Jobmesse på Københavns Rådhus


Alt optaget, vi beklager

Jobmesse på Københavns Rådhus d. 22. januar

Kom ind i Rådhussalen og mød virksomheder, der konkret står og mangler nye medarbejdere. Alle jobsøgere er velkomne, og der er gratis entre. Kom ind forbi – og gå måske hjem med en ny jobmulighed.
Messen er åben mellem 9.00 og 15.00, og klokken 10.00 er der officiel velkomsttale.

Tilmelding

Eftersom det er en messe, kan du komme forbi og være der så længe som det passer dig. Der er begrænset antal pladser, og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Så tilmeld dig allerede i dag.

Tilmeld dig her

Vi glæder os til at hilse på dig.


Med venlig hilsen
Jobindex, Jobcenter København og StepStone
samt Powerjobsøgerne, GetAHead, Senior Erhverv og Aktive Ingeniører

Program

Messen er åben mellem kl. 9.00 - 15.00, og der er officiel velkomsttale samt introduktion af dagen kl. 10. I løbet af dagen har du mulighed for at møde omkring 30 forskellige virksomheder, som har et aktuelt rekrutteringsbehov. Kom ind og tag en snak med udstillerne for at finde ud af, om de har et konkret job til dig. Måske kan du gå hjem med en ny jobmulighed. Sideløbende er der workshops og CV-rådgivning, hvor du kan få inspiration til din jobsøgningsproces.

Workshop

Du har også mulighed for at tilmelde dig én af tre workshops, som hver kan rumme 80 deltagere. Alle tre workshops foregår i stuen i ”Hovedkassen” og er gratis at deltage i.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet nedenfor. Vi henstiller til, at du kommer, når du har tilmeldt dig. Ellers tager du pladsen fra anden.

10.30-11.30
”Drømmejobbet eller drømmen om et job” v/ Heidi Drøscher
Hør, hvordan du vender udviklingen og får troen på dig selv og dine muligheder tilbage, så du får succes med din jobsøgning.
Du tilmelder dig Heidis oplæg her
12.00-13.00
”Sådan får du mig til at blomstre!” v/ Thomas Skelbo
Er du bevidst om dine unikke vækstbetingelser, og tager du ansvaret for din egen udvikling, så du kan komme til at blomstre? Hvilke betingelser har du behov for, for at du kan blomstre som menneske? Og hvad har andre brug for?
Du tilmelder dig Thomas oplæg her
13.30-14.30
”Lad dit udtryk gøre indtryk og sæt aftryk” v/ Karin Krogh
Få power på dit personlige udtryk – lær præsentationsteknikker, der virker!
Du tilmelder dig Karins oplæg her

CV-rådgivning

Du kan tilmelde dig 20 minutters personlig CV-tjek ved en af de 12 erfarne konsulenter, der står klar på dagen.

Tilmelding sker ved ankomsten efter først-til-mølle-princippet. Hver hele time åbner vi op for den kommende times tider. Husk at medbringe dit CV på dagen.

Tid og sted

Torsdag d. 22. januar 2015 kl. 9-15

Københavns Rådhus
Rådhuspladsen 1
1550 København V

Arrangører, sponsorer og samarbejdspartnere