Marts 2006: En million job senere

af journalist Jens Herman Iversen

Hvem kunne have forestillet sig, da Kaare Danielsen i 1995 sad i nattetimerne i Los Angeles og rodede med det nye, fascinerende, dragende og endnu helt jomfruelige internet, at han ville skabe en hjemmeside, som et årti senere havde præsenteret danskerne for over en million nye jobtilbud?

Jo, det kunne måske Kaare Danielsen selv, for han var udmærket klar over, at internettet var et fænomen, som ville ændre vores hverdag helt fundamentalt.

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville lave et firma, og at der er nogle ganske få tidspunkter, når der sker et skift i teknologien, hvor det kan lade sig gøre at lave firmaer, der vokser sig rimelig store. Da jeg opdagede internettet, var jeg klar over, at det var sådan et tidspunkt,” fortæller Kaare Danielsen.

I de ti år, som er gået, siden Kaare Danielsen i februar 1996 lagde den allerførste udgave af Jobindex på nettet, er der sket utrolig meget. Men faktisk er det hele i høj grad gået, som han selv regnede med dengang. Han havde forudset, at der ville blive et gevaldigt hundeslagsmål om jobannoncemarkedet mellem de gamle aviser og en gruppe nye internetvirksomheder, og at antallet af udfordrere gradvist ville blive skåret ned. Det holdt stik, og i dag er der fire store spillere tilbage. To jobdatabaser med rod i avisverdenen – Jobzonen og OFiR – står tilbage mod to virksomheder, som opstod på internettet – StepStone og Jobindex. Jo, det er gået, som Kaare Danielsen troede. Med én lille undtagelse: dot.com-bølgen.

”Den udvikling, som jeg troede ville tage fem år, har så taget ti år. For der kom jo lige sådan et dot.com-boom og et dot.com-crash i mellemtiden,” griner han og fortsætter:

”Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forudset dot.com-boomet og al den kapital, der kom ind. Og jeg havde heller ikke forudset, at det forsvandt igen. Men nu er vi faktisk i den situation, som jeg har regnet med fra starten.”

Der er sket en masse i Jobindex, siden dengang Internet blev skrevet med stort I, og et 56K modem var en fartdjævel af en internetforbindelse.

Jobindex har i hovedparten af tiden været Danmarks største jobdatabase og fastholder tronen i dag med ca. 50 procent flere unikke besøgende end nærmeste forfølger, og flere sidevisninger end de nærmeste konkurrenter tilsammen.

Men tallene er unægtelig vokset lidt, siden dengang i starten hvor den magiske grænse var 100 brugere om dagen: I skrivende stund kan Jobindex byde på knap 14.000 jobannoncer, og hjemmesiden har knap 500.000 unikke brugere og omkring 10 millioner sidevisninger om måneden. Alt i alt har mere end en million forskellige jobannoncer været indrykket på Jobindex de sidste ti år.

Det har i sagens natur også betydet, at der er sket en hel del på medarbejderfronten. Jobindex har i dag 37 medarbejdere og er i færd med at ansætte yderligere 8 nye medarbejdere, har netop ansat en vicedirektør, Henrik Christensen, og er i det hele taget så småt begyndt at indføre det service- og stabsapparat, som man har i større foretagender.

”Vi er kort sagt ved at blive en stor – eller i hvert fald mellemstor – virksomhed. Vi går fra at være en iværksættervirksomhed til at være en ’rigtig’ virksomhed med administrative strukturer og systemer. Men jeg synes, at vi har kunnet bevare følelsen af at være et lille firma med loyale medarbejdere, og der er ingen tvivl om, at det er vores loyale medarbejdere, der er hemmeligheden bag vores succes,” siger Kaare Danielsen.

En ting, som formentlig – og forhåbentlig – ikke ændrer sig, er, at Jobindex altid har været et sted, hvor man kan mærke og se, at der sker noget. At her er en virksomhed, der bevæger sig.

I 1999 blev lokalerne på Jobindex’ forrige adresse, Vodroffsvej 40 på Frederiksberg,  i bogen ”Den digitale frontløber” eksempelvis beskrevet således:

Job-Index er som landets førende jobbørs på internettet et af de meget få danske websites, der kører med overskud.

Selvom det ikke ved første øjekast ser sådan ud, når man besøger virksomheden.

Hos Job-Index er det nemlig sin sag at finde ind. Her er ingen store skilte, og først efter længere tids søgen finder man et lille diskret dørskilt, der viser, at man er det rigtige sted.

Oppe på første sal, hvor Job-Index hører hjemme, er der umiddelbart heller intet, der tyder på, at man befinder sig på hjemstedet for et af Danmarks mest succesfulde websites. Man træder ind i en gang, der leder tankerne imod en tom kollegiegang - bare vægge, mange døre, intet tegn på liv. Eneste udsmykning på de vægge, som måske nok kunne trænge til en ny gang maling, er en masse huller fra den forrige beboers søm og skruer og så en halv snes printerudskifter. Det er tydeligt, at de, som bor her, enten lige er flyttet ind eller er på vej til at flytte ud, og i tilfældet Job-Index er begge dele rigtigt.

Job-Index flyttede ind i december 1998, og Kaare Danielsen regner med, at pladsmangel vil tvinge firmaet til at skifte adresse igen til december i år. Det vil så blive den sjette adresse i virksomhedens historie, som foreløbig kun er godt tre år lang. 

Printerudskrifterne på væggen i gangen giver svaret på, hvorfor det er nødvendigt at flytte så tit. De stejlt opadgående kurver fortæller historien om en virksomhed i stærk vækst. Omsætningen, som Kaare Danielsen ikke vil ud med, blev tidoblet i 1997 og femdoblet i 1998.

Når man kommer ind bag dørene i den kollegieagtige gang bliver miljøet helt anderledes og professionelt. Det er ikke det klassiske IT-nørd landskab med rod og colaflasker overalt, der møder en. Tværtimod minder de velindrettede kontorer langt mere om noget, man ville se i en bank.

Her får man en fornemmelse af en virksomhed, som er dybt professionel omkring hvad den laver, men som ikke har de strømlinede rammer, der præger en ”sat” virksomhed. En fornemmelse af fremdrift og struktureret kaos.

Den fornemmelse holder stadig stik, og sådan skal det være.

At der står flyttekasser fremme, og at man til enhver tid har udsigt til minimum fem-seks colaflasker, viser nemlig, at Jobindex efter 10 år – hvilket er evigheder i internetbranchen – stadig er ung, og at entreprenørånden fra dot.com-tiden lever endnu.

Brudstykket ovenfor samt betydelige elementer af den første del af teksten er med venlig tilladelse fra Børsens Forlag hentet fra bogen ”Den digitale frontløber”. Bogen er udgivet i 1999 på www.borsensforlag.dk. Både teksten fra bogen og  denne artikel  er skrevet af journalist Jens Herman Iversen.