96 procent af alle akademikere er i akademikerjobs



En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 96 procent af alle akademikere er i akademikerjobs.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Myten om, at der er for mange akademikere på det danske arbejdsmarked, skulle gerne være aflivet nu, hvis man spørger fagforeningen Akademikerne. Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 96 procent af alle akademikere i akademikerjobs.

”Til trods for en fordobling af kandidatproduktionen fra universiteterne over de sidste 20 år er ledigheden for akademikere halveret fra 8,7 procent i 1996 til 4,2 procent i dag. Ledigheden for akademikere er i dag lavere end på det samlede danske arbejdsmarked,” lyder det i artiklen: ”En myte at der er for mange akademikere” på Akademikernes hjemmeside.

”Siden 1996 er antallet af akademikere på det danske arbejdsmarked forøget med godt 100.000 personer til i dag at udgøre cirka 250.000 akademikere. Investeringen i at uddanne langt flere akademikere i Danmark er derfor en succeshistorie,” lyder det i artiklen, hvor det også fremgår af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste fremskrivning, at der ikke er tegn på, at der vil være for mange akademikere på det danske arbejdsmarked frem mod 2025.

Et liv uden fast job

I en artikel på Politiken.dk fra januar i år udtalte Akademikernes nye formand, Lars Qvistgaard, at flere akademikere må vænne sig til et liv uden fast job. Ifølge artiklen var der i 2001 knap 22.000 akademikere midlertidigt ansat, mens der i 2014 var næsten 46.000 akademikere med tidsbegrænset ansættelse. I samme periode er gruppen af akademikere vokset med 80.000, men det ændrer ifølge artiklen ikke ved, at andelen af midlertidigt ansatte er vokset støt de seneste år. I 2000 var det omkring otte procent af akademikerne, som havde en løs ansættelse, mens det i 2014 var oppe på næsten 13 procent, viser en opgørelse fra Akademikerne.

”Det kan være både godt og skidt. Det kan være en stor tilfredsstillelse at skabe sin egen tilværelse ved at stykke en indtægt sammen af flere job,” siger Lars Qvistgaard til Politiken.dk.

”Men det kan også være stressende, hvis det ikke er et valg, man selv har truffet, og man ikke ved, hvor næste måneds løn eller næste års indtægt skal komme fra. På universiteterne bruges i stigende omfang timelærere, så den enkelte lærer ikke kan føle sig sikker på, hvad lønnen er i næste semester. Men der er efterhånden mange forskellige typer af job, hvor der bruges tidsbegrænsede ansættelser – også hos private firmaer,” tilføjer han på Politiken.dk

Working poor

Ifølge en artikel i Djøfbladet i januar 2016 er akademikernes risiko for at ende som ”working poor” vokset markant i EU-landene i de seneste år. Ifølge European Trade Union Institute er gruppen med en lang videregående uddannelse dén gruppe, som fra 2010 til 2013 har oplevet den største stigning i risiko for såkaldt ”in-work poverty” – hvor der er tale om folk, som har et job, men alligevel er fattige.

”Det viser, at der er sket et skred på det akademiske arbejdsmarked i EU. Typisk har en lang videregående uddannelse været et værn mod fattigdomsrisiko, men sådan er det ikke længere,” siger Käthe Munk Ryom, der er international chefkonsulent i AC/Akademikerne.

Hun mener ifølge artiklen samtidig, at fremtidens fleksible og globale akademikerarbejdsmarked åbner for nye muligheder for et langt mere varieret karriereforløb, end man ser i dag.

”Flere vil i kortere eller længere tid prøve sig af som virksomhedsejere for så i andre perioder at være i faste stillinger. Eller begge dele på én gang. Det vil blive et stort issue for de kommende generationer af akademikere at udnytte de nye udviklings- og indtjeningsmuligheder, som markedet vil skabe,” siger hun i Djøfbladet – og tilføjer, at de flere løse ansættelsesformer til gengæld betyder helt andre vilkår for at opnå de samme rettigheder som fastansatte – såsom pension, løn under sygdom, barselsorlov og dagpenge.

Publiceret 2016-08-01


Seneste artikler

Data Protection Officer - en titel du skal lægge mærke til
På grund af ny lovgivning vil man snart se en helt ny jobtitel på de danske arbejdspladser: Data Protection Officer – DPO.
Indrykket 1. december på Kontor og økonomi
Maria Edelmark Schioldann har fået nyt job
Karrierefremmer: Vis, hvem du er – og hvad du kan
41-årige Maria Edelmark Schioldann er nyudnævnt underdirektør i Industriens Pension, hvor hun har gjort karriere de seneste 20 år.
Indrykket 1. november på Kontor og økonomi
Økonomi- og jurafag tiltrækker psykopater
Studerende på særligt økonomi og jura scorer ifølge en undersøgelse højt på mørke personlighedstræk som psykopati og narcissisme.
Indrykket 1. oktober på Kontor og økonomi
Droppede EU-karriere til fordel for Danmark
Droppede EU-karriere til fordel for Danmark
29-årige Christian Jonasson havde egentlig tænkt, at han ville gøre karriere i EU-Kommissionen og samtidig få en tiltrængt luftforandring. Men pludselig fyldte Danmark mere og mere i hans tanker.
Indrykket 1. september på Kontor og økonomi
Lønstigning vidner om krisens endeligt
Den aftalte generelle lønstigning inden for finanssektoren på 5,85 procent over de næste tre år, vidner om, at sektoren nu er på den anden side af finanskrisen.
Indrykket 1. august på Kontor og økonomi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.