Ro på! Robotterne vil ikke overflødiggøre os


drop frygten for robotter - de kan skabe jobmuligheder

Drop frygten for, at robotter vil udkonkurrere os og gøre mange af os arbejdsløse – og hold i stedet øje med, hvilke nye jobmuligheder de giver.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov

Skrækscenarierne står i kø. Lister med jobs, der er væk om bare 5, 10 og 20 år lander med mellemrum i medierne, som også beretter om, hvor mange jobs, der allerede er overtaget af robotter. Frygten minder på mange måder om den, som man så for 200 år siden, da industrialiseringen med sine pustende maskiner indtog mange virksomheder. Det mener Christian Bjørnskov, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

”Den frygt viste sig at være helt ubegrundet, og sådan vil vi også se tilbage på den frygt, der lige nu florerer mange steder,” siger Christian Bjørnskov, der mener, at robotter selvfølgelig gør ting meget billigere – ellers ville de ikke overtage nogle af vores job.

”Men det betyder ikke, at folk bare bliver arbejdsløse og vil blive ved med at være det. Allerede nu kan vi se, at den nye teknologi gør nogle arbejdsløse, men at der bliver dannet nye jobmuligheder andre steder,” lyder det beroligende fra Christian Bjørnskov.

LÆS OGSÅ: Robotter sparer medarbejdere for rygvrid

Nye markeder vil opstå

Økonomiprofessoren mener, at når robotterne er med til at gøre ting langt billigere, så betyder det, at vi alle får et større økonomisk overskud, som giver penge til andre ting – som igen vil betyde, at der skal bruges ressourcer til at producere noget andet.

”Der vil danne sig nye markeder. I 1960’erne var der også en stor teknologisk udvikling – landbruget blev for eksempel meget mere produktivt – og der var man også bekymret for, at det ville overflødiggøre mange arbejdspladser. På samme tid blev charterrejser en stor ting. Det var noget, som de færreste havde forudset – ingen havde regnet med, at vi pludselig ville rejse til udlandet for at holde ferie. Det viser, hvor svært det kan være for os at opdage, hvor de nye markeder er,” siger han.

Af samme grund har han også svært ved at forudsige, hvilke jobs der vil eksistere i fremtiden.

”Derfor kan vi heller ikke rigtig uddanne folk til dem, før de dukker op – og vi har set, hvad der bliver brugt penge på i fremtiden. Meget peger dog på, at der vil blive et stort behov for yderligere servicejob,” siger Christian Bjørnskov, der helt bestemt mener, at man selv skal gøre sig nogle overvejelser om, hvor man mener, fremtidens job ligger.

”Drop frygten og slå koldt vand i blodet – for det skal nok gå. Når man selv tænker over, hvad der vil være af muligheder på fremtidens arbejdsmarked, så er det vigtigt, at man ikke kun tænker på sig selv som arbejdstager men også som forbruger, for det er her, der vil ligge store gevinster: Hvad vil du selv købe som forbruger i fremtiden? Hvis du vil det, så er der formentlig også andre, der vil – og derfor er det et sted, hvor der vil blive skabt job,” konkluderer Christian Bjørnskov, der ofte er ude at holde foredrag om emnet og tydeligt mærker frygten for, at hele den verden, vi kender, vil forsvinde – og folk afkræver ham et svar på, hvilke jobs der vil eksistere i fremtiden.

”Man skal blot være opmærksom på, at heller ikke økonomer ved det. Alt det, der bliver skrevet, er kun spekulationer – og dem kan man lige så godt foretage selv,” siger han.

Publiceret 2017-10-02


Seneste artikler

7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
Hvis du ved lønforhandlingen ikke får dit forventede beløb forhandlet hjem, kan du forhandle om andre ting. Her lister vi de mest gængse ting, ledere bliver mødt med.
Indrykket 7. december på Forside
Great Place to Work Specialpriser
Når bløde værdier bliver hårdtslående facts
De sidste uger har vi skrevet om kåringen af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Her blev der sat fokus på områder, hvor virksomhederne har skabt fornem synergi mellem bløde værdier og stærke udviklingsresultater. Nu får du et kig bag facaden hos dem, der vandt specialpriserne.
Indrykket 2. december på Forside
Danmarks Bedste Store Arbejdsplads: Der begynder at ske mirakler
Danmarks Bedste Store Arbejdsplads: "Der begynder at ske mirakler"
Hos Scandic har de meget at glæde sig over dette efterår. Samtidig med kåringen som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads 2017 oplever hotelkæden masser af fremgang. Men for Scandic er sammenhængen mellem de to ting indlysende: Hvis medarbejderne er glade, er gæsterne det også og det viser sig i sidste ende på bundlinjen.
Indrykket 30. november på Forside
Danmarks Bedste mindre Arbejdsplads: ”Billund Vand tør gå foran
Danmarks Bedste mindre Arbejdsplads: ”Billund Vand tør gå foran”
Folk fra hele verden myldrer i bogstavelig forstand på besøg hos Billund Vand for at høre om selskabets nye teknologier. Kvalificerede ansøgere melder sig også på banen i håb om at blive ansat på den attraktive arbejdsplads, som kan kalde sig Danmarks Bedste Mindre Arbejdsplads og Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads.
Indrykket 27. november på Forside
Danmarks Bedste Mellemstore Arbejdsplads:  Præstationer og trivsel i balance
Danmarks Bedste Mellemstore Arbejdsplads: ” Præstationer og trivsel i balance”
Kan ambitiøse forretningsmål gå hånd i hånd med trivsel på arbejdspladsen? Spørger man biopharmavirksomheden AbbVie, som er gået fra en 5. til en 1. plads blandt mellemstore arbejdspladser, er svaret enkelt: de to ting er hinandens forudsætninger.
Indrykket 23. november på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.