Karriere

Ikke let at skifte branche – men heller ikke umuligt

Bjarke Lyster mistede arbejdsglæden som gymnasielærer og sagde sit job op. Nu vil han finde et job uden for branchen, og han er optimistisk.

Den 20. maj sidste år var der et utal af sommerfugle, der flaksede rundt i maven på Bjarke Lyster, da han kørte til sin arbejdsplads på Horsens Gymnasium. Han havde besluttet sig for at sige op, og det skulle være i dag: Hans arbejdsglæde var blevet mindsket i takt med effektiviseringen af gymnasierne.

”Det var ikke nogen sjov besked at skulle overbringe. Jeg er ikke konfliktsky, men jeg er heller ikke vild med konfrontationer. Min chef tog venligt imod det, og jeg var helt afklaret med, at der skulle ske noget andet,” fortæller 35-årige Bjarke Lyster, der understreger, at han ikke havde noget problem med ledelsen på gymnasiet og heller ikke havde nogen intentioner om at få andre kollegaer til at sige op i en form for protest.

Det her handlede kun om ham. Frem til sin opsigelsesdag havde han søgt fem-seks opslåede stillinger og samtidig snakket med nogle folk i forskellige virksomheder, for hans behov for udvikling mente han ikke længere skulle findes i gymnasiet.

”Jeg havde ikke haft tid til at gøre så meget ved min jobsøgning, fordi jeg underviste ved siden af, men jeg fik talt med nogle folk i forskellige private virksomheder og kunne fornemme, at det ikke ville være umuligt for mig at skifte branche. Samtidig kunne jeg også se, at min vej til et nyt arbejde lå i mit netværk og i at tage til uformelle kaffemøder,” siger Bjarke Lyster, der derfor fik en fornemmelse af, at den eneste grund til, at han skulle beholde sit job som gymnasielærer var for at kunne søge job, imens han var i arbejde, så det kunne se godt ud på cv’et.

Sagde op – uden at have et andet job på hånden

Han ville samtidig også kunne hæve sin løn hver måned, men økonomisk ville det godt kunne lade sig gøre for ham at klare sig uden sin lærerløn, og derfor sagde han op uden at have et andet job på hånden – simpelthen for at få bedre tid til det, han gerne ville: At få et job uden for branchen, hvor han ville kunne udvikle sig.

”Jeg er historie- og matematiklærer, og søger primært noget med talbehandling og dataanalyse. Der må gerne være nogle Excel-ark i spil der, hvor jeg skal hen. Jeg søger også jobs, der er mere kommunikations- og HR-rettede, hvis jeg ser noget, der er spændende,” siger han og uddyber, at han synes, det er vildt spændende at søge job.

Han ser sig selv i jobbet, når han undersøger, hvad jobbet går ud på og skriver sin ansøgning, og derfor er det irriterende, når det ikke lykkes ham at få det. Men han er sikker på, at det nok skal lykkes på et tidspunkt.

Da han lige var stoppet som gymnasielærer, gik han for alvor i gang med at skrive ansøgninger og syntes egentlig selv, at de var ret gode – alligevel blev han ikke indkaldt til samtaler.

”I forbindelse med et møde hos en anden aktør, talte jeg med en jobcoach, som justerede min ansøgning, hvilket virkelig har været godt. Mit råd til andre er helt klart at gøre, hvad de siger, når man søger job, for uanset hvor god man synes, man er, så er det ikke sikkert, at man ved, hvad erhvervslivet efterspørger, og det gør en jobcoach,” siger Bjarke Lyster.