JobglædeKarriere

Robuste me­d­ar­bej­de­re gør virk­som­he­den skrøbelig

Hårdføre og hærdede ansatte gør ikke nødvendigvis virksomheden stærkere. De leverer blot dårligere kvalitet og knækker ikke på trods af elendige rammer for arbejdet.

Virksomheder vil have robuste medarbejdere. Det er efterhånden veldokumenteret, hvordan firmaer i deres jobannoncer efterlyser ansatte med en vis styrke, pondus og slagkraft. Groft sagt: Medarbejdere, der ikke bukker under for travlhed, stress og forandringer.

Men ifølge Peter Hagedorn-Rasmussen, lektor ved RUC’s Institut for Mennesker og Teknologi, er jagten og fokus på de hårdføre profiler ikke nødvendigvis godt for virksomhederne.

”I en del situationer sættes robuste medarbejdere lig med medarbejdere, der er i stand til at sige ’pyt’, når de bliver stillet overfor opgaver, som ikke umiddelbart kan løses optimalt inden for de rammer, der er til stede. Oversat til lidt mere firkantede udtryk kan man sige, at det altså anses for at være en kvalitet, at du leverer 80 procent af kvaliteten, fordi det aktuelt ikke er muligt at levere 100 procent,” siger han.

En robust medarbejder vil dermed ikke altid gøre opmærksom på, at der er et problem med for eksempel kvaliteten. Han eller hun vil blot klø på og løse opgaverne så godt som muligt, men virksomhedens omdømme risikerer at tage skade, hvis resultatet er dårligere produkter, løsninger og service.

Her kunne det være brugbart med en kollega, der ikke siger ’pyt’, men ’fra’, og som hiver bremsen i, så problemet tydeliggøres. Men på overfladen er de robuste medarbejdere en gevinst, da de er i stand til at halte videre – selv under vanskelige forhold.

”I tilfælde hvor der er ressourceknaphed, hvor der er spidsbelastning og så videre, vil det naturligvis være nødvendigt. Men hvis organisationen indretter sig efter dette, bliver det en accepteret normaltilstand. Det er – om man så må sige – det samme som at acceptere, at organisationen befinder sig i en permanent stresstilstand, hvor det accepteres at levere en kvalitet, der ligger 20 procent under, hvad der almindeligvis anses for at være acceptabelt. Og det er jo nærmest per definition ikke acceptabelt,” forklarer Peter Hagedorn-Rasmussen.

Forandringsmodstand eller faglig stolthed

Selvom robusthed måske er en overvurderet egenskab, så ser RUC-forskeren også en fare i at romantisere skrøbelighed.

”For de fleste af os mennesker, som enten befinder os i – eller har befundet os i – en skrøbelig situation, er robusthed en mangelvare. Eller sagt på en anden måde, det er forbeholdt mennesker, der i øvrigt har nogle relativt stabile rammer, at se skrøbelighed, som en smuk og skabende situation,” siger han.

Peter Hagedorn-Rasmussen mener derfor ikke, man bør afvise arbejdspladsernes fokus på individuel robusthed. Men han påpeger, at der også er noget at hente ved at lytte til de mindre hårdføre medarbejdere.

”Ikke-robuste medarbejdere, er de medarbejdere, som er sensitive over for dårlig kvalitet. Medarbejdere, der ikke kan leve med vedvarende at skulle levere en kvalitet, som er langt under deres faglige stolthed. Medarbejdere, som stiller sig op og gør opmærksom på det,” forklarer han.

Men disse personer bliver ofte stigmatiseret som modstandere af forandring. De får et stempel som ikke-robuste, men ofte er det dem, som er mest loyale over for den kerneopgave, som organisationen skal levere.

Ifølge Peter Hagedorn-Rasmussen besidder denne type medarbejder en integritet, som påbyder dem at stå op imod forandringernes selvopfyldende logik.

”De accepterer ikke logikken, at forandring er det eneste konstante. Undertiden kunne man sige, at det er dem, der stiller sig op og peger på, at kejseren ikke har klæder på. Men fordi de bliver stigmatiseret som modstandere mod forandringer, er der ikke rigtig nogen, der lytter til disse ikke-robuste medarbejdere,” siger han.

Robustfokus er falliterklæring

Så virksomheder kan have gavn af både robuste og ikke-robuste ansatte. Men selve begrebet robusthed er ifølge Peter Hagedorn-Rasmussen hverken entydigt eller uskyldigt. Derfor er det også svært for jobsøgere, der læser virksomhedernes annoncer, at danne sig et klart billede af, hvad de skal forvente ud fra ordets tilstedeværelse i et opslag.

Det hele kommer ned til, hvilke rammer arbejdspladsen skaber i forhold til at kunne udføre en god kerneopgave. Ledelsen har måske en tro på, at de skal fylde op med robuste og forandringsparate profiler, men det er ikke givet på forhånd, om det vil være en styrke eller en byrde for organisationen, forklarer RUC-forskeren.

Han uddyber, at rekruttering med fokus på personlig robusthed er et tegn på, at virksomheden resignerer overfor deres overordnede forpligtigelse til at skabe ordentlige rammer. Kort sagt lægger virksomheden ansvaret for robusthed over på den enkelte medarbejder og fritager sig selv for ansvaret.

”Det er et udtryk for en organisatorisk og ledelsesmæssig uformåen, når robuste medarbejdere i den grad bliver en mangelvare. En virksomhed bør kunne tilrettelægge løsningen af deres kerneopgaver på en sådan, at der er plads til en mangfoldig gruppe af medarbejdere. Herunder også medarbejdere, der ikke som udgangspunkt falder ind under kategorien robuste medarbejdere,” slutter Peter Hagedorn-Rasmussen.

Læs også