Dansk Journalistforbunds lønstatistik for freelancere taler sit eget tydelige sprog: Mændene giver rent indkomstmæssigt kvinderne baghjul. Statistikken dækker indkomståret 2014, og er ifølge Journalisten.dk udarbejdet i marts 2016 af virksomheden Kaas og Mulvad. Statistikken skelner mellem tre slags freelancere: Lønmodtagere, selvstændige og en blanding – de såkaldte ”kombinatører”.
For lønmodtagernes vedkommende tjener en gennemsnitlig mand ifølge statistikken 399.357 kroner om året, mens en kvinde tjener 345.986 kroner – en forskel fra kvinde til mand på 15 procent af kvindens indkomst.
For de selvstændige freelancere tjener mændene 324.982 kroner i gennemsnit, mens kvinderne tjener 269.957 kroner – 20 procent af kvindens indkomst. Forskellen er størst hos kombinatørerne, hvor mændene tjener 421.865 kroner – og kvinderne 327.305 kroner – en forskel på 29 procent.
Kvinderne arbejder oftere deltid
Ifølge faglig konsulent i Dansk Journalistforbund, Kirstine Baloti, skal årsagen findes i, at kvinderne oftere arbejder på deltid end mændene.
”Nu har jeg rådgivet på det her område i otte år. Jeg tror, jeg tre gange har haft en mand i røret, som sagde, at forretningen ikke kunne køre på fuldt blus, fordi han ”er den” derhjemme. Jeg har ikke tal på, hvor mange kvinder der har ringet og sagt det,” siger hun til Journalisten.dk.
Hun mener, at kvinderne dermed har sat sig i en sårbar position – ikke kun her og nu men også på sigt – fordi det kan være svært for deltids-freelancere at vende tilbage til fuldtidsarbejde – og fordi de kan mærke det på deres pension på sigt.
Sammenligner man to gennemsnitlige medlemmer – uanset køn - af Dansk Journalistforbund; en fastansat og en freelancer – så tjener det fastansatte medlem mindst 150.000 kroner mere om året end freelance medlemmet.
Freelancerne er ikke godt nok organiseret
Løngabet viser ifølge en anden artikel på Journalisten.dk, at det er på tide, at Dansk Journalistforbund gør en indsats for at organisere freelancerne. Det mener Jette Hvidtfeldt, der er freelancejournalist og tidligere kredsformand i Kreds 2:
”Vi har alt for få faste aftaler på området, og freelancerne er ikke godt nok organiseret. Det er ikke på freelanceområdet, de store kampe har stået for forbundet. Den statistik viser, at forbundsledelsen burde have gjort noget,” siger hun på Journalisten.dk, hvor Kirstine Baloti fra Dansk Journalistforbund dog ikke køber præmissen om, at lønstatistikkerne fører bevis for, at de fastansatte giver baghjul til freelancerne. Hendes største anke er ifølge artiklen, at der er forskel i arbejdstiden – og at den ikke fremgår af statistikken:
”Jeg rådgav en freelancer for nylig, som i hele 2014 omsatte for 40.000 kroner. Han havde kontaktet 15 kunder, levet af ingenting, næsten ingen timer haft, men han tæller i statistikken. Gæt, hvad sådan én gør ved gennemsnittet,” siger hun.
