Jobsøgningsnetværk


Jobsøgningsnetværk
Powerjobsøgerne er en non profit netværksgruppe, der gratis tilbyder virksomheder at finde kandidater til ledige stillinger. Vores mål er at 90 % kommer til samtale inden for 3 måneder og hele 70 % i arbejde inden for 6 måneder.

POWERJOBSØGERNE

Netværksgruppen består af jobsøgere selv – som er samlet som organisation for at hjælpe hinanden i job. Gruppen er opsøgende i egne netværkskredse og i virksomhedsnetværket, vi hele tiden bygger større. Kort fortalt er den centrale idé, at jobsøgere tager det at søge job som et arbejde, de laver fælles markedsføring, events for virksomheder og jobsøgere, mødebookinger i virksomheder og i erhvervsnetværk og hjælper med at finde kandidater til de virksomheder de samarbejder med.

Vi samarbejder med flere kommuner og A-kasser og har forskellige sponsorer bl.a. Jobindex.

Af afdelinger har vi: Frederiksberg, Ballerup, Rødovre, Sorø og Køge, samt et A-Powerteam hos FTF-A på Bryggen.

Sammen skaber vi jobsøgningsglæde – kom til et af vores informationsmøder og hør om vores netværk.

Læs mere om os på www.powerjobsøgerne.dk eller følg vores side på Facebook og Linkedin grupper.

Powerjobsøgerne har også været inspiration til Powerjob Midtjylland, der fungerer som et selvstændigt jobsøgningsnetværk uafhængigt af Powerjobsøgerne.






Senior Erhverv

Senior Erhverv

Senior Erhverv er et netværk for jobsøgende over 50 år.  De jobsøgende støtter og hjælper hinanden med at komme tilbage på arbejdsmarkedet via medlemskab af et af de 23 selvstændige Senior Erhverv netværk rundt omkring i landet. Der er omkring 1.800 medlemmer på landsplan der gennem aktiviteter hjælper med at skaffe job til hinanden, bl.a. ved virksomhedsbesøg, cv-sparring og meget andet. 

Læs mere på bl.a. SeniorErhvervDanmark.dk, SEHovedstaden.net (København), SEAa.dk (Århus), SeniorErhverv Nordjylland (Aalborg), Ledergruppen Fyn (Odense), Esbjerg SeniorErhverv (Esbjerg), SeniorErhverv Trekanten (Kolding), Senior 50 (Aabenraa), SeniorErhverv Svendborg (Svendborg), SeniorErhverv Sydsjælland (Næstved) og SeniorErhverv Nordsjælland (Helsinge).






Aktive Ingeniører

Aktive Ingeniører

Aktive Ingeniører består af et netværk af særdeles dynamiske ingeniører, som arbejder meget aktivt for at finde og skabe jobmuligheder for sine medlemmer.

AI er en klokkeren succes, som har mere end 10 års erfaring med at få sine over 500 medlemmer i gang med et job og rent faktisk er AI så stor en succes, at det ind imellem er svært at drive sin relativt lille organisation. Derfor, kig på AI's website - www.aktiveing.dk - og mød op til AI's ugentlige møder fredag kl. 12.30 og kom nærmere et job.

AI er meget aktive og er medarrangør af i Fest-for-fyrede og er desuden med i DSE på DTU, hvor vi har kontakt med mange af de studerende i deres studieforløb, således at vi er klar til at hjælpe med job, når studiet er slut.