"Det gråmelerede guld"
- Hvorfor?
Mange seniorer føler sig aldersdiskriminerede og har en klar fornemmelse af, at de hele tiden bliver fravalgt, fordi de er for gamle. De bliver frustrerede og giver det danske erhvervsliv skylden for ikke at ville anvende deres arbejdskraft. Men er det mon hele sandheden?
Først og fremmest må man erkende, at ikke alt gråt guld er en ægte guldbarre for en arbejdsgiver. Denne befolkningsgruppe er - lige som alle andre aldersgrupper - sammensat af vidt forskellige mennesker med individuelle karakteristika og forskellige faglige og personlige kompetencer.
Det postuleres ofte - og med rette, at seniorerne burde have en stor fordel i form af en formentlig meget bredere erhvervskompetence og et langt arbejdsliv, hvor de har haft mulighed for at udvikle deres personlighed i en positiv retning. Men hvorfor har de så vanskeligt ved at finde et job?
Mange forskningsresultater om seniorer konkluderer, at grunden til at denne gruppe ikke formår at gøre sig positivt synlige på arbejdsmarkedet, ofte er seniorernes egne barrierer; det at de ikke selv tror på, at de er gode nok. Det smitter af på gruppens omverden og gør det meget vanskeligt at trænge igennem med det konstruktive budskab, at seniorerne er attraktive ressourcer og ikke bare grå, livstrætte individer, som er gået i stå og ikke har fulgt med udviklingen.
Samtidig har mange seniorer en alt for negativ holdning til arbejdsmarkedet ("De andre kan ikke få øje på mine kvalifikationer"). Måske en meget forståelig reaktion efter for mange afslag og nederlag. Men det kan hænge sammen med en for traditionel jobsøgningsproces og manglende forståelse for en ny jobsøgningsstrategi.
Gruppen af seniorer stiller i reglen mange krav til andre og for få til sig selv. Alt for mange har i begyndelsen urealistiske forestillinger om jobmulighederne, som uvægerligt må medføre nederlag. Derefter opgiver de og går i venteposition i håbet om, at udviklingen på arbejdsmarkedet bliver gunstigere. Resultatet er fortsat ledighed frem for en ændret strategi og taktik i jobjagten.
Det kræver en stor indsats at ændre på holdninger, der over en lang periode er blevet indarbejdet mentalt. De fleste mennesker har lige mange muligheder og barrierer - det er blot at vælge! Men man må selv påtage sig ansvaret for at påvirke omgivelserne, uanset om visse virksomheder kan have fordomme ved ansættelse af seniorer som en attraktiv ressource. Mit råd er at glemme disse virksomheder og opsøge de kulturer, hvor rummeligheden er til stede.
Ingen kan matche alle kulturer, hvilket er en af de store faldgruber, som kan være årsag til mange afslag under jobjagten. De virksomheder, som forstår at udnytte rummelighedsbegrebet i markedsføringen, vil altid være dem, der bedst forstår kunderne. Kundekredsen er i reglen også et bredt sammensat spekter af aldersgrupper. Hvorfor skal virksomhedens ansatte så absolut være mellem 28-35 år? Dette glemmer mange virksomheder og de ældre ansøgere selv at tage i betragtning, når der skal besættes stillinger.
Ja, alder kan være en barriere. Men mest for ansøgerne - unge som ældre. Vi hører det hver dag. Opgaven er at ændre holdninger og få mennesker til at se deres kompetencer som en styrke tilpasset de virksomhedskulturer, som matcher deres personprofil. Det drejer sig således ikke blot om at søge en isoleret jobfunktion, men om at søge der, hvor man kan assimileres i kulturen.
Et eksempel på en kendt faldgrube kunne være, når man indleder sin ansøgning med: "Jeg håber ikke, at min alder er et problem". Dermed har man allerede signaleret over for modtageren, at man selv har et problem i forhold til sin alder, og man vil med sikkerhed blive fravalgt. Mange ansøgere saboterer direkte deres egen jobsøgning ved at sætte alt for meget fokus på deres alder i ansøgninger.
Et andet eksempel på en faldgrube kan mærkeligt nok være den store erhvervserfaring. Mange føler sig forpligtet til at fortælle absolut alt, hvad man har bedrevet gennem et helt liv - og det fylder! Tænk på den stakkels modtager, som sidder i en personalefunktion og skal læse blot 20 ansøgninger. Igen har man i sin iver efter at gøre det så godt som muligt sørget for at blive fravalgt.
Det er langt mere interessant at fortælle virksomheden, hvad man kan udrette for dem i fremtiden, og hvordan man kan matche teamet - i stedet for at bruge sin energi på at fortælle, hvad man har udrettet hidtil over mange sider. Husk på, at den erhvervsmæssige baggrund kun har historisk interesse, med mindre erfaringen kan relateres til noget målrettet i forhold til det job, man søger.
Husk altid at undersøge virksomhedskulturen, inden du sender en
ansøgning!
Virksomhedskultur er et fremmedord for mange. Virksomhedens kultur er
historie, de uskrevne regler, tonen der hersker på arbejdspladsen,
påklædning, rammer, alder, moral og etik, m.m. Men meget få bruger tid på at
undersøge disse kulturmønstre nærmere. Det eneste man fokuserer på i sin
jobsøgning er, om man kan matche jobprofilens krav til erfaring og
personlighed.
Brug mere energi på at undersøge, om du overhovedet passer ind i kulturen på den arbejdsplads, du overvejer at søge arbejde i. Som senior får man formentlig ikke meget ud af at søge job i virksomheder, der har mange ældre ansat. De vil typisk søge andre aldersgrupper for at matche deres kundemarkeder og sende signaler til markedet om, at de er rummelige (afspejler samfundet).
Derfor spilder man tiden med at søge job de forkerte steder. Det handler om at finde et sted, hvor det er i orden at være senior. Men det forudsætter, at den enkelte gør sig synlig og kan argumentere for sin sag.
Hvor mange har for eksempel søgt job i en ung kultur og fortalt lederen, at de netop har behov for en ældre dynamo for at matche deres kundemarkeder - meget få! Og sådan kunne jeg blive ved. Det handler om kreativitet og fantasi for at finde åbningerne.
Gode råd er nødvendige
Som opsagt eller ledig i aldersgruppen "det grå guld" kan det umiddelbart
være vanskeligt at finde tilbage på arbejdsmarkedet, når man står alene og
forsøger sig som sin egen rådgiver. Til gengæld kan det som oftest lade sig
gøre gennem en objektiv og professionel karriererådgivning. Denne form for
rådgivning kaldes også genplacering eller det amerikanske "outplacement".
Denne ydelse tilbydes opsagte i en virksomhed, som har valgt at tilbyde
genplacering til medarbejdere, som de af forskellige årsager er blevet
nødsaget til at afskedige.
Er man ikke så heldig at være ansat i en virksomhed, der har implementeret en personalepolitik, som dækker opsigelsessituationer med en genplaceringsydelse hos en karriererådgiver, er det vigtigt at bevare motivationen og troen på, at det kan lade sig gøre at skaffe sig et nyt job. Dette gælder, uanset om man tilhører det grå guld, nydanskerne, de langtidsledige, unge uden erfaring, overvægtige, kvinder der ikke kan få lederjob, enlige kvinder med børn, eller sjællændere, der ikke kan få arbejde i Jylland.
Fordomme og barrierer er der nok af. Vær realistisk og målrettet. Husk, at du naturligvis skal matche jobprofilen nogenlunde fagligt, men at det personlige er mindst lige så vigtigt.
Det handler om at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne - at smelte gråt guld om til hvidguld!
