KarriereØvrigt

Produktiv forsker modtager Lund­beck­fon­dens ta­lent­pris

Den 29-årige forsker Anton Pottegård har modtaget Lundbeckfondens Forskertalentpris for sin store produktivitet. Han er bevidst om, at hans succes er betinget af, at han producerer meget, og derfor er tidsoptimering helt centralt i hans måde at arbejde på.

”Hold nu kæft, hvor er der mange mennesker, der glemmer det,” siger 29-årige Anton Pottegård, der ellers ikke bander undervejs i interviewet, men det her ligger ham særligt på sinde – og det er formentlig derfor, at de kraftige ord bliver taget i brug.

Anton Pottegård er registerforsker på Syddansk Universitet, og han er fuldt ud klar over, at han kun bruger omkring 30 procent af sin tid på reelt at forske. Resten af tiden går med at formidle resultaterne, gå til møder, planlægge nye projekter, undervise og kommunikere med forskerkollegaer. Disse 70 procent af arbejdet har han derfor sat målrettet ind for at effektivisere så meget, som han kan, så han bruger sin tid allermest optimalt – og kan producere mest muligt.

Dermed er vi tilbage ved, hvad Anton Pottegård mener, at mange mennesker har glemt i deres arbejde.

”Det vigtigste jeg har lært i min karriere er, hvor rigtigt det har været at fokusere på produktivitet som en central basisegenskab. Jeg bliver nødt til at være dygtig og hurtig til alle de andre elementer i mit arbejde – det vil sige dem, som ligger ud over forskningen, for så får jeg det rigtige udgangspunkt for at komme langt. Der sidder uhyggeligt mange rundt omkring, der har glemt det fokus, og det giver et gigantisk produktionstab, hvis man udelukkende fokuserer på det, man som udgangspunkt er uddannet til,” siger Anton Pottegård, der mener, at det er uprofessionelt og afspejler en mangel på refleksion, hvis man ikke gør sig disse overvejelser.

Succes er betinget af produktionsmængden

”Min succes er først og fremmest betinget af, at jeg er i stand til at producere, og når man har gjort den erkendelse, så afsætter man helt naturligt tid til at optimere på sin arbejdsproces,” siger han og tilføjer, at han for eksempel bruger mange timer på at skrive på computer, både i form af videnskabelige artikler og ”en endeløs strøm af mails,” som han siger.

”Derfor er det også vigtigt, at jeg sørger for at lære at skrive hurtigt, at jeg har et godt tastatur, og at jeg får styr på min engelske grammatik, så jeg ikke skal tilbage og rette alt for meget. Jeg taler også meget i telefon, så der er naturligvis investeret i et godt ledningsfrit headset til den, så jeg har hænderne fri, når jeg taler. Der er dog ikke kun et spørgsmål om udstyr – meget af det handler om vaner. For eksempel har jeg skullet øve mig i ikke at rette stave- og slåfejl, når jeg giver feedback til andres artikler, hvad jeg ofte gør med mine ph.d.-studerende. De er jo ligeglade med, om der er slåfejl, hvorimod det er meget vigtigt for dem at få kommentarer retur på deres arbejde så hurtigt som muligt,” siger Anton Pottegård.

For ham har tidsoptimeringen betydet, at han på trods af sin kun fem-årige karriere allerede har udgivet 63 videnskabelige publikationer og en lærebog i farmakologi. Derudover er han vejleder for 10 ph.d.-studerende. Det er særligt denne produktivitet, som sidste år resulterede i, at han modtog Lundbeckfondens Forskertalentpris 2015 på 100.000 kroner.

Tilladt at baske med vingerne

”Prisen er et skulderklap, og det er selvfølgelig dejligt. Det er en validering af det miljø, jeg kommer fra, og af at min lille forskningsgruppe gør tingene på den rigtige måde. Her får de unge lov til at baske med vingerne, hvilket ikke altid er tilfældet i forskermiljøer, hvor juniorerne ofte knokler for at promovere seniorerne. Hos os er det mere fladt, og jeg kan forme mit arbejde, som jeg gerne vil. Det er vigtigt, at det er sådan på ens arbejdsplads, hvis man gerne vil forme sit arbejde til noget stort, og det vil jeg,” understreger Anton Pottegård, der er søn af to selvstændige forældre, som ejer en familierestaurant – og han er kraftigt inspireret af den selvstændige tankegang.

Med den høje produktivitet kan spørgsmålet melde sig, om kvaliteten altid følger med – og det gør den, ifølge Anton Pottegård, for alt andet ville ikke blive accepteret af forskerkollegaerne.

”Hvis jeg nu var et sted, hvor mit arbejde gik ubemærket hen, så kunne det da godt være, at kvaliteten ikke ville være i top hele tiden, og selvfølgelig er der nogle ting, der er bedre end andre. Men rent akademisk bliver mit arbejde peer reviewed af de andre forskere, og de sidder altså ikke og sover. De holder mig oppe på mine analyser,” siger Anton Pottegård og vender igen tilbage til vigtigheden af produktiviteten.

Han har arbejdet indgående med at sikre ensretningen i sit arbejde, og det gør, at arbejdet sker hurtigere og bedre, og fællesnævneren er ifølge ham, at han har sat tid af til at diskutere produktivitet i projekterne, hvor der efterfølgende bliver sat tids-estimater på de forskellige opgaver, så der rent faktisk er tid til at udføre dem ordentligt.

”Du kan kalde det en slags state-of-the-art manual. Jeg er derfor overbevist om, at den måde, vi arbejder med kvaliteten af vores forskning, er markant bedre, end man gør andre steder,” siger Anton Pottegård og tilføjer, at det eksempelvis aldrig ville forekomme i hans forskergruppe, at der bliver lavet en analyse af en ph.d.-studerende, som ikke bliver gennemgået af en senior kollega.

Jeg er der, hvor det er spændende

Dengang han fik sin studenterhue, kunne hans karakterer have bragt ham ind på præcis det stuie, han havde lyst til.

”Jeg valgte uddannelse alene ud fra, at farmaci havde noget med kemi at gøre, og det syntes jeg var sjovt. Så længe, det er spændende, så kommer alt andet af sig selv,” siger Anton Pottegård.

Efterhånden har han også fået en erkendelse af, at det kan hjælpe mange mennesker, når han som registerforsker analyserer store mængder data, men hans filosofi har hele tiden været – og vil fortsat være det – at være der, hvor det er mest spændende rent arbejdsmæssigt.