Kreative ansøgninger - Dos and don’ts


Med jævne mellemrum er der snak om de kreative ansøgninger – hvordan de skiller sig ud, og hvor hurtigt afsenderne får jobbet. Men tænk dig om, hvis du har brugt ferien på en vild, kreativ ansøgning. Gør det kun, hvis du kan, og hvis det giver mening i forhold til jobbet. Hvor det fx er oplagt for reklamebranchen, at ansøgerne viser deres kreativitet i form af anderledes ansøgninger – som en udgave af et branchemagasin, trykt på en hovedpude eller et søgeord på Google – er det ikke så naturligt for en bogholder. Her er det nemlig ikke et plus at kunne lave kreativ bogføring.

Læs mere i dette nyhedsbrev om anderledes jobannoncer, videoansøgninger og andre kreative eller nye tiltag. Og læs vores trendspottingartikel om videoer i ansøgninger, CV’er og rekruttering her.



Kæk jobannonce skaffede den kreative ansøger jobbet

Hvornår er kreative ansøgninger en smart idé?

Tænk på, om det giver mening i jobbet. Og husk, at hvis du ikke har kompetencerne i orden, kan du ikke dække over det med en frisk eller kreativ ansøgning.

Så skal du fx taste ordrer ind i et Excel-ark eller være maskinoperatør, skal du måske ikke være så kreativ i hverdagen. Så er en solid, klassisk ansøgning stadig det bedste alternativ. Men søger du inden for marketing eller salg – og lægger stillingen op til noget ud over det traditionelle – kan du overveje at tilføre nytænkning til din ansøgning.

Husker du sidste års anderledes jobannonce for 3, hvor de søgte sælgere – den, hvor du kan læse historien om, hvordan du blev sælger hos telebranchens frække dreng? Ellers kan du se den her. Vi talte med HR-chefen hos 3, der læste alle ansøgningerne igennem og som gerne vil have kreative ansøgninger.

Klik og læs artiklen her



Kæk jobannonce skaffede den kreative ansøger jobbet

Brug infographic som blikfang

Hvis du vil skille dig ud, så gør det ordentligt. Et CV eller en ansøgning med noget indsat Word Art eller et sjovt billede er ikke længere nok. Infographic er det nye sort til dette formål. Infographic er kort fortalt en måde at visualisere og skabe overblik over information – se fx Jobindex’ egne her. Dels giver god infographic et godt og let overblik (hvilket rekrutteringskonsulenter elsker), og dels skaber det blikfang (fordi det er nyt i rekrutteringsbranchen).

Jeg har fundet nogle eksempler på engelsk, som du kan lade dig inspirere af. Her har Marta Loeb opstillet sit CV som infographic og her kan du se Rocio Treviños CV. Selv uden at kunne spansk, forstår du også dette CV for Maria Vasquez Reina. En helt anderledes ansøgning kan se ud som de Nina har lavet her, hvor hun søgte job hos Airbnb.

DOS AND DON’TS I JOBSØGNING:

Ring, så du markerer dig hos lederen?
Her deler vandene sig. Visse ledere synes, det er perfekt at kunne screene allerede tidligt i processen. Andre vil ikke ringes op, fordi de synes, det forstyrrer deres hverdag. Vi har ingen råd eller branchetips, så du må bruge din intuition eller uformelle kilder – fx i dit netværk – til at undersøge, om det er en god idé at ringe til lederen eller ej.

Møde op og aflevere ansøgningen personligt?
Nej, det er heller ikke en god idé. Det tager tid i en travl leders hverdag, og ansøgningen skal alligevel lagres elektronisk i langt de fleste HR-systemer.

En kreativ ansøgning?
Den kreative annonce er fin, men hvis du ikke har kompetencerne i orden, bliver det ikke dig, der løber med jobbet. For det ER kompetencer og nogle gange erfaring, der vægter tungest, selv i den kreative branche.



Med venlig hilsen
Berit Egholm, Marketingchef

PS:
Husk, vi holder Fest For Fyrede i Aarhus d. 8. september og Fest For Fleksjobbere i Aalborg d. 22. september! Klik på linkene for at tilmelde dig og læse mere om arrangementerne. Det er naturligvis gratis.


Nyhedsbrev

Vi sender en gang om måneden et nyhedsbrev til alle vores brugere med nyheder om jobsøgning og personlig udvikling.

Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.