Jobglædeundersøgelse af it-jobmarkedet

Vi har netop udsendt den første samlede jobglædeundersøgelse på it-jobmarkedet, som med al tydelighed viser, at it-specialister ikke ved hvad virksomhederne kan tilbyde dem som arbejdsplads. Det er et stort problem når du som virksomhed skal ud og rekruttere i en faggruppe, der er blandt de mest eftertragtede på det danske arbejdsmarked, og hvor der er hård konkurrence om kandidater til ledige stillinger.

Kandidaterne er i høj grad i tvivl om hvad den enkelte virksomhed tilbyder i forhold til samarbejdskultur, god løn, spændende og udfordrende arbejdsopgaver, et rimeligt forhold mellem arbejde og fritid – samt om ledelsen er kompetent. Dette bør gøre ovenstående til et klart fokusområde ude omkring i virksomhederne, og i HR-afdelingerne i særdeleshed, hvis man fortsat vil være i stand til at tiltrække de dygtigste medarbejdere.

Selve undersøgelsen er et samarbejde mellem Jobindex og it-jobbank. Den er gennemført oktober 2018 og giver et unikt indblik i, hvilke faktorer it-specialister på det danske arbejdsmarked lægger vægt på i deres valg af arbejdsplads.


Publiceret 2018-10-25


Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.