Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Naturfagssatsning påvirkede karaktergennemsnit markant
Af Ulla Oppermann Blankholm
Når man træder ind på Hornbæk Skole i Randers, fornemmer man godt, at naturfag ikke er et fag, der bliver gemt væk og har lavstatus blandt lærerne. Glasmontre med opstillinger af magneter og en hybridbil er nogle af de ting, der bringer det naturvidenskabelige område helt ind i elevernes hverdag, lige fra de møder om morgenen. Hornbæk Skole har deltaget i et tre-årigt projekt om natur, teknik og kultur for 1. til 6. klasse gennem et projekt ved navn NaTeKu-projektet, hvor en række folkeskoler i Randers, Herning, Silkeborg og Viborg har deltaget. Hver enkelt skole har dog selv planlagt, hvordan deres projekt har skullet forløbe. Projektet sluttede i foråret sidste år, og viceskolelederen på Hornbæk Skole kan nu sidde og se på et gennemsnit, der er steget fra 4,6 til 7,9, i fagene biologi, geografi og fysik/kemi blandt afgangseleverne. Han understreger dog, at gennemsnittet skal læses ud fra, at de ikke tager udgangspunkt i de samme elever, men afgangseleverne fra hvert år.
”For fem-seks år siden var der stor fokus på, at Danmark ikke præsterede så godt på naturfagsområdet – det var meget oppe i medierne, og politikerne fokuserede også på det. Der blev ydet støtte til uddannelse af naturfagslærere, og vi fik blandt andet uddannet to lærere i linjefagene natur- og teknik og biologi. Vi manglede simpelthen kompetencerne, men det fik vi og kom efterfølgende med i det her projekt,” siger Morten Lassen, der er viceskoleleder på Hornbæk Skole.
Der blev samlet en gruppe af lærere på skolen, som sammen med ledelsen udviklede ni udviklingsforløb inden for naturfagene.
Bedre udstyr
”Det var meget lokalt forankret, og vi satsede på såkaldte trial and error i de ni udviklingsforløb, hvor eleverne fik lov til at eksperimentere med naturfagene og deres muligheder,” fortæller Morten Lassen.
Gennem NaTeKu-projektet fik skolen midler til at købe udstyr for, så skolen for eksempel i dag har 12 mikroskoper – for seks år siden var skolen slet ikke i besiddelse af et mikroskop.
Morten Lassen mener, at styrkelsen af naturfagene og det store fokus fra ledelsens side på området har været med til at løfte hele kulturen inden for naturfagene.
”Vi taler naturfag over pausebordet, og det er lige så legalt at tale om et spændende projekt som at snakke om litteratur og humanistiske problemstillinger. Det er altid sjovt at se nogle undervisere svinge sig helt op over noget, som deres kollegaer ikke har så meget indsigt i.”
Han mener, at det store fokus fra ledelsens side har været altafgørende i forhold til, at projektet er blevet så stor en succes.
”Der er mange undersøgelser, der viser, at hvis man vil implementere kulturændringer, så er ledelsens opmærksomhed ofte afgørende. Det er vigtigt, at ledelsen følger det til dørs, så snart man finder ud af, hvilken vej man skal gå. Det er viden, som vi også vil have i baghovedet til de andre fag – om det er så er inden for de kreative områder eller dansk.”
Helt konkret mener viceskolelederen, at ledelsen sammen med nogle medarbejdere skal sætte sig ned og arbejde med området. Ledelsen skal desuden have opbakning fra lærernes side, for ellers kan det være rigtig svært at komme igennem med sine idéer.
”Dengang vi startede med NaTeKu-projektet, besluttede vi som skole, at vi ville være med i det og hørte lærerne, hvem der ville være med. Det er meget vigtigt, at projektet også er forankret i medarbejderne, for ellers kommer det ikke til at fungere.”
NaTeKu-projektet:
Er et tre-årigt projekt om Natur, Teknik og Kultur for 1. til 6. klasse. En række folkeskoler i Randers, Herning , Silkeborg og Viborg Kommuner har deltaget, og projektet har forskningstilknytning til Aalborg Universitet og er udviklet i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Projektet blev afsluttet i foråret 2010.
