Karriere

Hyg­ge­ge­stus er afgørende for tvær­pro­fes­sio­nelt sam­ar­bej­de

De tilfældige møder ved kaffemaskinen eller på gangene mellem timerne er helt afgørende for et velfungerende tværfagligt samarbejde.

Hvor stor en betydning hverdagens små møder mellem pædagoger og lærere har for et velfungerende samarbejde, kom bag på de to forskere Bo Morthorst Rasmussen og Helle Bjerresgaard fra UC Syd.

De har undersøgt det tværprofessionelle samarbejde på 12 folkeskoler, og konklusionen var, at den uformelle kommunikation i hverdagen er helt afgørende for, om der opstår et velfungerende samarbejde. Kendetegnene for dem, der har et godt tværprofessionelt samarbejde, er, at de prioriterer alt det uformelle:

”De valgte hele tiden at mødes på gangene og overlevere. Det var deres egen forklaring på, at de var blevet så velfungerende. De koordinerede hele tiden på den måde. De gjorde det i virkeligheden lidt på trods af rammesætningen. Det overraskede mig, hvor meget betydning det i virkeligheden havde,” siger Bo Morthorst Rasmussen til fagbladet Børn & Unge.

Vigtige møder

I forskningsrapporten konkluderer Bo Morthorst Rasmussen og Helle Bjerresgaard:

”Forudsætningerne for det gode samarbejde på tværs handler om skolens ledelse, struktur, kultur og ikke mindst møderne, som både sker ansigt-til-ansigt eller på distancen. I bedste fald kendetegnes møderne ved, at der er noget at mødes om, at der er et fælles sæt af forventninger til og mål med mødet, at måden man mødes på er kendetegnet ved tillid, respekt, åbenhed, faglighed og et ønske om at gøre hinanden og skolen god, at der kommer noget ud af møderne, som kan bruges af en eller flere i deres professionelle arbejde med undervisning og opdragelse, herunder at skolen udvikles i retning af folkeskolereformens mål osv.”

De to forskere har desuden udarbejdet en pjece ”Sådan styrkes pædagogernes og lærernes samarbejde og følgeskab af skolens ledelse” som kan læses her.

Her er der igen fokus på mødesteder og hotspots, som de mener er helt nødvendige for en god tværprofessionel kommunikation, og at ledelsen har en vigtig rolle at spille:

”Skolens kommunikative liv udfoldes i de formelle samt i de uformelle hotspots, og ledelsen kan ved sin deltagelse i den uformelle kommunikation påvirke menings- og betydningsdannelsen i skolen og dermed lærernes og pædagogers følgeskab,” lyder det blandt andet i pjecen, hvor forskerne blandt andet anbefaler, at ledelsen bør skabe mulighed for, at skemaet og ressourcetildeling så vidt muligt understøtter den uformelle kommunikation, hvor det er naturligt og muligt for alle at deltage og skabe sig nogle nye hotspots – og måske bør skolen tænke i etablering af nye hotspots.

En anden anbefaling går på, at medarbejderne og lederne bør deltage i og løfte de idéer, vurderinger, problemer og konflikter – som fremkommer gennem den uformelle kommunikation – ind i den formelle kommunikation, hvis de på hensigtsmæssig måde kan behandles der, så erfaringerne fra det uformelle rum kan blive en drivkraft til udvikling for hele skolen.