veteraner i erhvervslivet
Sammen med foreningen Velkommen Hjem sætter Jobindex fokus på, hvordan vi får flere veteraner i erhvervslivet. Hvorfor? Fordi veteranerne er en ressourcestærk gruppe, der ofte overses, når virksomhederne skal ansætte.
Indrykket 6. august på Forside
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 4
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Vi runder temaet af med ”Jobsamtalen: Styrk din fortælling”. Læs med her.
Indrykket 30. juli på Forside
De mest almindelige spørgsmål
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 3
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Denne gang handler det om ” De mest almindelige spørgsmål til jobsamtalen”. Læs med her.
Indrykket 23. juli på Forside
kvinde til jobsamtale
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 2
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Denne gang ”Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen”. Læs med her.
Indrykket 16. juli på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.