Studiestarten nærmer sig, men familiens yngste har svært ved at finde en lejelejlighed, der matcher forventningerne om antal kvadratmeter og fornuftig leje. Ifølge en ny undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden Home er det dog ikke de unge selv, der presser på for at få mor og far på banen i forhold til forældrekøb af en studiebolig.
”Jeg havde en forventning om, at det ville være de kommende studerende – altså børnene – der ville række fingeren i vejret og bede forældrene overveje et arveforskud i form af et forældrekøb,” siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i Home.
Ifølge undersøgelsen er det i 61 procent af tilfældene forældrene, der har fået idéen til køb af en studielejlighed, og i kun 19 procent af tilfældene er det børnene. Resten mener, at de er lige gode om idéen. Undersøgelsen viser ifølge Mads Ellegaard desuden, at det, der vægter allerhøjest for forældrene er at kunne hjælpe et medlem af familien.
”Tidligere var der også en del snak om friværdi, og ønsket om at tjene penge på købet, men den tendens er dalende. I dag lægger man som forældre ikke helt så stor vægt på indtjeningspotentialet. Man ser det mere som en mulighed for at investere i livskvalitet,” siger kommunikationschefen, der understreger, at der dog stadig er en god økonomisk mulighed i et eventuelt forældrekøb.
Urbanisering en fordel
”Det skyldes primært, at vi ser en urbanisering, hvor særligt mange unge søger mod de store byer, og at lejlighederne i storbyerne dermed klarer sig relativt godt på markedet. I 2020 vil der bo op til 25 procent flere unge i 20’erne i de fire store byer,” siger Mads Ellegaard.
Han fortæller, at de unge ofte er ydmyge, fordi det kan virke som om, at de får en milliongave, men han mener mere, at det skal betragtes som, at de får en lejlighed til låns – til en aftalt husleje. Derefter ved de unge, hvor de har deres base i minimum de år, de skal læse. Desuden investerer nogle forældre med øje for, at deres børn – eventuelt flere på skift – kan bruge lejligheden, og at de selv senere vil flytte ind til lejligheden i byen, hvis den har en vis størrelse.
Kan det ikke være en ulempe for børnene, når de en gang selv skal ud på boligmarkedet, at det er deres forældre, der har investeret i boligen?
”Nej, for det gør, at de har mulighed for at finde ud af, hvad de selv skal investere i engang med tiden. De finder ud af, hvad fordelen er ved at eje i forhold til at leje. De bliver simpelthen klogere på området,” siger Mads Ellegaard.
Barnet har også den mulighed, at det på sigt kan købe lejligheden af forældrene til en fordelagtig pris – som hovedregel en pris, der ligger 15 procent under den offentlige vurdering. Den største fordel for forældrene er, at de sikrer deres børn en base, mener Home.
”I Aarhus hører man jo for eksempel hvert år om unge, der starter studietiden med at bo på campingplads, og andre der bliver snydt på lejemarkedet, så det er en del af oplevelsen, at man hjælper ens børn med at undgå det – og sikrer dem nogle ordentlige rammer, så de kan koncentrere sig 100 procent om studierne."
Ifølge Home er forældrekøb blevet et populært valg som studiebolig, og i nogle byer når andelen op på 30-50 procent af det samlede ejerlejlighedssalg.
Studerende, der lejer en lejlighed af sine forældre, er ifølge Home, stillet præcis som alle andre, der bor til leje. Det vil sige, at der er faste månedlige udgifter til husleje, el, vand og varme – og desuden er det muligt at søge om boligsikring på op til 15 procent af huslejen eksklusiv forbrug. Som forældre skal man betale renter, afdrag og andre driftsomkostninger – men til gengæld skulle man set over en længere årrække gerne spare op i en ejerbolig.
”Priserne på lejligheder går op og ned, men set over tid stiger prisen. Siden 2. Verdenskrig er ejerboliger i gennemsnit steget med en-to procent mere, end forbrugerpriserne generelt er steget. Så regnestykket ser som hovedregel fornuftigt ud, når en ejerbolig skal sælges igen,” lyder det fra Home.
