Ny på arbejdsmarkedet – hvad nu?


Nyuddannet på arbejdsmarkedet

Når man som nyudklækket dimittend kommer ud i sit første job, vil man ofte have masser af forventninger om, hvad livet som nyansat vil indeholde. Man glæder sig måske til at få flere penge mellem hænderne og til at komme væk fra bøgerne. Men springet fra studenter- til arbejdsliv viser sig for mange at være hårdere, end de havde regnet med.

Line Palle Andersen
fraarbejdslivtilstudieliv.dk

Hvorfor hører vi aldrig om det første job?

Din A-kasse, din fagforening og sikkert mange andre er fulde af historier og gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du går arbejdsløs den første tid efter afleveret speciale. Og de kan fortælle stolpe op og ned om hende, der fik drømmejobbet, fordi hun fulgte A-kassens gode råd.

Men hvorfor hører vi aldrig om dem, der fik et job – ikke nødvendigvis drømmejobbet – og den første tid, hvor de skal finde sig til rette i en ny rolle med nye kollegaer? For mange kan det nemlig være svært at håndtere den nye identitet ’ansat’, som er meget forskellig fra livet som studerende.

Hvad nu?

Overgangen fra uddannelse til arbejde er for mange nyuddannede en svær proces, fordi dette skift både griber ind i deres dagligdag og i deres selvforståelse. De har ikke længere den tid og frihed, som de har været vant til fra studietiden, og de oplever pludselig, at arbejdet fylder hele hverdagen. Venner, familie og fritidsinteresser bliver et weekendfænomen. Og hvad er det egentlig, man foretager sig der på den nye arbejdsplads, hvor opgaverne kan være diffuse, og kollegaer og chefer har for travlt til at hjælpe?

"Jeg havde haft den der forestilling om, at når jeg blev færdig, så skulle jeg ud at redde verden, og så sad jeg bare der ved mit skrivebord. Hvad skulle jeg egentlig med mit liv?"
– kvindelig ingeniør fra bogen Fra studie til arbejdsliv, Frydenlund 2016.

For mange er det et chok at opdage, at drømmejobbet ikke er, som de havde forestillet sig, eller at det job, som de har gået og drømt om, måske slet ikke var det, de endte med at få. Samtidig kan de opleve, at de ikke altid tør være sig selv men i stedet må tage et ”professionelt jeg” på, når de går på arbejde.

Det at være ny på arbejdsmarkedet handler om at skabe sig en professionel identitet for derigennem at finde balancen mellem fritid og arbejde, interesser og evner.

"Man skal finde ud af, hvad man vil med sit arbejdsliv, og om det, man troede, man drømte om også stemmer overens med det, man oplever på arbejdsmarkedet. Drømmejobbet er nemlig ikke noget, man bare får men i højere grad noget, man selv skal skabe”, siger Line Palle Andersen, lektor på Professionshøjskolen Metropol.

4 bud på hvad du selv kan gøre

Line Palle Andersen og Helle Bach Riis har skrevet bogen Fra studie til arbejdsliv. De har bl.a. følgende bud på, hvad du selv kan gøre for at finde rytmen og falde til på din nye arbejdsplads:

1. Husk, at du udvikler dig hele tiden – også uden bøger!
Som studerende er du vant til at konsultere bøgerne men i takt med, at du får flere udfordrende arbejdsopgaver, vil du opdage, at du også udvikler dig uden bøger.

2. Hold ferie!
I dit første år på arbejdsmarkedet har du ikke optjent betalt ferie. Det kan dog alligevel være en god ide at holde ferie, hvis det har været et hårdt år – også selvom du selv skal betale.

3. Bed om feedback fra din leder!
Selvom du er usikker i starten, kan det være en god idé at bede din leder om feedback, når du leverer de første resultater. Vis, hvad du har lavet, og vær åben over for både kritik og ros.

4. Vær tålmodig!
Det kræver tålmodighed at finde sig til rette med et fuldtidsjob. Det tager tid at vende sig til nye opgaver og større ansvar, og langt de fleste vil i begyndelsen opleve at tvivle på sig selv og egne evner. Det kræver erfaring at blive mere selvsikker i det nye job – og det tager tid at få erfaring.

Læs mere om bogen her: frastudietilarbejdsliv.dk

Publiceret 2018-05-01


Seneste artikler

Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
At gå til jobsamtale er en kunst, men du bliver vurderet på en masse faktorer, som ikke har med dine svar eller kompetencer at gøre. Udover kropssprog består en stor del af udfaldet til din jobsamtale af, hvordan du ser ud.
Indrykket 1. juli på Øvrige stillinger
kvinde med cv
Sådan skriver du CV-profilteksten, der får dig til samtale
Ifølge Rekrutteringsanalysen 2017 læser 80 procent af arbejdsgiverne CV’et først og 83 procent læser profilteksten i CV’et. Så hvad skal du skrive for at blive læst og komme igennem nåleøjet? Kig med og få dos and dont’s til profilteksten.
Indrykket 1. juni på Øvrige stillinger
5 tips til lønforhandlingen
5 tips til lønforhandlingen
Kom med om på den anden side af forhandlingsbordet og få 5 tips til lønforhandlingen fra en leder, der har forhandlet løn mere end 250 gange.
Indrykket 1. marts på Øvrige stillinger
mennesker med tommelfinger op
Sådan bruger du evalueringer i din jobsøgning
Vi har netop lanceret en ny service, hvor medarbejdere kan vurdere deres arbejdsplads. For tiden er Jobindex det eneste sted i Danmark, hvor det kan lade sig gøre. Og netop viden om både det søde og det sure på en arbejdsplads kan du bruge til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.
Indrykket 1. februar på Øvrige stillinger
Miniguide til jobagent
Miniguide: Skab dig den bedste Jobagent
Jobagenten er en gratis service, hvor du hver morgen får tilsendt dugfriske jobannoncer – direkte i indbakken. Da du selv definerer hvilke job, du vil ha’ besked om, er du sikker på at få relevante jobannoncer. Samtidig kan du bruge tiden på noget andet, for Jobagenten gør søgearbejdet for dig.
Indrykket 1. januar på Øvrige stillinger
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.