ArbejdsmarkedetKarriereØvrigt

Ny forskning: Tag hensyn til me­d­ar­bej­de­re over 40

Omfattende undersøgelse peger på, at medarbejdere over 40 bør holde en 4-dages weekend, hvis de skal yde optimalt.

Er du over 40, bør du højst arbejde 25 timer om ugen – gerne fordelt på blot tre arbejdsdage. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse foretaget af forskere på University of Melbourne.

Studiet er baseret på analyser af 6.500 australske mænd og kvinder over 40. Og imens de 25 timers ugentlig arbejde styrker hjernens kognitive funktioner, så medfører en længere arbejdsuge stress, træthed, samt at du bliver dårligere til at løse dine opgaver.

Arbejdsgivere kan dermed med fordel overveje, om de får nok ud af at holde de +40-årige i en 37-timers arbejdsuge. For hvis effektiviteten ikke følger med, når klokken bliver over fire, så er der måske noget at hente for både virksomheden og den ansatte ved at tænke i en kortere uge.

Kaare Christensen, der er professor og centerleder ved Dansk Center for Aldringsforskning mener dog, at tolkningen af den australske undersøgelse ikke er helt ligetil.

”For det er ikke tilfældigt, om du arbejder nul timer, 25 timer eller over 40 timer. Det første og det sidste kunne være, fordi du er presset fysisk og/eller økonomisk. Og at arbejde 25 timer kunne være en indikator på ’styr på livet’. Så sammenhængen kan gå begge veje,” forklarer han.

Ifølge aldringsforskeren er der heller ikke nogen grund til at fokusere på 40-års-alderen som et særligt vendepunkt i livet. Vores evner, indlæring og stresstærskel ændrer sig kun langsomt og gradvist med årene.

”Det går jævnt ned ad bakke med mange ting fra midt i 30erne – fx hurtighed og max performance,” siger han.

Hensyn til livsfaser

Så hvad kan virksomhederne gøre for at skabe gode vilkår for medarbejdere over 40? Hos Finansforbundet, der flere gange er kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser, har man valgt at fokusere på de ansattes livsfaser. Virksomheden søger kort sagt at tilpasse arbejdet til den enkelte medarbejder, men alder er kun et af de aspekter, de tager højde for.

”En livsfase er en periode af livet, der skaber særlige behov for medarbejderne i forhold til arbejdspladsen. En fase kan gennemleves mange gange på forskellige måder eller vare hele livet, og de fleste faser er helt uafhængige af alder,” forklarer Finansforbundet på deres hjemmeside.

Orla Madsen, som er HR- og kulturansvarlig, uddyber, at målet er at udvikle arbejdsvilkår, som sikrer en sund balance mellem arbejde og privatliv.

”Man skal passe på med at knytte nogle behov og rettigheder op på medarbejdere uden at se på den enkelte. Alle 35-årige skal jo ikke behandles ens. De kan være i forskellige faser i forhold til, om de for eksempel har små børn, er single eller andet. I dag kan en 50-årig jo også indgå i en småbørnsfamilie, og vilkårene skal derfor tilpasses individet,” forklarer han.

Spørgsmålet er, om den australske undersøgelse kan være med til at skabe større forståelse for de livsfaser, medarbejderne gennemgår. Ifølge Karen Albertsen, som er arbejdsmiljøforsker hos Team Arbejdsliv, er virksomhederne ikke altid gode til at hjælpe deres ansatte med de udfordringer, de har.

”Jeg ser heldigvis mange steder, hvor arbejdsgivere udviser fleksibilitet i forhold til de medarbejdere, de har med at gøre. Men jeg kunne godt ønske mig et arbejdsmarked, der var mere mangfoldigt, og hvor der var plads til, at folk ikke blot skal præstere på topniveau hele tiden,” siger hun.

Ungt er ikke bedst

Selvom alderen gradvist indvirker på den indsats, du kan yde på jobbet, er det dog langt fra sikkert, at det dermed er hensigtsmæssigt at bygge en arbejdsplads op udelukkende med yngre profiler.

I den forbindelse mener blandt andre den amerikanske forfatter, Melissa Lee Phillips, at ældre medarbejdere generelt har flere styrker end svagheder – også sammenlignet med deres yngre kolleger.

I en artikel på den Amerikanske Psykologiforenings (APA) hjemmeside skriver hun, at midaldrende og ældre medarbejdere ofte er ofre for fordomme, samt at deres mangler og svagheder er blevet overdrevet både i den kollektive bevidsthed og fortælling om gruppen samt i en del videnskabelige undersøgelser.

”Den midaldrende hjerne er ikke blot en langsommere, sløvere udgave af den unge hjerne. Faktisk bibeholder den mange af evnerne fra ungdommen og tilegner sig endda nogle nye. Den voksne hjerne synes at være i stand til at reetablere sig selv og inkorporere årtiers erfaringer. For eksempel tyder forskning på, at det midaldrende sind er roligere, mindre neurotisk og bedre til at håndtere sociale relationer. Nogle midaldrende har endog forbedrede kognitive evner,” forklarer Melissa Lee Phillips på APAs hjemmeside.

Flere undersøgelser peger desuden på, at virksomheder med en mangfoldig medarbejderstab klarer sig bedre end deres konkurrenter. Så at dyrke dynamikken mellem kolleger af forskellige køn, alder og baggrund kan i sidste ende vise sig at være en god forretning.

Læs også