Ingeniører føler sig ikke jobmæssigt udfordret af kunstig intelligens

Kunstig intelligens vil overtage en stor del af de job, vi kender i dag. De fleste ingeniører regner dog ikke med, at deres job vil blive påvirket.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation

Ingeniører frygter ikke, at deres job er truet af den kunstige intelligens’ indtog på arbejdsmarkedet. Det fremgår af en rapport, der er udarbejdet af Teknologisk Institut for Ingeniørforeningen IDA. Halvdelen af ingeniørerne – 50,7 procent – mener ifølge undersøgelsen ikke, at udviklingen i kunstig intelligens vil have hverken positiv eller negativ betydning for dem. Hver tredje – 34,9 procent – tror, at kunstig intelligens med stor eller en vis sandsynlighed vil medføre øgede job- og karrieremuligheder.

Med de svar adskiller ingeniørerne sig fra deres internationale kollegaer, fremgår det af undersøgelsen:

”I den forstand adskiller den danske arbejdsstyrke sig, hvis man skeler til internationale undersøgelser. En væsentlig forklaring kan være, at man med automationsteknologien inden for fremstillingssektoren har set, at det har ført til, at job er kommet tilbage til Danmark. Ydermere har Danmark traditionelt haft en høj jobomsætning, vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og Danmark har traditionelt en høj deltagelse i efter-videreuddannelse.”

Læs også: Ingeniører fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen

Kun få har behov for kompetenceudvikling

Næsten halvdelen af de 770 medlemmer af Ingeniørforeningen, der har svaret i undersøgelsen, mener dog ikke, at det bliver nødvendigt med kompetenceudvikling i forhold til kunstig intelligens, mens en tredjedel vurderer, at de har behov for kompetenceudvikling.

”Det er værd at bemærke, at behovet for kompetenceudvikling i forhold til de specifikke teknologier ligger lavt. Det kan skyldes, at brugen af teknologierne endnu er i sin vorden, og at respondenternes indsigt i de specifikke teknologier, og hvad de vil kræve af kompetencer, er lav. På cloud teknologi, som er en af de mere implementerede teknologier, er kompetencebehovet større,” lyder det i rapporten, der derfor gør opmærksom på, at det er vigtigt for Ingeniørforeningen og andre lønmodtagerorganisationer sammen med de virksomheder, der er i front med brugen af kunstig intelligens teknologier at tydeliggøre, hvad det er for nogle kompetencekrav, de forskellige teknologier stiller, for eksempel afhængig af, om man er avanceret bruger eller udvikler.

”Vi skal matche fremtidens produktion”

Formanden for Ingeniørforeningen, Thomas Damkjær Petersen, mener, at både virksomheder og politikere skal gribe de muligheder, som ny teknologi giver for at styrke Danmark som produktionsland.

”Her på tærsklen til det, som nogen kalder den fjerde industrielle revolution, er det afgørende, at Danmark er i front og formår at stille om til fremtidens produktionslandskab, hvor automatisering og digitalisering er centrale drivers for at styrke virksomhedernes konkurrencekraft,” siger Thomas Damkjær Petersen i en pressemeddelelse fra IDA og tilføjer, at teknologi i sig selv ikke er nok – men at det først er, når man kombinerer med viden om, hvordan man udnytter teknologien bedst, at det for alvor bliver interessant. Han mener i modsætning til mange af Ingeniørforeningens medlemmer, at det er vigtigt med kompetenceudvikling:

”Derfor er det vigtigt, at vi som medarbejdere – på alle niveauer – sørger for at uddanne og efteruddanne os til at matche de muligheder og udfordringer, der ligger i fremtidens stadig mere avancerede produktion,” siger Thomas Damkjær Petersen, der samtidig efterlyser et markant løft af den offentlige tekniske forskning, så der kan blive bragt mere viden i spil blandt især de mindre produktionsvirksomheder om automatisering og digitalisering.

Publiceret 2017-02-01