Kvinder i dansk politik anno 2015


Kvinder i dansk politik anno 2015

I år er det 100 år siden, at kvinder fik valgret i Danmark. Da de første fire kvinder blev valgt ind i Folketinget i 1918, opstod der et presserende problem: Christiansborg var helt uden dametoiletter!

Af Kikki Nellemann Lauritzen 2015, Jobindex A/S

I dag ser det noget anderledes ud. Med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen har kvinderne aldrig spillet en mere central rolle indenfor politik som nu. Men vil det blive ved med at være sådan? I forbindelse med valget den 18. juni 2015 kaster vi et blik på, hvor fremtrædende kvinder er i dansk politik.

40 procent i hvert parti

Tal fra Altingets kandidatdatabase og dr.dk viser, at det desværre stadig er mænd, som dominerer valget til Folketinget. Kun hver 3. folketingskandidat er kvinde, hvilket vil sige 31,3 procent ud af de 799 kandidater, der pr. 10. juni har registeret sig hos Altinget. Det har desværre været en tendens man har set ved flere tidligere valg.

Karen Sjørup, kønsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, mener, at der minimum bør være opstillet 40 procent kvinder i partierne for, at der kan opnås en nogenlunde ligestilling mellem kønnene. Det er kun Radikale Venstre, som lever op til det. Enhedslisten og Konservative deles om andenpladsen med 38 procent kvindelige kandidater, mens Alternativet og Kristendemokraterne deler bundplaceringen med blot 22 procent kvindelige kandidater.

Hvorfor er der færre kvinder i dansk politik?

Men hvorfor er det stadig mændene, der dominerer dansk politik? Det er der forskellige grunde til. Karina Kosiara-Pedersen, Lektor for Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, mener, at det for det første er fordi, mange kandidater rekrutteres internt i partierne. Her er der ofte flere mænd end kvinder, og det smitter af på, hvilke navne der kommer til at stå på stemmesedlerne. Forskning fra udlandet viser til gengæld, at kvinder ofte er mindre interesserede i at konkurrere end mænd. Kvinderne føler, de er mindre kompetente. Men når de så bliver bedt om at beskrive deres kompetencer, viser det sig ofte, at de alligevel har de samme kompetencer som mændene. Sidst, men ikke mindst, mener Karen Sjørup at kvinderne har for travl en hverdag og vil derfor ikke bruge tid på det politiske arbejde. Her mener hun, at mændene stadig står bedre, når det kommer til at prioritere tid udenfor hjemmet.

Problematisk, at der ikke er nok kvinder i politik

SF’s ligestillingsordfører Öslem Cekik mener, at det er et stort demokratisk problem, at der ikke sidder flere kvinder på Christiansborg. Af selvsamme årsag opfordrer hun også folk til at stemme på kvinder ved det kommende valg. Hun afviser blankt, at kvinder er mindre konkurrencemindede end mænd, når det kommer til at stille op. Hun mener, ligesom Karina Kosiara-Pedersen, at problemet er, at langt størstedelen af dem, der er aktive i politik, er hvide, midaldrende mænd, og de er gode til at vælge kandidater, der ligner dem selv. Det er en udfordring, for det betyder, at kvinder, unge og mange minoriteter er underrepræsenterede. Karen Sjørup mener desuden, at mindretallet af kvinder gør, at befolkningssammensætningen ikke er afspejlet i dansk politik; at det ville blive en bedre politik, hvis der var en større blanding af mænd og kvinder, for så kommer der flere aspekter med.

Skal man indføre kvoter?

Men er kvotesystemet vejen frem, ligesom man snakker om kvoter i bestyrelser? Flere partier har åbenbart brugt dem tidligere, men de fandt ud af, at de var for rigide, siger Karen Sjørup. Hun påpeger, at man skal respektere, at kandidaterne selv skal arbejde sig op igennem systemet. Hun mener derimod, at de fleste partier skal blive bedre til at finde kvinder, som vil stille op, og bedre til at tiltrække kvinder til ungdomspartierne.

Klaus Frandsen, som er landsformand for Radikale Venstre, understreger, at det er de lokale kommuner, som opstiller kandidaterne, og at landsforeningen ikke har haft noget med udvælgelsen at gøre. Men partiet har haft fokus på at få de lokale foreninger til at tale mere sammen for at sikre, at der er et godt udvalg af kandidater. Han mener, at den dialog kan have betydet, at de enkelte foreninger har haft fokus på, at der blev opstillet en mere mangfoldig skare af kandidater.

