Ingeniører fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen



Mere end en tredjedel af de danske ingeniører arbejder videre, efter de er fyldt 64 år.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


”Jeg er ikke typen, der kun ønsker et otium med rejser og rødvin, så vil jeg måske gå helt i stå. Og jeg er glad for mit felt, derfor vil jeg gerne dele ud af min viden,” siger Jytte Hinnerup i en artikel på Ing.dk.

Hun er blot en blandt mange ingeniører, som arbejder videre, selv om de har nået pensionsalderen. Ifølge en artikel på Ingeniørforeningen IDA’s hjemmeside bliver 37 procent af ingeniørerne på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 64 år.

I slutningen af august var Ingeniørforeningen IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen, gæst i P1 Morgen, hvor han blandt andet sagde:

”Virksomhederne er interesseret i at beholde kvalificeret arbejdskraft, fordi de er dygtige medarbejdere, og de er selvkørende, når de når den alder. De kan lave et stykke arbejde selvstændigt. De har nogle kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet, og på den måde bidrager vi til, at vi har en god indtjening i Danmark og bruttonationalproduktet bliver større, og det er super godt set med danske øjne, men også med den enkeltes øjne. Man har muligheden for at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet, hvis man har lyst, og hvis man vil gå på pension, fordi man har dårlige arbejdsvilkår eller en høj pension, så kan man gøre det.”

Svært at få job

Tilbage i 2014 udtalte Jytte Hinnerup sig også i en artikel på Politiken.dk: Ældre fyres fra det offentlige – nu ansætter seniorerne sig selv – hvor det fremgår, at antallet af ingeniører, der er registreret som selvstændige, efter de er passeret 65 år – steg fra 2013 til 2014: Fra 552 til 899 ingeniører. Jytte Hinnerup startede som selvstændig med rådgivningsfirmaet Hinnerup Management i 2014.

”Jeg har jo været mellemleder i rigtig mange år i offentlige og private virksomheder, men når man runder de 60 år, så er det ikke længere enkelt at søge og få job. Det funker ikke, mange unge ledere synes ikke, det er let at lede sådan nogle gamle medarbejdere, så man må selv ud af starthullerne og finde ud af, hvad man vil. Og jeg tror ikke, der er ret mange af os ”gamle”, der har lyst til at sidde derhjemme og trille tommelfingre,” siger hun på Politiken.dk, hvor Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen udtaler:

”Der er ganske mange oppe i årene, som starter selvstændig virksomhed. Seniorerne har i dag større fagligt og fysisk overskud, end de havde tidligere, og en del har også så god en økonomi, at de kan realisere den drøm, de måske har haft tidligere om at starte for sig selv. Og så kan det jo også være, at det er svært at finde arbejde på andre måder.”

Vokset fra at være lønmodtager

Jytte Hinnerup har ifølge artiklen på Ing.dk ingen planer om at lukke sin virksomhed i den nærmeste fremtid. Hun har to-tre personer om ugen i sin rådgivningsvirksomhed, og det passer hende fint. Muligheden for at styre sin egen tid betyder meget:

”Det er vigtigt for mig at arbejde med mine interesser, men det var også afgørende at kunne bestemme over sig selv. Jeg er måske vokset fra at være lønmodtager,” siger hun i artiklen.

Læs også: 78-årig bogholder kunne ikke drømme om at gå på pension.

Publiceret 2016-12-01


Seneste artikler

Cowi: De her ingeniører går vi efter
Cowi mangler ingeniører og har et konstant fokus på at få de dygtigste folk til virksomheden. Se her, hvilke ingeniører der er attraktive.
Indrykket 1. maj på Ingeniør og teknik
Sådan navigerer du på det globale arbejdsmarked
Det behøver ikke at være svært at tage til udlandet og arbejde som ingeniør. Bliv guidet her.
Indrykket 1. april på Ingeniør og teknik
Skarp karrieredrejning
Lars Kirkegaard Uhlmann er uddannet elinstallatør og arbejdede som salgsingeniør, da hans kone pludselig fik en idé, han ville være med på.
Indrykket 27. marts på Ingeniør og teknik
Danmarks største job- og karrieremesse, DSE Messe Lyngby, afholdes onsdag den 5. og torsdag den 6. april på DTU i Lyngby.
Kom med, når mere end 160 virksomheder og organisationer samles til DSE Messe Lyngby 2017. Messen giver den perfekte mulighed for at få direkte kontakt til virksomhederne. Her kan du få de kontakter, som er vigtige når du søger job, studiejob, praktik, speciale eller kontakter for fremtiden.
Indrykket 20. marts på Ingeniør og teknik
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.