Lastbilchauffører kommer oftest til skade i på- og aflæsningssituationer



Vi hører ofte om højresvingsulykker, hvor lastbiler er involverede og gør stor skade – men lastbilchaufførerne selv kommer oftest til skade i på- og aflæsningssituationer.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Der er ekstra grund til at være opmærksom, når lastbilen skal på- og aflæsses, hvis man er lastbilchauffør, for det er ifølge en artikel på Videncenter for Arbejdsmiljø’s hjemmeside her, at chaufførerne oftest kommer til skade.

Et forskningsprojekt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø undersøgt, hvordan ledelse og medarbejdere i et stort dansk transportfirma opfatter risiko og sikkerhed, og resultaterne er ifølge antropolog og ph.d., Regine Grytnes således:

”Vores studie peger på, at selv om både lastbilchaufførerne og deres ledere opfatter dem som vanskellige at lede, fordi de arbejder så individuelt, så er chaufførerne altså ikke sig selv nok. Der foregår meget uformel informationsudveksling om arbejdet mellem kollegaerne, når de ringer til hinanden. De fortæller hinanden om trafikken på ruten eller giver tips om sikkerheden på et bestemt aflæsningssted,” siger hun på Arbejdsmiljoviden.dk – Videncenter for Arbejdsmiljø’s hjemmeside.

Ledelse har en vigtig informationsopgave

Undersøgelsen er foregået ved, at forskerne har fulgt 10 lastbilchauffører fra et stort transportfirma med to firmaadresser i Jylland og på Sjælland. I 14 dage blev deres arbejde observeret – og 19 ledere og medarbejdere blev interviewet til undersøgelsen. Studiet peger på, at netop informationsudvekslingen, der er nævnt ovenover, ikke nødvendigvis når de nye lastbilchauffører, der ikke har så stort et netværk, hvilket ifølge artiklen på Arbejdsmiljoviden.dk giver ledelsen en vigtig informationsopgave.

”Spørgeskemaresultater fra forskningsprojektet viser nemlig, at chaufførerne har større tillid til information fra ledelsen end information fra deres kollegaer. Og det er godt nyt for ledere af medarbejdere, der udfører alenearbejde,” lyder det i artiklen.

Til Transportmagasinet.dk har Regine Grytnes udtalt, at lederne i disse brancher formentlig har større mulighed for at påvirke deres medarbejderes arbejdskultur og sikkerhedsniveau, end de selv giver udtryk for.

”Det uformelle informationssystem kollegaerne imellem kunne måske efterlignes, så ledelsen tilbyder medarbejderne et informationssystem, der er up-to-date, og hvor chaufførerne kan indberette deres gode råd og oplysninger centralt – det kunne være i form af en telefonbesked, der derefter bliver tilgængelig for alle medarbejdere,” foreslår forskeren i artiklen.

Der mangler lastbilchauffører

Vigtigheden af at passe på sig selv som lastbilchauffør er formentlig afgørende for mange transportvirksomheder i Danmark i øjeblikket, fordi der mangler chauffører rundt om i landet. Ifølge Dekra Danmark, der blandt andet tilbyder AMU-uddannelser inden for transportsektoren, mangler Danmark i øjeblikket 2.500 lastbilchauffører – og derfor er der ifølge Dekras direktør Peter Laursen risiko for, at vognmænd importerer chauffører fra udlandet, lyder det i en skriftlig meddelelse, som Transporttidende har gengivet:

”Ifølge tal fra 3F og Dansk Industri mangler vi lige nu 2.500 chauffører i Danmark, til trods for at vi har 100.000 arbejdsløse. Sagen er jo, at varerne nok skal blive kørt ud. Men det er bare ærgerligt, hvis vognmændene må hente deres chauffører uden for Danmark i stedet for at bruge nogle af de ledige herhjemme,” siger Peter Laursen og fortsætter:

"Det er en perfekt storm. For det første har vi økonomisk vækst i Danmark, og det betyder, at varer skal flyttes fra A til B i lastbil. For det andet er der i øjeblikket gang i en masse offentlige anlægsarbejder: Broer, veje og supersygehuse, som alle kræver transport af byggematerialer. Og for det tredje er en hel del ældre chauffører nu ved at forlade arbejdsmarkedet, mens der ikke kommer så mange unge ind i faget,” siger han.

Publiceret 2016-10-01


Seneste artikler

Her har jeg muligheden for et godt liv
Her har jeg muligheden for et godt liv
Betonelement-producenten Contiga Tinglev har fastansat en flygtning fra Syrien, efter han har været i praktik.
Indrykket 1. december på Industri og håndværk
Har du arbejdet med asbest?
Du kan blive rigtig syg af at arbejde med asbest. Find ud af, hvilke symptomer du skal være opmærksom på.
Indrykket 1. november på Industri og håndværk
Arbejder du udenfor – så vær ekstra opmærksom på solens stråler
Hvis du arbejder udenfor, så er du ude i de timer, hvor solen er allerkraftigst. Derfor er det særligt vigtigt, at du beskytter dig mod solen.
Indrykket 1. september på Industri og håndværk
Sådan fastholder du medarbejderne i transportbranchen
Tre virksomheder i transportbranchen giver deres gode råd til, hvad man som ledelse skal gøre for at holde på medarbejderne.
Indrykket 1. august på Industri og håndværk
Japansk kampteknik har reduceret antallet af voldsepisoder i busserne
80 buschauffører fra de mest belastede linjer i København har været på kursus i den japanske kampteknik Aikido. Effekten er helt tydelig.
Indrykket 1. juli på Industri og håndværk
Annonce:
Jobindex Kurser
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.