Lærere begejstrede for ny læse-metode


Forsøg med læsning

Af Ulla Oppermann Blankholm

I Silkeborg arbejder en folkeskole og læreruddannelsen i byen sammen om et forskningsprojekt, der ikke kun har sit udspring i teoretiske bøger. Lærerne på skolen er begejstrede for en ny metode, hvor eleverne gerne skulle blive bedre til at læse.

En gruppe sprogforskere og lærere i Sydney i Australien gik i 1980’erne sammen og udviklede en pædagogik, fordi der var enorme problemer på nogle skoler i Sydneys forstæder. En stor procentdel af eleverne på skolerne havde engelsk som andetsprog, og de savnede en helt grundlæggende forståelse af, hvad sprog og tekster skal bruges til – og dermed kunne de ikke se nogen grund til at være til stede i klassen. Den nye metode fik navnet genrepædagogik og viste sig at give rigtig gode resultater, og efterfølgende har en lille svensk forstadsskole også taget metoden til sig med gode resultater. Metoden bliver nu også, som et af de få steder i landet, afprøvet på Sølystskolen i Silkeborg, som har 37 procent tosprogede elever. Det foregår i samarbejde med Læreruddannelsen i Silkeborg.

”Folkeskolen er i en del år blevet skoset for ikke at ville tage forskning ind i praksis, men her er vi stødt ind i en metode, som man har arbejdet en del år med i blandt andet Australien, som giver børnene et større udbytte af undervisningen. Vi bliver nødt til at prøve det af i en dansk sammenhæng for at se, om det også gælder her,” siger Claes Søndergaard Pedersen, der er leder på Sølystskolen.

Det var blandt andet aboriginere og andre indvandrere i Australien, som ikke havde sprogkoden til den kultur, de kom til, og det var det, der skabte de store problemer.

”På Sølystskolen er der også en stor kulturel mangfoldighed, og vi har en del børn, som heller ikke har den sprogkode, som anvendes i undervisningen. Det handler om at give børnene den kode, og så understøtte deres udvikling,” siger Claes Søndergaard Pedersen.

Stillads-bygning
Det er dog ikke kun elever med en anden kulturel baggrund end dansk, der kan få glæde af den nye læsemetode – metoden kan bruges til alle elever – på alle klassetrin. Tanken bag pædagogikken er kort fortalt, at man har fokus på det danske sprog i alle fag og ikke kun, når der står dansk på skoleskemaet. Det vil sige, at eleverne lærer at gribe instruerende tekster an i hjemkundskab og faktabokse i naturfag.

På Sølystskolen er der 14 lærere og desuden nogle lærerstuderende, der afprøver metoden.

”Jeg kan kun sige, at lærerne er begejstrede for metoden. Det er dog for tidligt at snakke om et udbytte for eleverne, fordi det er første år, vi bruger metoden. Det bliver vi nødt til se an over længere tid.”

Lederen af skolen i Silkeborg vil anbefale andre skoler i Danmark at arbejde med metoden. Hans vigtigste råd er dog, at man skal tage sig tid til at klæde medarbejderne godt på til det. På hans skole fremhæver han samarbejdet med seminariet i Silkeborg som helt essentielt.

”Man skal desuden passe på, at man ikke gør det alt for teoretisk og langhåret – og samtidig er der nogle ting, som man er nødt til at vide og ikke må springe over i teorien, inden man begiver sig i kast med den i praksis.”

Han fortæller, at man i genrepædagogikken taler om, at man bygger stilladser for børnene, så de nemmere lærer sproget – og at det samme skal gælde for lærerne, når de skal lære metoden.

Imponerende svensk resultat
Den føromtalte svenske skole tog genrepædagogikken til sig, fordi 50 procent af skolens 5. klasses elever ikke var i stand til at bestå den centralt stillede nationale prøve i læse- og skrivefærdigheder. Ifølge en artikel i Tidsskriftet Viden om Læsning fra september 2009 af Bodil Hedeboe, der er lektor på Stockholms Universitet, består mindst 90 procent af eleverne med svensk baggrund på landsplan den prøve. På den lille svenske skole havde 100 procent af eleverne en indvandrerbaggrund, og resultatet af at bruge den nye metode har været markant.

”Hvad kommer der så ud af det? I min analyse sammenlignede jeg en gruppe tekster skrevet af elever med svensk som modersmål med projektskolens resultater. Analysen viser, at eleverne i projektklasserne både i 3. klasse og 5. klasse nu faktisk når målene for den nationale test. På tidspunktet for min analyse bestod over 70 procent, og situationen i dag er, at eleverne nu er oppe på landets gennemsnitlige niveau, nemlig 90 procent,” fremgår det af lektorens artikel.