Øvrigt

Ny robot vil ændre la­bo­r­an­ters arbejde

Skrækscenariet står lysende klart: Alverdens laboranter vil stå uden job, når en robot som den, der står færdig i november i år vil være ivrig efter at gå i gang med at arbejde. I Danmark er formanden for Dansk Laborant-Forening dog ikke nervøs – hun mener ikke, at robotterne vil betyde horder af arbejdsløse laboranter, men blot en ændring i laboranternes arbejde.

I november er robotten Evobot klar til at gå i gang med at overvåge udviklingen i petriskåle ved hjælp af et kamera og selv tilsætte forskellige stoffer for at se, hvordan det påvirker processerne i skålene. Det er danske forskere, der har bygget den simple robot, Evobot, ud af en ombygget 3D-printer, og ifølge en artikel på Videnskab.dk kan den i fremtiden klare en stor del af det laboratoriearbejde, som i dag kræver menneskelige forskere og laboranter.

Kasper Støy er den ene af forskerne bag robotten. Han er lektor ved IT Universitetet og fortæller, at Evobot vil blive så billig, at også mindre virksomheder har råd til at anskaffe den, når den er helt færdigudviklet.

”EVOBOT er en medicin, kemi- og mikrobiologisk robot. Vi forventer, at den kan hjælpe forskere til hurtigere at nå nye resultater. Når man i dag gør en opdagelse i en petriskål, skal processen gentages mange gange for at underbygge resultatet videnskabeligt. Det skal gøres af laboranter, og det tager lang tid. Men det arbejde vil robotten kunne udføre,” siger Kasper Støy til Videnskab.dk.

Fremtiden skræmmer ikke

Robotten er egentlig blevet udviklet til et helt særligt forskningsprojekt, hvor den skal finde en blanding af bakterier og kemikalier, der kan omdanne organisk materiale til elektricitet ved at indgå i såkaldte mikrobiologiske brændselsceller. Helt konkret har man fundet ud af, at man kan oplade en mobiltelefon med urin – dog skaber det kun energi nok til en meget kort samtale. Det er den viden, man ifølge Videnskab.dk nu bygger videre på.

Selv om forskeren, Kasper Støy, mener, at robotten vil kunne udføre laboranters arbejde, så tager formanden i Dansk Laborant-Forening, Susanne Bahne Hansen, det helt roligt – hun er ikke bange for fremtiden. Allerede nu har andre robotter indfundet sig i laboratorierne.

”Indtil videre har Dansk Laborant-Forening ikke oplevet, at robotter og automatiseringer i laboratoriet har ændret på antallet af laborantstillingerne – snarere tværtimod,” siger Susanne Bahne Hansen til Videnskab.dk og fortsætter:

”Sagen er den, at laboranternes arbejdsopgaver vil ændres, når de mange robotter og automatiseringer skal implementeres, valideres og vedligeholdes. Disse typer af arbejdsopgaver er ideelle at sætte laboranter til,” siger Susanne Bahne Hansen, der mener, at det vil være en fordel for laboranterne, fordi robotterne kan være med til at fjerne nogle af de ensidigt belastende arbejdsfunktioner, der giver arbejdsskader.

Bliver vi overflødiggjort?

Robotterne er også marcheret ind på andre fagområder. Ifølge SCENARIO 5, der er Institut for Fremtidsforsknings magasin, vil mange fag blive overhalet af robotter. I en artikel i magasinet fremgår det, at i 2030 vil de fleste chauffører, læger, kirurger, spekulanter, indholdsredaktører, journalister, oversættere, turistguider og skolelærere (…) være helt eller delvist overflødiggjort af robotter, computere og smartphones. Som tidligere beskrevet i en artikel her på Jobindex er der desuden en fremtidsprognose, der lyder på, at 90 procent af al journalistik vil være robotfremstillet om 15 år.

LÆS OGSÅ: Bill Gates advarer: Robotter vil dræbe job i massevis

Det er ikke kun i forskellige arbejdsfunktioner, at robotterne arbejder – også når du skriver en jobansøgning til virksomhederne, kan den blive filtreret hos en søgerobot. Mette Knudsen, der er rådgivningschef i Djøf, mener, at det kan lyde dramatisk og skræmmende, at det er en ”robot”, der læser ens ansøgning igennem, men at der er behov for at afdramatisere:

”Man må forvente, at der i en moderne verden sker en elektronisk behandling. Der er fordele og ulemper både ved den elektroniske sortering og ved den menneskelige sortering. Hvis en person skal sidde og læse 1.000 ansøgninger igennem og har brugt hele dagen på det, så kan det godt være, at de sidste 500 ansøgninger bliver droppet, fordi vedkommende allerede har fundet mange gode ansøgere. Dér ville det måske være en fordel og måske være mere fair at blive valgt ud af en robot ud fra bestemte søgeord,” siger rådgivningschefen i Djøf.

Du kan læse hele artiklen her: Sådan slipper du igennem søgerobottens falkeøje

Læs også