Måske er løn noget af det allersidste i verden, du har lyst til at tale med din chef om i øjeblikket. I har et gnidningsfrit forhold og har fuldt fokus på de spændende, faglige opgaver på skrivebordet.
Det kan i nogle tilfælde virke betryggende at tænke på, at du langt fra er den eneste, der har det sådan. Ifølge lønforhandlingschef i Djøf, Helene Rafn, er der nemlig mange, som opfatter løn og lønforhandlinger som et stort tabu.
”Problemet er, at du sætter dig selv i en udfordrende situation, hvis du ikke løbende følger med lønudviklingen. Den ligger på flere procent årligt, og hvis du ikke får det, så står du ikke bare stille, så falder du lønmæssigt bagud,” siger Helene Rafn og tilføjer, at det også betyder noget i forhold til den generelle prisudvikling i samfundet – fordi du vil kunne købe mindre mængder rugbrød, mælk osv. for den løn, du får.
Hvis du kender betydningen af, at du ikke får taget dig sammen til at bede din chef om en lønforhandling, så kan det måske være det, der får sparket dig i retningen af chefen: Går du glip af en lønstigning på 1.000 kroner om måneden over 30 år, så vinker du samlet set farvel til 360.000 kroner.
Det er dig, der skal bede om lønforhandlingen
Ifølge Helene Rafn er det som udgangspunkt dit ansvar at bede om en lønforhandling, selv om det nogle steder foregår struktureret og for eksempel er en del af en MUS-samtale.
”Du skal i hvert fald være opmærksom på, at arbejdsgiveren sjældent kommer og prikker dig på skulderen for at bede om et møde, hvor I kan tale om løn. Sker det, vil der desuden også komme nogle meget store forventninger hos dig om en større lønforhøjelse. Derfor skal du selv bede om en snak om din løn,” understreger Helene Rafn, og det gælder også, hvis du er på vej på barselsorlov eller en anden form for orlov.
”Vi oplever mange, der er tilbageholdende med at bede om lønforhøjelse, når de er gravide, for så går de for eksempel til graviditetsundersøgelser og mener ikke, at de så kan kræve en lønforhøjelse. Men det er faktisk en fejl,” siger Helene Rafn og tilføjer:
”Vi ser rigtig mange, der i forbindelse med deres barsel, finder ud, at de vil skifte job i slutningen af orlovsperioden, og hvis de så ikke har fulgt med rent lønmæssigt, så er det svært at argumentere for en højere løn det nye sted. Får man en højere løn lige inden orloven, er der desuden større chancer for, at man føler sig anerkendt og har lyst til at komme tilbage til jobbet. På den måde gør man også arbejdsgiveren en tjeneste ved at bede om lønforhøjelse, inden man går på orlov. De vil jo generelt gerne fastholde deres medarbejdere.”
Helene Rafn mener også, at du kan tage det helt roligt i forhold til svaret fra din chef, hvis du spørger hende eller ham om en lønforhandling. Hun har aldrig hørt om en chef, der ikke ville tage en lønforhandling med medarbejderen, fordi det netop – som nævnt – også er i chefens interesse at have en tilfreds medarbejder.