Kvinder skal være bedre til at hjælpe hinanden

Venstres ligestillingsordfører Fatma Øktem afviser brugen af kvindekvoter for at få flere kvinder ind på Christiansborg. Hun mener derimod, at mangel på ligestilling i dansk politik handler om, at kvindelige politikere skal blive bedre til at hjælpe andre kvinder, der vil ind i politik.

Ifølge hende er Christiansborg ikke et så mandsdomineret sted, som man siger. Det på trods af, at der på nuværende tidspunkt kun er 14 kvinder i Venstres 47-mands folketingsgruppe og ikke mere end 27 procent, som stiller op til valget. Hun mener desuden, at politik sagtens kan forenes med mange andre ting, hvilket kvindelige politikere blive bedre til at fortælle hinanden. Selvom Fatma Øktem gerne ser, at der kommer flere kvinder på Christiansborg, fastslår hun, at det at være kvinde ikke er en kompetence i sig selv. Hun mener i stedet, at det er vigtigt at holde debatten om kvinder og politik i gang.

Men klarer kvinder sig dårligere?

Tal viser, at selvom der er langt færre kvinder end mænd på stemmesedlen, er det ikke ensbetydende med, at de kvindelige kandidater klarer sig dårligt ved folketingsvalgene. Ser man på det forrige valg, hvor det også kun var hver tredje kandidat, som var kvinde, udgør de næsten 40 procent af det nuværende Folketing.

Om det er sidste runde med en kvindelig statsminister ved magten vides ikke. Jeg vil slutte af med et citat fra Statsministerens grundlovstale den 5. juni 2015:

”For præcis hundrede år siden gik over 12.000 kvinder i optog til Amalienborg for at markere den nye grundlov. De gik med værdighed og med stolthed. Men først og fremmest gik de med glæde. For en lang og sej kamp var slut. Ikke mellem mand og kvinde. Det var en kamp for frihed for alle.

[…]Ligestilling betyder ikke, at alle er ens. Ligestilling betyder ikke, at der skal være halv af hver i alle sammenhænge. Ligestilling betyder, at vi bruger alle talenter i vores samfund. Ligestilling betyder, at både kvinder og mænds livserfaringer bliver repræsenteret alle steder i det offentlige liv.”

Denne artikel er skrevet på baggrund af følgende kilder:
Thomsen, Per Bang: ’Kønsforsker: Pinligt med så få kvindelige kandidater’ dr.dk 28/4-2015
Thomsen, Per Bang: ’Kvinderne er i mindretal på stemmesedlen’ dr.dk 28/4-2015
Thomsen, Per Bang: ’V: Der er plads til flere kvinder på Borgen - hvis de altså vil’ dr.dk 28/4-2015
Gormsen, Cecilie: ’VALG: Færre kvinder stiller op til valget, og i alt skal 799 kandidater kæmpe om at komme i Folketinget 18. juni.’ 12/4-2015 www.socialdemokraterne.dk

Publiceret 2015-06-15


Seneste artikler

Kvinders karrierevalg knuser deres lederdrømme
Kvinders karrierevalg knuser deres lederdrømme
Flere kvinder skal have topposter. Det er der bred enighed om. Men kvinderne selv spænder ofte ben for deres eget lederpotentiale ved at vælge en karriere inden for HR, kommunikation eller marketing – langt fra virksomhedernes kerneforretning
Indrykket 18. juni 2014 på Kvinder I Ledelse
Flere kvinder indtager chefposterne i det offentlige
Flere kvinder indtager chefposterne i det offentlige
Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Jurist- og Økonom Forbund – Djøf – er andelen af kvindelige chefer i landets kommuner og regioner steget fra 32 procent i 2007 til 43 procent i 2013. Tendensen er den samme på de statslige arbejdspladser, men halter i de private virksomheder.

Indrykket 20. juni 2013 på Kvinder I Ledelse
Flere it-kvinder til tops
Flere it-kvinder til tops
I løbet af fem år er antallet af kvindelige topchefer i landets it-virksomheder fordoblet. Mens det i 2008 kun var fire procent af de administrerende direktører, der var kvinder, viser de helt nye tal fra IT-Branchen, at der nu er kvinder i spidsen for otte procent af landets it-virksomheder.
Indrykket 4. februar 2013 på Kvinder I Ledelse
Susanne Møller Espersen
Jeg har ubevidst skabt job efter job
Hun har egentlig aldrig rigtig tænkt over det: Susanne Møller Espersen har gennem hele sin karriere skabt sit eget job – det er dog ikke noget, hun har gjort bevidst. Hun har fulgt sit hjerte og skabt det, der var behov for.
Indrykket 1. oktober 2011 på Kvinder I Ledelse
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.