Jobsamtalen er godt i gang. Du kom fint fra land, hvis du selv skal sige det.
Eller gjorde du.
Måske sidder du i virkeligheden blot og remser dit CV op.
Og din kommende chef bliver mere og mere fjern i blikket, mens du gentager informationer, hun allerede har liggende på bordet foran sig.
I et forsøg på at få dig tilbage på sporet, spørger hun:
”Beskriv en konkret succes, eller et resultat du har opnået, som du er stolt af.”
Din hals bliver tør og din mundvig sitrer.
Du leder febrilsk efter et eksempel.
Men din hjerne er fuld af viden om virksomheden, deres produkter, deres historie.
Og du kan uden problemer gengive deres værdier, regnskaber og visioner for 2017.
Du kan endda sludre med om chefens kærlighed til stangtennis – som du tidligere på ugen researchede dig frem til via Facebook.
Men du har glemt at researche dig selv.
Glemt at tænke over, hvordan du helt konkret har vist dine evner, og hvilke historier fra dit liv, der bedst illustrerer dit talent, dit drive og dit potentiale.
Efter nogle sekunders pinlig stilhed får du styr på den spjættende mundvig og forsøger dig med:
”Altså, jeg har mange eksempler på succeser. Der er virkelig mange, så det er sådan set lidt svært at fremhæve et.”
Men chefen giver ikke op, og fortsætter:
”Men kan du ikke nævne det seneste eksempel på et godt resultat, du har opnået?”
Før du når at stoppe det, samler din hjerne bolden op, og du hører din mund sige:
”Jo altså, her forleden da vi skulle have onsdagskage på mit nuværende job. Da kom vi til at tale om, at kaffen var blevet dårligere på det sidste. Så jeg gik ned og klagede til min leder, og han sagde, at han ville undersøge sagen. Og et par dage efter blev maskinen serviceret, og kaffen er bedre nu. Så der kan man vel godt sige, at jeg gjorde en forskel.”
Personerne overfor dig nikker anerkendende.
Men du kan godt høre, hvor dumt det lød, og du leder febrilsk efter en måde at redde historien på, eller spinne den i en anden retning eller…
”Har du nogle spørgsmål til os,” afbryder chefen.
Og det har du. Men lige nu er de væk, og du roder i stedet rundt efter en morale i din kaffeanekdote, hvilket gør, at du modstræbende må ryste på hovedet til spørgsmålet.
”Tak for i dag,” fortsætter hun. ”Vi vender tilbage, når vi er færdige med de resterende samtaler.”
På vej ud af døren husker du historien, om dengang da du lukkede en stor aftale med en nøglekunde. Du husker også, da du vandt prisen som årets kollega og dengang, du effektiviserede arbejdsgange og blev nævnt i personalebladet.
Men døren er allerede lukket bag dig. Og sammen med dit CV og din ansøgning er din improviserede kaffefortælling nu med til at definere dig, når chefen og HR skal votere.
Senere samme uge får du et høfligt afslag sendt til din e-mail. Og samme dag går du i gang med at udarbejde en bruttoliste over de resultater, du har opnået i dit arbejdsliv, så du er klædt bedre på til jobsamtaler i fremtiden.
