ArbejdsmarkedetØvrigt

Læger har elite-forældre

Fire ud af fem medicinstuderende kommer fra socialgruppe 1 eller 2, og det kan være et stort problem i forhold til patienter fra de lavere socialklasser.

Din socialklasse bestemmer, om du kan blive læge. En påstand, der skuer i de flestes ører, men som har vist sig at være i overensstemmelse med sandheden. Laura Toftegaard Pedersen, der er bachelor i sundhedsvidenskab, har sammen med to andre undersøgt de medicinstuderendes baggrund, og tallene taler deres eget sprog. 81 procent af de studerende på Københavns Universitet tilhørte socialgruppe 1 og 2 - i 1992 var det tal 69 procent.

”Det kan give problemer i forhold til deres patienter. Vi ved, at folk fra lavere sociale klasser er højere repræsenteret som patienter, og det kan være svært at forstå den verden, hvis man ikke kender den. Jeg betvivler ikke de studerendes faglighed, men hvis man for eksempel selv har oplevet arbejdsløshed i familien, så har man et andet forhold til den gruppe patienter,” siger Laura Toftegaard Pedersen.

Hun mener desuden, at den måde uddannelsen er tilrettelagt på, tiltrækker studerende fra højere socialgrupper.

”Uddannelsessystemet imødekommer den type af studerende, og det kan gøre det svært for studerende fra andre socialklasser.”

Se på optagelsessystemet
Laura Toftegaard Pedersen mener ikke, at de studerende som netop nu går målrettet efter at bære en hvid kittel efter studiet, skal kritiseres.

”Det er nogle mekanismer, der foregår mellem alle typer mennesker, og det er ikke noget, man kan lære. De studerende skal ikke tvinges til at have venner blandt de lavere socialklasser – det vil ikke fungere.”

På studiet undervises de medicinstuderende i social medicin og får lærdom om det aspekt også, men Laura Toftegaard Pedersen mener ikke, det kan modsvare, at man selv er vokset op i lavere socialklasser.

”Der er ikke sket en udvikling hen imod en mere lige fordeling af socialgrupper på medicinstudiet de seneste 15 år. Udsigterne til en ændring er altså meget dystre. Derfor bliver man nødt til at se nærmere på optagelsessystemet,” siger Laura Toftegaard Pedersen, der blandt andet mener, at man kunne udvide kvote 2 igen – lige som den har været tidligere.

I perioden fra 1992 til 2006-2007 er kvote 2-optaget faldet fra 47 procent til 28 procent, og det kan være forklaringen på det stigende antal studerende i en høj socialklasse.

På Københavns Universitet foregår optagelsen meget traditionelt, hvor man for eksempel på SDU har forskellige samtaler og prøver, og hvor man hele tiden udvikler optagelsessystemet. Men det er de færreste steder, det er sådan – ifølge Laura Toftegaard Pedersen.

For fint og svært
Ifølge Laura Toftegaard Pedersen er der lavet interviews med unge i det, der svarer til gymnasiet, og de har haft indtryk af, at medicinstudiet var et meget fint og meget svært studie, som så ikke var noget for dem.

”Medicinstudiet emmer af noget, der tilhører en højere sfære, og at det er lidt finere end andre studier. Det skal der gøres op med, så der kommer lige adgang til alle uddannelser – for alle.”

I flere andre lande gør samme tendens sig gældende, og USA, England og Canada er nogle af de lande, som også har medicinstudier med en overrepræsentation af børn fra eliten.

”Der er en klar overvægt af studerende med forældre med lange videregående uddannelser. I de pågældende lande foregår det selvfølgelig anderledes end i Danmark, fordi man skal betale for uddannelserne. Men tendensen er alligevel den samme, fordi det er mere skævt på medicinstudiet end på andre studier.”

Ifølge undersøgelsen på Københavns Universitet havde 17 procent mindst en forælder, der var uddannet læge, 7 procent har en bedsteforælder, der er læge – og 34 procent har andre læger i familien. Hvis man sammenligner med psykologi-studiet er det kun 4 procent, der har en forælder, der er psykolog.

Undersøgelsen:
Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i 2006-2007 blandt 446 studerende, hvoraf 71 procent er kvinder.

81 procent af de medicinstuderende kommer fra socialgruppe 1 eller 2. I 1992 kom 69 procent fra de to højeste grupper.

Mellem 1992 og 2006-2007 er kvote 2-optaget faldet fra 47 procent til gennemsnitligt 28 procent. I samme periode er der sket en ændring i socialgruppefordelingen i kvote 1 og 2.

17 procent af de medicinstuderende har mindst en forælder, der er læge.

Læs også