Ifølge en undersøgelse fra konsulenthuset Boston Consulting Group har Danmark mistet 30 procent af arbejdspladserne i industrien siden 2000, og vi vil formentlig miste yderligere 60-80.000 industrijob frem mod 2020. I 1965 var der ifølge Børsen 615.000 industrijob i Danmark - i dag er tallet cirka 300.000, og tallet fortsætter med at falde.
En af årsagerne er udflytningen af danske industriarbejdspladser, og Boston Consulting Group mener, at der er to væsentlige grunde til, at Danmark får svært ved at stoppe udflytningen af industrijob til lavtlønslande:
"Der er et stort gab mellem danske og kinesiske løsninger. Det vil der stadig være i 2020, hvor vi forventer, at det vil være tre-fire gange så dyrt at producere i Danmark frem for i Kina," siger Ian Colotla, der er partner i Boston Consulting Group, til Børsen tilbage i 2013.
Nye samarbejdsformer kan være løsningen
I december sidste år kunne man i en analyse af journalist Susanne Tholstrup, i Børsen, læse, at Industriens Fond "har set skriften på væggen" og nu uddeler 100 millioner kroner om året målrettet forskning og forsøg på at begrænse tabet. I analysen fremgår det, at Børsen har beskrevet nogle af de mest lovende projekter, og fællesnævnerne for succes er tæt samarbejde mellem beslægtede virksomheder og større forståelse for kundernes ønsker og behov. Der er også udsigt til gode resultater ved at kombinere flere virksomheders kompetencer i et unikt produkt som eksempelvis at bygge solcelleanlæg ind i facade- og tagkonstruktioner.
"Udfordringen med at omsætte de nye idéer til job og vækst er kunsten at samarbejde. Virksomhederne vil bevare deres selvstændighed og operere på almindelige forretningsvilkår. Mange virksomheder har allerede brændt sig på partnerskaber og er ikke meget for et forpligtende samarbejde. Det er ømtåleligt at dele viden og den teknologi, som er grundstammen i virksomheden," lyder det fra Susanne Tholstrup.
Job bliver flyttet ud med støtte
I februar sidste år kunne man i Fagbladet 3F læse, at danske job flytter til Polen med EU-støtte. Fem store danske virksomheder har modtaget i alt 111 millioner kroner i støtte fra EU's såkaldte strukturfonde til at skabe nye arbejdspladser i Polen, fremgår det. Lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i EU og Østeuropa, Søren Riishøj, vurderer, at den form for EU-støtte kan være ulovlig.
"Hvis der er nedlagt arbejdspladser i Danmark, der er flyttet ud, og de har fået støtte til det, så er reglerne brudt," siger han til Fagbladet 3F, hvor 3F's industriformand udtrykker sin vrede over EU-støtten.
"Det er noget svineri, hvis man bruger EU-penge til at flytte industrijob til Polen. Når det bliver direkte støttet til at flytte job ud af landet, så siger vi stop," siger Mads Andersen til Fagbladet 3F.
Rina Fonja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU mener ifølge fagbladet, at regeringen bør rejse sagen i Bruxelles, fordi hun mener, at organiseret økonomisk EU-støtte til bevidst social dumping er uacceptabelt.
Rapport på vej
I maj i år skulle der efter planen lande en rapport på Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsens (S) bord med anbefalinger til, hvordan den danske industri kan bevare sine arbejdspladser.
Han har sat Danfoss-topchefen, Niels B. Christiansen, for enden af bordet som formand for Produktionspanelet, og ved sin side har han en stribe af de tungeste personligheder fra danske industrivirksomheder og fagforeninger.
"Vi tror ikke, at det er givet og naturligt, at produktionsarbejdspladserne bliver ved med at flytte ud af landet. Det er ekstremt vigtigt for Danmarks velstand, at vi bliver ved med at have mange industriarbejdspladser. Hele tankegangen bag det nye panel er, at vi tror, at vi kan vende udviklingen, og anbefalingerne skal helst føre til mange væsentlige politiske tiltag," siger Henrik Sass Larsen til Berlingske.
Niels B. Christiansen slår ifølge Berlingske fast, at der skal gøres noget så hurtigt som muligt, for når først jobbene i fremstillingsindustrien er væk, så vender de næppe tilbage i stort omfang - og hvis industriarbejdspladserne forsvinder, rykker mange vidensarbejdspladser med.
"Man skal ikke tage fejl af den meget store værdi af produktionsarbejdspladser i Danmark. Ud over den konkrete værdi af arbejdspladserne er der også en tæt sammenhæng mellem innovation og produktion, hvor man kan afprøve og omsætte ideerne. Vi har brug for at gøre noget, og i det nye panel er vi nødt til at komme rundt om rigtig mange emner med betydning for danske industrijob," siger han til Berlingske.
Ifølge regeringen udgør produktionserhvervene omkring 11 procent af beskæftigelsen i dansk erhvervsliv, mens de derudover har væsentlig betydning for et stort antal relaterede job og specialiserede vidensarbejdspladser.
