13.882 personer har stemt: I disse it-virksomheder vil vi helst arbejde


i disse virksomheder vil vi helst arbejde

Tech-virksomhederne er de mest attraktive arbejdspladser af alle - og der er hård kamp om arbejdstagerne blandt selskaber som Microsoft, Google og Apple

Kim Stensdal
ComputerWorld


Det kan godt være, at Microsoft for nogle år siden fremstod noget slidt og forældet som selskab, men over de seneste år har Microsoft med Satya Nadella ved roret formået at gøre et seriøst comeback.

I dag er Microsoft derfor også et ekstremt attraktivt sted at arbejde - og Microsoft kan også sagtens bide skeer med langt yngre it-virksomheder som eksempelvis Alphabet (Google).

Det er konklusion i en ny undersøgelse fra Surveymonkey/Fortune, hvor 13.882 personer i USA er blevet bedt om at svare på spørgsmål om, hvor de helst vil arbejde.

Respondenterne har svaret på spørgsmål om virksomhederne på Fortune 500-listen, og den inkluderer både virksomheder fra it-branchen og mange andre brancher. It-selskaberne klarer sig dog vanen tro godt i undersøgelsen.

Læs også: Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet

Disse arbejdspladser hitter

Når Surveymonkey spørger amerikanerne over 35 år, hvor de helst vil arbejde, er syv af de 10 mest attraktive virksomheder således it-virksomheder.

Her kommer Alphabet ind på førstepladsen, mens Microsoft og Apple nupper de næste to pladser.

Når samme spørgsmål rettes til de såkaldte millennials, så er det faktisk Microsoft, der kommer ind på førstepladsen, mens Walt Disney Company nupper andenpladsen.

Her er HP at finde på tredjepladsen, og Alphabet og Apple ligger på henholdsvis plads nummer fire og fem.

Surveymonkey-undersøgelsen viser også, at Microsoft er det mest populære sted at arbejde for mændene, mens kvinderne foretrækker Walt Disney Company - hos den sidste gruppe er Alphabet den mest attraktive it-arbejdsplads.

“Dataanalysen viser, at både mænd og kvinder, og millennial og ikke-millennial respondenter (35+) vil være mest interesserede i at arbejde for tech-virksomheder."

"Microsoft, Alphabet (Google), Apple, Intel og Amazon optræder konsekvent i top 10 på tværs af alle grupper af respondenter,” skriver Surveymonkey.

Her er alle resultaterne fra Suveymonkey/Fortune-undersøgelsen:

Top 10 virksomheder

Læs også: Dansk it-virksomhed i ansættelsesboom: Ansætter 90 nye medarbejdere og skriger på endnu flere

Publiceret 2017-09-11


Seneste artikler

7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
Hvis du ved lønforhandlingen ikke får dit forventede beløb forhandlet hjem, kan du forhandle om andre ting. Her lister vi de mest gængse ting, ledere bliver mødt med.
Indrykket 15. januar på Informationsteknologi
Systematics logo
Systematic vokser så meget, at hele Aarhus kan mærke det: "Vi vil gerne have, at Aarhus bliver en it-hovedstad"
Systematics kæmpesucces kan mærkes i hele Aarhus. "Nogle vil kalde det et lokomotiv eller ligefrem en vækstmotor. Det betyder, at man kan uddanne sig og få arbejde som softwareprogrammør og så stadig blive i Aarhus," lyder det fra Smilets By.
Indrykket 8. januar på Informationsteknologi
5 tips til lønforhandlingen
5 tips til lønforhandlingen
Kom med om på den anden side af forhandlingsbordet og få 5 tips til lønforhandlingen fra en leder, der har forhandlet løn mere end 250 gange.
Indrykket 1. januar på Informationsteknologi
Miniguide til jobagent
Miniguide: Skab dig den bedste Jobagent
Jobagenten er en gratis service, hvor du hver morgen får tilsendt dugfriske jobannoncer – direkte i indbakken. Da du selv definerer hvilke job, du vil ha’ besked om, er du sikker på at få relevante jobannoncer. Samtidig kan du bruge tiden på noget andet, for Jobagenten gør søgearbejdet for dig.
Indrykket 25. december 2017 på Informationsteknologi
it-komet ComputerWorld
Her er den danske it-branches største komet: Har 10-doblet bundlinien på blot fire år
Årets it-komet: Efter flere forsøg med supersælgere i spidse sko og leaset Mercedes valgte It-afdelingen at fokusere på de eksisterende kunder. Fire år senere er bundlinjen tidoblet. Derfor er It-afdelingen Årets it-komet.
Indrykket 18. december 2017 på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.